S_DeDanskeByerhverv_I

K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N

48

fastere Form, og umiddelbart efter det stockholmske Blodbad samlede han Køb­ mænd fra København og Malmø med Stockholms Magistrat, og sammen med disse vedtog han i December 1520 Oprettelsen af et Handelsselskab, der skulde dannes med Hansestæderne som Forbillede. Der skulde være fire Hovedoplagssteder eller Stabelstæder; paa hvert af disse Steder skulde en Faktor bestyre Handelen og sær­ lig sørge for, at der altid var tilstrækkeligt Oplag af Varer fra de nordiske Riger — Kobber og Elsdyrhuder fra Sverige, Limfjordssild og Bajsalt, saltede Huder og Talg fra Danmark — i København og i Stockholm samt i en By i Finland, som endnu ikke var fastsat. Herfra skulde saa disse hjemlige Produkter føres ud til den fjerde af Selskabets Stabelstæder, en By i Nederlandene, fra hvilken man saa atter med egne Skibe kunde indføre, hvad Befolkningen havde Brug for i de nordiske Lande. Og fra den hollandske Plads kunde derefter de nordiske Varer bringes videre ud i Verden. Det er første Gang vi møder Forstaaelse af Betydningen af et nærmere, paa fælles Interesse grundet Sammenhold mellem de nordiske Riger, og det siges ud­ trykkeligt, at Handelsselskabet var dannet »paa det at disse tre Riger skulle herefter blive tilhobe udi en evig Fred og Eendrægt.« Men der blev desværre ikke Stunder til, at dette Træ, der lovede at bære saa gode og heldbringende Frugter for Norden, kunde fæste Rod, — tre Aar senere flygtede Christjern II. fra København under Graad og Jammer fra den største Del af Byens Befolkning. Fra ældgammel Tid var de handlende Borgere i København delt i tre Lav, Købmændene eller Vantsniderne, Kræmmerne og Bryggerne, hvortil senere som det fjerde kom Skippernes Lav. Af disse hævdede Vantsniderne — af det plattydske Ord for Klæde, Gewant, altsaa Klædehandlerne — fra den ældste Tid og langt ned i Aarene den første og fornemste Plads. Det var dem, der, inden endnu Gaderne ved Markedspladsen var blevet faste Gader og kun bestod som Rækker mellem Boderne, havde haft den fornemste Plads i »Klædeboderne« lige over for Raadhuset, det var dem, der dannede Klædebodlavet, og det var dem alene, der raadede over Kom­ pagnihuset, selv om andre af Byens Borgere kunde, i alt Fald i en senere Tid, faa Lov til at benytte det ved festlige Lejligheder. Af dette gamle Klædebodlav er det endnu bestaaende kgl. Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab en di­ rekte Ætling. Men ogsaa andre optoges i det i Tidens Løb, baade fyrstelige og ade­ lige Personer foruden en Mængde Borgere, der ikke havde noget med Klædebod­ lavet at gøre som saadant. Købmændene indskrænkede sig dog ikke til at handle med Klæde alene. De var tillige Hørkræmmere og Kornhandlere og drev i denne Egenskab Grossererhandel, medens de i Klæde og Silkekram drev baade Grosserer og Detailhandel. Dog maatte de af Hensyn til Skrædderne ikke sælge syede Varer. I København kender ingen længer Betegnelsen K ø bm a n d e n ; han er ikke i Forbindelse med det store Publikum, som køber for Dagens og Øjeblikkets Behov, han er endnu Grossereren, saaledes som han oprindelig var det. K ræ m m e ren er stadig den staaende københavnske Betegnelse for Detaillisten. I Provinserne derimod gaar man til K ø bm an d en endnu, om end Forholdet er i Færd med at skifte Karakter. Og hist og her kendes endnu i Provinserne de gammeldags, store Købmandsforretninger, hvor der paa een Gang drives Isenkram-, Manufactur-