S_DeDanskeByerhverv_I
K J Ø B E N H A V N E F T E R 1848
206
tog 27. Ju n i 1847 løb ud fra Københavns Station, og atter andre, der havde Fø lel- lelsen af, at en helt ny Verden, om ikke en ny Tid, v a r gaaet op for dem , da de 17 . September 1848 for første Gang gik gennem Tho rvald sen s Museum s Skønhed s verden. Men den Dag (21. Marts 1848) Københavns sam lede Komm un albesty relse, fulgt a f en utallig Mængde Mennesker, fra Raadhuset begav sig op til Ch ristian s borg Slot for at forelægge Kongen Folkets Ønsker, da følte alle, at nu v a r der en ny T id inde. KØ B ENH AVN I S ID ST E H A L V D E L A F D E T X IX AA RH D R . Ved Midten a f Aarhundredet var Københavns Havn, Byens Skab er og fra de æ ld ste T ider dens Opholder, kun lidet tilgængelig for Byens Borgere. V ilde K øbenhavnerne spytte i Vandet for at hilse paa Foraaret, maatte de ud paa To ldboden . Langelin ie var lukket som m ilitær Vej, og til P ladserne fra Toldboden til St. Annæ P lad s v a r der ingen Adgang for Uvedkommende; fra N yhavn til F rederiksho lm s K an a l spærrede Værftet paa Holmen, den kgl. Vedhave og Christian IV .s B ryghu s baade Vej og U d sigt. Alt, hvad Byen havde a f Bo lvæ rksp lads paa Sjæ llandssiden, v a r saaledes T o ld boden og de private, men lukkede P ladser mellem den og St. Annep lads, og et lille Stykke ud for denne og ud for N yh avn ; endelig selve N yh avn og Bø rsg raven og selve den gam le Havn, Kanalerne omkring Slotsholmen. I Indløbet til de sidste og i N yh avn s yderste Del kunde der ligge større Skibe ligesom ved de store P akhu se og ved To ldboden inden for Bomm en ; Skudehandlen , der vedrørte K øbenh avn ern es daglige L iv og som bragte Fødevarer, Brændsel, Pottemagerarbejde o. s. v. laa i K a nalerne. Handelskrisen i 1847 havde undergravet Hamborgs Overmagt baade over Køben havns og Provinsernes Købmandsstand, og med den nationale Løftelse i Aarhun - dredets Midte blev denne Overmagt fuldstændig brudt. Og dette gavnede væsentlig København , der — takket være en Række gode Høstaar, Landb rugets stigende Ud vikling, Øresundstoldens Ophør og Konsumptionsafgiftens A fskaffelse — atter kom til at indtage den ledende Plads i Handelen med Udlandet, medens P ro v in sk øb manden overtog den lokale Handel. Man ser da ogsaa, at Københavns Søfart og Handel i den sidste M enneskealder havde udviklet sig saa stærkt, at der henimod 1860 v a r altfor lidt P lad s i Havnen. Der kunde stundom ligge over hundrede Skibe mellem Pæ lene paa Strømm en og vente paa at komme til Bo lvæ rket; mange maatte undertiden vente 10— 1 1 Dage? inden de kunde faa Plads. Der var intet Skibbyggeri og ingen Dok, og der v a r heller ikke Plads til en saadan, hvor nødvendig den end kunde være. I 18 55 v a r Antallet a f indgaaende Skibe over dobbelt saa stort som um iddelbart før 1800 og alene fra 18 5 2— 1857 steg Antallet a f bestuvede Læ ster med 30 pCt. Dertil v a r der for ringe Dybde i Havnen, som var opfyldt a f Grunde, og endelig laa den gam le Kn ippelsbro med sit kun 32 Fod brede Sejlløb og spærrede som en Dæmning m el lem Havnens nordlige og den sydlige Del. Fø rst maatte der skaffes Anlægsplads tor Dampskibene, som ved H. P. P rio rs og Koch & Hendersons V irksomhed stadig voksede i Antal. I Midten a f H a lv tred serne blev da Kvæsthusbroen anlagt — siden betydelig udvidet — , og da H avnen i 1858 havde laaet en ny og mere praktisk Forvaltn ing, og efter at F laad en s gam le
Made with FlippingBook