S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

K J Ø B E N H A V N

3§

klarest og tydeligst, at det er selve Driftslederens Dispositions-Evne, der er den afgørende Faktor, at alt just beror paa hans rent personlige Dygtighed til at organi­ sere Arbejdet og til stadig at lede Produktionen derhen, hvor den værdiskabende Efterspørgsel findes, og derved gøre Arbejdet produktivt o: udbyttegivende baade for Principal og for Arbejdere!

Firmaet begyndte med Detail-Salg af finere og dyrere Artikler, blev saa, som vi har børt, — under stadig og stigende Fremgang —en Engros-Forretning paa det store Publikums-Forbrugs brede Basis. Dets sidste Fase er den: at Tendensen atter gaar i Retning af de mere elegante og kostbarere Stykker. — Foruden Damekonfek- tion har Firmaet for 10 Aar siden optaget P e ls v a r e -B r a n c h e n , hvori det gør en betydelig Omsætning. I 1900 omorganiseredes Firmaet, der foruden sit Standkvarter — den bekendte store Ejendom Nr. 24 paa Østergade — har Fabrikslokaler i Frihavnen, til et Ak­ tieselskab: »Aktieselskabet J. Moresco«, med en samlet Aktie- og Obligationskapital af 4 Millioner Kroner. Sammen med Moderfirmaet virker »Aktiebolaget Moresco« i Malmo og »Aktie­ selskabet Moresco« i Christiania. Disse samlede Virksomheder giver ialt over 3000 Mennesker Beskæftigelse. Hvad der i en slig Forretning forbruges af Stoffer, udbetales i Arbejdsløn og omsættes af færdige Varer, er det ikke let for den Udenforstaaende at gøre sig nogen Forestilling om. Her skal blot exempelvis anføres, at de samlede 3 Virksomheder aarlig om­ sætter alene af Kaaber og Overstykker c. x/4 Million Stykker, og at det uden Overdrivelse kan siges, at tiere Hundrede Tusinde Dyr — lige fra Bjørnen og ned til Egernet, Muldvarpen og Bisamrotten — aarlig maa lade deres Liv for at forsyne Firmaets Pelsvarelager. Hvilken social-økonomisk Betydning et saadant Firma har, fremgaar af den ene Oplysning, at det alene i Kjøbenhavn udbetaler aarlig i Lønninger c. 800,000 Kroner. Etatsraad Moresco plejer altid at fremhæve sine Medarbejdere og disses Betyd­ ning for Forretningen og dennes Udvikling. Og det turde maaske være en af Chefens mest karakteristiske Egenskaber, at han i særlig Grad har forstaaet at vælge sine Folk og knytte disse til sig: det være sig lige fra de øverste Medarbejdere til den jævneste Syer. Næppe skulde man vente i en saadan Storvirksomhed at træffe patriarkalske Forhold, men her skal det dog fremhæves som et talende Exempel, at der for Ti­ den i Forretningen findes c. 100 Syersker, der har arbejdet over 20 Aar i Træk for Firmaet.