S_DeDanskeByerhverv_I

N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T 35 den stærke Forbindelse med England under Knud den Store i høj Grad paavirket af Kristendommens Broderskabsfølelse, var en særlig nordisk Institution. Det var det danske Gildevæsen, der paavirkede Østersølandene og ikke omvendt. Det Tyske Kompagni er sikkert, for saa vidt som det dannede et »Gilde«, der ved Siden af at være et verdsligt Handelsselskab optraadte som et Broderskab med religiøs Karak­ ter, dannet med et dansk Gilde som Forbillede. Og i Stadsretten af 1294 omtales jo alt Gilder som eksisterende i København, idet de var Genstand for Biskoppens Misfornøjelse og kun kunde faa Lov til at bestaa med hans særlige Tilladelse. »Gilderne« var i hine haarde og barbariske Tider, hvor Hedenskabets Raahed og Vildskab endnu stadig brød frem gennem Kristendommens tynde Dække, saa at sige Planteskolerne for Kulturens og Menneskelighedens spæde Spirer. Gejstligheden, der skulde være Folkets Lærere, stod endnu paa et saare lavt Trin; man har Eks­ empel paa, at en Gejstlig i København,--en Degn —i Midten af det XIII. Aarhundrede kunde slaa sig paa Røverhaandværket. Og saa lovløse var Tiderne, at Byens Bor­ gere, i Stedet for at rejse Sag mod den forbryderske Degn og gaa Rettens Vej, fore­ trak at tage sig selv til rette og hængte ham paa hans egen Dørstolpe. Naar det gik saaledes med det grønne Træ, hvorledes skulde det saa gaa med det visne? Vi ser da ogsaa, at Byens Borgere — eller enkelte af dem — under Kong Kristoffers svage Begering gav sig til at drive Sørøveri og 1329 plyndrede et engelsk Skib fra Newcastle upon Tyne ved »Les Reves«, det er Rævshalen umiddelbart uden for By­ ens Havn. Man skulde tro, at Samfund, der — som Gilderne —- søgte at virke opdragende paa sine Medlemmer, maatte være velsete af Stadens kirkelige Herre, men netop det modsatte var Tilfældet. Vi kan vist med Sikkerhed formode, at det var Biskopper­ nes Forbud mod Gilder i Staden, der laa til Grund for Oprøret 1294. Og i det før­ ste Stykke af den Stadsret, som samme Aar beseglede Bispens Sejr over Borgerne, læses i første Linie, at alle Gildelag og Sammenkomster af lignende Art, af hvad Navn nævnes kan, skal være forbudt i den biskoppelige By, »eftersom man ikke blot skal fly det Onde selv, men al Lejlighed og Anledning til Ondt«. Som de Onder, der gerne fulgte med Gilderne, angives Sammensværgelser, Mened og Lediggang. Den sidste er som bekendt Roden til alt Ondt og Djævelens Hovedpude, men det er dog vist særlig den Selvstændig'hedsaand, der besjælede Gil­ derne, som gav Biskopperne den største Anledning til Frygt. Det gejstlige Over­ herredømme var, som vi har set, ikke meget jmdet i København, hvor man nær­ mest følte det som en Ydmygelse at være Kirken undergivet, i Stedet for som Bor­ gerne i de mere frit stillede, kongelige Købstæder at være Kongen og Kronen under­ lagt. Saa længe Kongerne lokkede for Byernes Borgere, og det gjorde de, lige til det var ude med det biskoppelige Herredømme i Staden, havde Biskoppen al Grund til at frygte, at man i Gilderne vilde være saare lydhør over tor deres Lokken, der­ for er sikkert med god Grund Sammensværgelse og Mened, det vil her sige Brud paa det undersaatlige Lydighedsforhold til Biskoppen som Stadens rette Herre, sat først imellem de Onder, som Gilderne har til Følge. Gilderne — paa Latin Coiwivia, det er: festlige, højtidelige Drikkelag var i Reglen stiftede under en eller anden Helgens Navn, Gud til Ære og Brødrenes Sjæle til Saligheds Frelse. Broderskabs-Ideen var det væsentlige og bærende i dem. Biød- rene forsvarer hinanden i Nød og Fare, staar hinanden bi i Retssager, søig'ei tor,