S_DeDanskeByerhverv_I

K J Ø B E N H A V N E F T E R 1 8 i S

208

Københavnerne følte det dengang, som om Even tyret v a r komm et til Byen . Men efter den T id er Eventyret kommet os endnu nærmere. Nu kan man sidde i sin Stue, ved sit Skrivebo rd og i Telefonen tale med H andelsforb indelser ikke blot i Køge, Roskilde og Helsingør, men langt borte i Udlandet. Men med den traadløse Telegraf, hvor atter en Københavner har gjort en Indsats a f Verdensbetydn ing, er det V idunderligste naaet. Nu kan en Købm and sende en Ordre til en Sk ib sfø rer ude i rum Sø!

HOVEDBANEGAARDEN OMKRING 1900.

I F y rre rn e v a r Københavns Befo lkn ing vokset saa stærkt, at den ikke længer kunde faa Rum i de gam le Huse inden for Voldene. Men de faa Gadeanlæg, man havde haft T e rrain til, og den Udvej at sætte flere E tager paa Husene gav kun ringe Plads. Saa besluttedes det endelig i 18 52 at rykke Fæstningens D em arkationslin ie ind til Søerne, saa det hele Bæ lte paa den anden Side disse, ud til den tidligere L in ie omtrent langs F alkonera llee — 1800 Tdr. L an d — blev prisgivet til Bebyggelse, medens der paa Terrainet mellem Voldene og Søerne ligesom før ikke maatte byg­ ges grundmurede Huse. Hvor betydelig denne Udvidelse a f Byen var, — den første efter Christian IV .s i 1629 — vil blive klart, naar man erindrer, at den gam le B y , Byen inden for Voldene med Christianshavn — Orlogsværftet, F laaden s L e je og Havnen iberegnet — kun optager et Areal a f 800 Tdr. Land . P aa Grund a f den stadig stigende Folkemængde — København tiltog i de 25 A a r 18 5 0—74 — med omtr. 80,000 Indbyggere og fra 1874 —1900 med omtrent 180,000 — fandt der en hurtig og stærk Bebyggelse Sted a f Forstæderne uden for