S_DeDanskeByerhverv_I

38

K Ø B E N H A V N U N D E R B I S P E S T A V E N

eller hans Haandtering, faar vi ikke saa lidt at vide 0111 Københavns Befolkning gennem Jordebogens Navneopremsning. Lysten til at give Folk et særligt Kendings­ navn, der — selv 0111 det i Virkeligheden var et Øgenavn — dog betegnede sin Mand, viser sig ogsaa her. Vi finder baade Peder Kærlingøre og Niels Langben, baade Jens Knivløs og Andreas Guldpenning, Anders Stærke og Jonas Grummekarl, Jens Puge (Puk er det gamle Ord for Nisse) Niels Drukken og Niels Værre. Maa- ske mindre betegnende, men i alt Fald bedre klingende, var Familienavne som Gris, Flest, Fugl, Flue, Svale, Ravn, Stud og Ulv, Frost, Krafse, Kruse, Kanne og Bagge, af hvilke vist nok de sidste var adelige. I Stadsretten var det Adelen forbudt at have Ejendom i København, ti »Herremændcne« var Kongens Mænd og agtedes ikke for Bispens Venner. En borgelig Kvinde, der ægtede en Herremand, skulde rømme Byen og sælge sit Gods til Borgerne inden tre Maaneder, saa bange var Biskoppen for, at Adelen skulde komme til at eje Grund i Staden. Naar man derfor af Jor- debogen ser, at der opregnes flere Adelsmænd som bosatte i Byen, kan det sikkert kun forklares ved de senere Tiders Ugunst, da først de tyske Panthavere og siden Kongen havde været Herrer i Byen. Mere Udbytte har man af de Navne, der angiver deres Bæreres Hjemsted eller Haandtering. Det viser sig da, at Tyskerne, af hvilke vel de fleste var Handelsmænd eller Haandværkere,— særlig Skomagere —var i meget stort Mindretal. Byen havde omtrent 25 Skomagere og en halv Snes Skræddere, en 5—6 Smede, 2 Sporemagere, 1 Guldsmed, 1 Skinder, 1 Sadelmager, 1 Murer, 1 Tømrer, 1 Bødker, 1 Maler, 1 Rebslager og 1 Dynemager. Til at sørge for de daglige Fornødenheder for de Bor­ gere, der levede under for smaa Forhold til selv at kunne brygge og bage, var der en 5—6 Bagere, 2 Møllere og 1 Brygger. Kunde man ikke nøjes med det tørre Brød, saa kunde man hos Mikkel Aalekarl faa Aal, ligesom Flækkesild hos Niels Flække­ sild, røget Kød hos Bodil Bradryger, Grøntsager hos Luce (Lucie) Kaalkone og Mælk hos Flans Kærnemælk. Hans Læge og Klaus Badstuemand, — af Badstuemænd var der sikkert flere, selv 0111 denne alene nævnes, — tog sig af Borgernes Sundhed, og slog deres Kunst ikke til, ogNaturen til sidst krævede sin Ret, puttede Tidike Døde- graver endelig Folk i Jorden. Det maa antages, at man har fundet det unødvendigt af betegne Byens store, velkendte Handelsmænd som saadanne i Jordebogen, der kun opviser tre »Instito­ res«, det er Handlende og særlig Smaahandlende. Veksler, der endnu langt op i det XV. Aarhundrede udstedtes paa Latin, gik sandsynligvis igennem den Jakob Jøde, der dengang boede i Byen,hvor han sagtens kun taaltes paa Grund af hans Races tidligt skattede Dygtighed som Finansmænd. Nede ved Havnen, hvor Vejerboden, der allerede omtales som oprettet 128 1, laa, i umiddelbar Nærhed af Ladbro, mellem Snaregade og Kompagnistræde, kunde man vente at træffe Verner Pundere, der forestod Vægten. Dette var Byens Vægt for grove Varer, der lossedes fra Skib, hvorimod Gødert og Sivert »Stenvejere«, maaske paa Torvet, besørgede Afvejningen af Bøndernes Varer i den daglige Omsætning. Ved Havnen havde vel ogsaa Hakon Tolder sin Virkeplads ligesom de Drivere og Dra­ gere, som Jordebogen nævner. For Ro og Orden sørgede Jakob Bysvend og Tor Vægter efter Evne, og i Krig og Fejdetid maatte man haabe, at Hans Blidemester og Skytterne havde deres Skyts i Orden.