S_DeDanskeByerhverv_I

B Y E N OG H A V N E N 153 6— 1660

73

om han kommer til at gøre nogen Skade paa Broen. Sammesteds forbydes det Skip­ peren at lægge sit Skil) i Vinterleje »ind for anden Mands Dør«, hvilket tyder paa, atHusene ved Stranden har staaet tæt ud til Vandet. Medens Fredrik I. ved sin Gave til Byen udvidede den mod Nordvest, skænkede Christian III. den Arealer mod Sydøst. Der var kun ringe Plads omkring Havnen, og den var, efter at Højbro var bygget, ikke saa tilgængelig som før. Det var derfor sikkert en velkommen Gave, Kongen ydede Byens Borgere, da han gav dem Lov til at losse og lade paa »Skarnholmen«, — en lille 0 mellem Slotsholmen og Stranden, den senere Gammel Strand, hvor Fiskerne fra gammel Tid havde Lov til at stejle deres Garn; den blev senere landfast med den første, og nu ligger Thorvaldsens Mu­ seum paa den — samt til at hygge en Bradbænk, hvor de kunde kølhale og reparere deres Skibe. Her har altsaa Datidens Burmeister & Wain været at søge. Men Christian III. gav tillige Byen en Losse- og Ladeplads Øst for Højbro. Det var under ham, at det gamle Dyb mellem Byen og Bremerholm blev udfyldt, hvor­ ved altsaa det Terrain, som ligger omtrent mellem Dybensgade og Holmens Kanal, blev indvundet. Det var den Strækning, der ligger mellem Fortunstræde og Bold­ husgade, som Kongen gav Byen, — med andre Ord: Havnen blev atter udvidet mod Øst. De større Skibe lossede og ladede nu herude, de mindre Skuder, — og dem var der flest af — halede gennem Broen ind til Bolværket ud for Hy- skenstræde. Her havde indtil Christian IV.s Tid den egentlige Handel vedblivende sit Hovedsæde, og her byggede Christoffer Valkendorff i 1581 det store Vejerhus og lod sætte Kampestensbrygge herfra og hen til Højbro. Vejerhuset, som laa ud for Naboløs, blev først revet ned i 1857. Der var til­ lige Humlegaard og Vragerbro, hvor Humle, Sild og fremmed 0 1 blev vraget, samt Saltboder, hvor man kunde faa Salt til Sildenes Nedlægning. Uden for Højbro laa paa Slotsholmen som Vagt for Havnen Byens første Told­ bod. Det var et gammelt Taarn, der oprindelig var bygget ved den Bom, som om Natten lukkede for Indløbet. Taarnet, som maaske ses paa foran staaende Billede, — det ældste, der kendes af København — blev nedrevet under Fredrik II, hvorpaa Toldboden flyttedes hen i den Bygning, der senere blev Holmens An­ kersmedie og Navigationsskole for endelig at blive omdannet til Holmens Kirke. Her laa den atter ved Indløbet til Havnen, men da Christian IV. i 1619 havde begyndt at fylde ud i Stranden paa Østkanten af Slotsholmen for at hygge Børsen i selve Havstrømmen, blev Toldboden lagt derud. Her fik den dog ikke længe bli­ vende Sted. I Slutningen af 1620’erne havde Kongen fattet den Plan at udvide Byen og lægge Fæstningsværkerne saa langt ud, at St. Anne Bro, — en Halvø, der skød frem i Vandet omtrent fra Ny Toldbodgades skarpe Hjørne, og som fra den tid­ lige Middelalder var benyttet som Landingsbro og Losseplads for større Skibe, — kom inden for Voldene. Christian IV., hvis vidtskuende Blik aldrig fornægter sig, gav herved Byen en Havn, der var tilstrækkelig for dens Behov i over halvtredie hundrede Aar. Toldboden blev flyttet ud paa sin nuværende Plads og lagt saa langt frem i Søen, at der kun blev en smal, men dyb Rende mellem »Toldbodvagten« og Vestkanten al Rævshalegrunden, paa hvilken der blev bygget et Blokhus, den nuværende »Bom­ mens Vagt« paa Orlogsværftet. Den smalle og dybe Rende fører den Dag i Dag ind til Københavns udmærkede Havn, som vi nu kalder den gamle Havn. Den var mod

Made with