S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

I. H. R U B E N S F A B R I K E R

* i n

særligt Departement, hvor alene 5 Mennesker er i uafbrudt Arbejde. Særlig Mandag og Torsdag, naar Damperen afgaar fra Kvæsthusbroen til de danske Provinshavne, her­ sker der med Expedition og Afsendelse af Varerne en febrilsk Travlhed inde i den gamle Gaard i Kronprinsessegade, — kun den fornemme Gadefa^ade bevarer sin tavse, adstadige Ro! Et Besøg paa Lagrene er paa sin Vis ligesaa interessant som Vandringen gen­ nem Fabriken. Man ligefrem overvældes ved Værelse efter Værelse at se stablet op i Dynge paa Dynge, Bunke paa Bunke, alle Slags Stoffer i alle mulige Farver og Finheder, Drøjder og Tykkelser, snart ganske grove og grovt lugtende, snart lækre og elegante, snart køligt glatte, snart lunt dunede, snart blændende hvide, snart mange­ fold brogede! Længst dvæler man uvilkaarlig ved de merceriserede Tøjer, som vir­ kelig er en sand Øjenlyst at se, saa straalende blanke de er, saa glitrende i Glan­ sen, snart bløde og dybe i Lød, snart skingrende i en hel Farvefanfare! Stykke for Stykke bredes ud, sælsomt skiftende Mønstre i dristig sammensatte Kulører vex- ler med ensfarvede Fladers tunge, glatte Pragt, og hver Gang Tøjet glider, saa lyser, skinner og spiller det med Silkeglans og Silkeglathed, — risler, rasler og knitrer det med Silkehvisken og Silkeklang! Og saa koster saadan et Stykke Tøj akkurat 1/l0 af, hvad det vilde koste, naar det virkelig var af Silke! * * Ude i-Falkonéralléen tæt ved Fabriken ligger der nu en mægtig 4-etages Byg­ ning, paa hvis Hovedhjørne er anbragt en stor Bronceplade med en Buste i Haut- relief. Det er en Arbejderstiftelse, som Etatsraadinde Ida Ruben har ladet op­ føre som et Minde om sin afdøde Mand, Bernhard Ruben. Her har gamle Ar­ bejdere, særlig enligstillede Kvinder, Fribolig med gratis Lys og Varme, lyse, hygge­ lige Rum med lange Korridorer, Smaaaltaner, Udenomsbekvemmeligheder osv. Alt er net, venligt, indbydende. Ogsaa selve Bygningens Ydre gør et solidt og smagfuldt Indtryk paa Beskueren — der er en egen simpel Værdighed over Arkitekturen, et enkelt, nobelt Forhold mellem Linier og Flader. * * At et firm a i vor lid fylder sit 125. Aar, er allerede forbavsende og usædvan­ ligt. Men endnu mere forbavsende og usædvanligt er det, at et Firma i 4 Genera­ tioner stadig og uafbrudt er gaaet frem og frem i Levedygtighed og Anseelse. For en Gangs Skyld er det gamle Ord gjort til Skamme: der hører 3 Slægtled til at samle, 3 til at sprede. Allerede 3. Generation har her begyndt at sprede, men vel at mærke i velgørende Øjemed, til arbejdervenlige Fonnaal! Og i 4. Generation er paa den anden Side Samlingsarbejdet, i Betydning af Organisation og organisk Væxt, i sta­ dig og frugtbar Fortsættelse.