S_DeDanskeByerhverv_I

B Y E N S Æ L D S T E H I S T O R I E

2 1

taarnet og Vesterport, omtrent ved Studiestræde, og kaldtes endnu længe i Folke­ munde Jænners Gab. Da senere, omtrent 1528, et Fæstningstaarn blev bygget her udenfor, gik Jænners Navn over paa det. Men Jænners Taarn blev snart forvansket til Helmers Taarn, og som saadant eksisterer det endnu, om end som Ruin. Da Kong Hakon af Norge, ihukommende sit Løfte til Kristoffer I. ved Mødet i 1257 om Hjælp og Bistand, i Juli 1259 kom til København med en Flaade, fandt han atter Byen ødelagt og Borgen nedbrudt.

Under Krigen mellem Kong Erik og de Fredløse synes København snart at have været i de Kongeliges Magt, snart i Biskoppens, som stod paa de Fredløses

KORT OVER GAMLE ØSTERVOLD OG ØSTERPORT SAMT FORSTADEN UDEN FOR DENNE, HVOR SENERE KONGENS NYTORV BLEV ANLAGT

In d til 1647 stod K øbenhavns Ø sterports yderste P orttaarn paa Kongens Nytorv m idt im ellem »Hesten«, der staar paa Spidsen af B astionen til venstre for Porten, og det kgl. Teater. Dette er til Dels bygget i den gam le Stadsgrav og paa den «Kam», et svæ rt M urvæ rk, d er gik tvæ rs over Graven. Vejen fra Ø sterport førte over til M idten af Sejlhuset, h v o raf en d nu en Del staar bag C harlottenborg (og bruges som B illedhuggerataliers) og bøjede af der og gik videre ad nuvæ rende Lille S trandstræ de, d er tillige m ed Store Strandstræ de førte ud til St. A nnæ Bro og Toldboden. H elsingørsvejen eller »Den store Stenbro«’s Forlæ ngelse kan en d n u spores i Skraagaden i Nyboder. De nuvæ rende Gader er vist m ed punkterede Linier. Side, og Københavnerne har sikkert haft haarde Tider at gennemgaa. Dog har de ikke tabt Modet. Da saaledes den norske Konge, Erik Præstehader, i Sommeren 1289 med en Flaade kom foran Byen og lagde sig i Rævshaledybet, blev han afholdt fra at angribe den ved Borgernes faste Holdning og maatte nøjes med at hærge paa Amager og Hveen. Men i alle Tilfælde har Byen lidt under den Stands­ ning af Handel og Søfart, der var en Følge af de Fredløses og deres korbunds-