S_DeDanskeByerhverv_I

K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N

50

ende Mand og blandt andet eje en Gaard, hvor der var Plads til Bedriften, og det var ikke hver Mands Sag. Men ved Siden af Bryggeriet førte de Forretning med Humle, Hør, Hamp, Beg og Tjære, dertil med Jærn og Kobber, Tin og Bly samt alle Slags prøjssiske, russiske og revalske Varer. Medens Bryggerne saaledes dannede det tredie af de gamle Handelslav, udgjorde Skipperne det fjerde. De maatte »nære og bjerge sig med Sejlads og andet groft Køb- mandsskab«. Skipperne drev vel særlig Handel med den Last, de havde paa Kølen, og som naturligt kom ind under Begrebet »grove Varer«, saasom Hør, Hamp, Blaar, Tjære og Jærn, alle Slags russiske og prøjssiske Varer, Peberkværne og Slibestene o. s. v. Undertiden sendte Købmanden selv sit Skib ud, som Skipperen kun sejlede til sit Bestemmelsessted, medens der fulgte en Ivøbsvend med for Handelens Skyld, hvis ikke Købmanden selv tog ud som Købsvend i egen Interesse, hvilket vel sag­ tens i Reglen skæppede mest. Men det havde ogsaa sine Farer, der ikke altid rejste sig fra det stormfulde Hav alene. Det lærer man at kende af en Beretning, der blev afgivet paa Københavns Raadhus af to ærlige Skippere i Aaret 1528. De havde været om Bord i samme Fartøj, som den ene af dem førte, og havde ligget ovre under Kurlandssiden, og der havde Klaus Rode, Købsvenden, gaaet frem og tilbage ved Masten, medens Skibet gik for fulde Sejl. Det var imidlertid ikke blot ved Skibets Slingren, at han efterhaanden kom ud i Borde, men ogsaa fordi han var meget drukken. Dette vil mulig ikke undre, naar man hører, at fem Matroser fremstaar som Vidner og oplyser, at han har drukket i tre Dage; og saa gik det da, som man maaske kan tænke sig, at Klaus Rode faldt baglængs over Bord og ud i Søen og druknede, »og Ingen voldte hans Død i nogen Maade.« At han til Trods for den Betegnelse, Søfolkene giver ham, ikke var Svend, men derimod Købmand selv, frem- gaar af Slotsherrens Behandling af Godset. Ti den forulykkedes »Ejendom«, der be­ stod af 20 Læst Tjære, 2800 store og 700 smaa Klapholt (Bødkertræ), 100 Stykker Vognskud (det tyske Wandschott d. v. v. Paneltræ, udsøgt Træ med lige Aarer) samt et Parti Hør blev af Slotsherren, Hr. Johan Urne, taget i Forvaring, hans Gæld blev betalt og lians Arvinger indkaldt med Aars og Dags Varsel. Af Handlende var der endelig foruden de nævnte, F ram kø b e rn e , der nærmest svarer til vore Dages Mel- og Grynhandlere og Traad- og Garnhandlere. De havde Lov til at forhandle, i smaa Partier, Gryn af alle Slags, Ærter, Bønner, sal­ tet Aal, Ralas, Spegelaks og Ost, alle Slags Trævarer Stykkevis, Hør, Hamp og Blaar, Lærred og Vadmel i Alental, Halsklæder, Forklæder og Skjorter, russiske Skind, blaa og hvid Traad osv. osv. Endnu skal nævnes Sælgekonerne, af hvilke der væsentlig var to Slags: dem, der sad paa Gaden og solgte eller paa »Paltemarkedet« ved Frue Kirke (det senere Loppetorv), og dem, der til de andre Handlendes Forbitrelse løb rundt i Husene og besøgte godt Folk med deres Varer. De egentlige Købmænd, Medlemmerne af de gamle fire Handelslav og blandt dem tørst og fremmest Vantsniderne, havde tidlig hævet sig over Byens andre Bor­ gere. De dannede Patricierne mellem Borgerne, og de aller fornemste af dem, Borg­ mestrene, der kun valgtes mellem Købmænderne, opnaaede jo endog Ret til at føre Vaaben som selve Adelen. Det er uden Tvivl en Følge af den tyske Indvirk­ ning paa baade vor Handelsstand og Haandværkerstand, at der ogsaa lier dannedes