S_DeDanskeByerhverv_I

N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T

61

Livs, og hele Aarhundredet ud varede Regeringens Kamp mod Lavenes Tyranni og stædige Holden-fast ved det gamle. Den sidste Halvdel af det XV. Aarhundrede havde alle Vegne i Nord-Europa været en Tid, fuld af gærende Uro. Hele det store, menige Folk, — paa Landet de ufri Bønder, i Byerne Borger og Almue — trykkedes haardt af de privilegerede Stæn­ der, Adel og Gejstlighed. Paa Landet var de vornede Bønder ikke stort mere end Trælle, i Byerne led Køhmænd og Haandværkere stadig Tah ved de to frie Stæn­ ders ulovlige Handlen i det store — oprindelig havde de Lov at drive Handel til deres Gaardes Behov, men det var efterhaanden gaaet i Glemmebogen, og baade Adelsmænd og Prælater drev Handel som Erhverv — samt til at lade udføre Haand- værk af hvem, de lystede, og uden at besværes af nogen af de Byrder, der hvilede paa Byens Borgere. Og som Herrestanden verdsligt underkuede det menige Folk, tyngede Kirkens aandelige Tyranni paa Sindene. Overalt mærkedes de strammende Baand, og paa mange Steder viste der sig Tegn paa, at Misfornøjelsen snart vilde bryde ud. Omtrent en Menneskealder før Aarhundredets Slutning var der i Tyskland be­ gyndt at optræde Mænd af Almuen, som under Paavirkning af de alt vidt udbredte, reformatoriske Ideer, prædikede Oprettelsen af et nyt Guds Bige paa Jorden, hvor alle skulde være lige, og alle Skatter og alt Hoveri være banlyst. Samtidig voksede Menigmands Kendskab til Biblen mere og mere, Kirkens Forfald blev mere og mere tydeligt og forargeligt, og da Luther endelig med Biblen i Haanden omstyrtede Kir­ kens Autoritet, udførte ban i Virkeligheden, hvad Tusinder og atter Tusinder havde drømt om og liaabet. Det menige Folk i de forskellige Lande havde i deres Had mod de privilege­ rede Stænder en naturlig Forbundsfælle i Landets Regent. Folkets Underkuelse var jo i Virkeligheden kun et Udtryk for Kongens egen Magtesløshed. Derfor ser vi paa liere Steder, at Fyrsterne, lige som de ringeste af deres Undersaatter, med Forventning hilser de Tanker og Ideer, der til sidst slaar ud i Reformationen. — Ved at gøre sig til Leder af det store, menige Folks mange, spredte Kræfter og Vil- lier øjnede de en Mulighed for at stække de fælles Modstanderes Magt. Da den jævne og folkelige Kong Hans i Begyndelsen af 15 13 var død paa en Rejse i Jylland, var hverken frie eller ufri Mænd i Danmark et Øjeblik i Tvivl om, i hvilken Retning den udvalgte Konges og Tronfølgers Ønsker og tanker gik. Han var ikke blot Søn af en Konge, der stadig havde søgt at værne de ufri Stænder mod Overgreb, men han havde fra sin tidlige Ungdom selv været knyttet til Borger­ standen og talte sine bedste og varmeste Venner i den. For at hans Søn kunde laa en skrappere Opdragelse, end den det vilde være muligt at give ham ved Hove, havde Kong Hans sat ham i Huset hos den ansete københavnske Borger, Hans Bogbinder, der boede i den store Gaard*) paa Hjørnet af Amagertorv og det nu forsvundne Højbrostræde. Hans Bogbinder havde selv Sønner, og blandt dem een, Ambrosius, som — efter hans senere Optræden at dømme nok har trængt til at holdes i Ørene, og naar hans hele Liv blev præget af Venskab for og liofasthed mod Cliristjern IL, kan man sikkert antage, at disse høleiser er bleven grundlagt i

*) Gaarden ses i ombygget Stand paa Billedet af Amagertorv Side 39, det er den tøiste Hjøinegaard til højre paa Billedet, lige under Nikolai Kirketaarn.