S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

DEN DANSKE LANDMANDSBANK, HYPOTHEK- OG VEKSELBANK

I Foraaret 1871 kom den bekendte Postmand, daværende Fuldmægtig i General­ direktoratet, Joseph Micliaelsen og daværende Professor i Nationaløkonomi ved Uni­ versitetet N. C. Frederiksen ind paa den Tanke at søge oprettet en Bank, hvis For­ må al skulde være at yde Støtte til Landbrugerne i Nordsjælland under de da her­ skende trykkede Forhold for Landbruget. De udarbejdede en Plan for en saadan Bank, hvis Grundkapital tænktes sat til 1/2 Million Bigsdaler, og livis Opgave opfat­ tedes som saa udpræget filantropisk, at i alt Fald en Del af dens Arbejde tænktes udført gratis, omtrent i Smag med Studentersamfundets senere iværksatte Betslijælp for Ubemidlede. Imidlertid lykkedes det ikke de to Ophavsmænd at vinde Tilslutning for deres Tanke eller rejse de til dens Iværksættelse fornødne Midler; den maatte opgives. Men under Arbejdet for dette mere begrænsede Projekt havde de faaet det Indtryk, at der snarere var Stemning for Oprettelsen af en stor, forretningsmæssig ledet Bank, og de gav sig da til at udarbejde nye Planer for en saadan Bank med 6 Millioner Bigsdalers Grundfond; denne Bank skulde ikke alene drive Vexeldiskontering og andre sædvanlige Bankforretninger, men — i Overensstemmelse med en Yndlings- tanke lios Professor Frederiksen — tillige virke som Hypothekbank, saaledes at der gennem den kunde gøres La an i fast Ejendom i en anden Form end gennem Kreditforeningerne, nemlig baseret paa Udbetaling af Laanene i Kontanter og uden solidarisk Ansvar for Laantagerne. Da den saaledes paatænkte Bank vilde komme til at staa i særligt Forhold til Landbruget, idet Hypotheklaanene navnlig tænktes anbragte i Landejendomme, fastholdt Planens Fædre det samme Navn for deres nye Plan, som de havde givet dens Forgænger, nemlig Landmandsbanken. Aabenbart var Øjeblikket slet ikke ilde valgt til Oprettelsen af et nyt stort Bank­ institut. Thi i den Opgangsperiode, der begyndte i Treserne og bragte en betydelig Udvikling i alle Landets Erhvervsgrene, maatte der nødvendigvis føles Trang til en Forøgelse af Pengeinstitutternes Antal; der fandtes den Gang i Hovedstaden, foruden Nationalbanken, kun Privatbanken, Kjøbenhavns private Laanebank og Industriban­ ken, og i Provinserne var der i Tidsrummet 1858—70 kun oprettet en eneste ny Bank. Men trods dette maatte de to Stiftere gøre den Erfaring, at det ikke lod sig gøre her i Landet at rejse en saa betydelig Kapital som 6 Millioner Bigsdaler, eller i hvert Fald formaaede de ikke at rejse Beløbet. De maatte søge Hjælp, hvis de vilde naa deres Maal.