S_DeDanskeByerhverv_I

HANDEL 1728—1807

181

L av sm ed lemm e rn e s Antal sn a rt m aatte synke stærkt. Og da Lavet sam tidig fik Re­ geringen til at sæ tte strenge Bøder fo r de K ræmm ere, der lokkede K und e r til sig ved at give »Tilgift« — S ukkerbagerne er som bekend t vedblevet at give Tilgift til de seneste rI id e r — k u n d e det se ud, som om den gam le L av saand havde sejret. Det v a r dog ikke Tilfældet. Gennem den store Tilgang af tyske H aandvæ rkere, som Byen h avde haft efter B rand en i 1728 ved dens Genopførelse og Christiansborgs Bygning, ho ld tes vel de zunftmæssige F o rm e r, ligesom F o rd rin g e rn e om Blaa-Man- dag og F o rd om m e n e m od uægte fødte Børn, vedlige m ed usvækket Styrke. Men Lavs­ væ senet u n d e rm in e red e s m ere og m ere ved det store Antal H aandvæ rkere og H a n d ­ lende, som fik Lov til at tjene deres B rød som F rim estre. Næppe havde Regeringen udv ist de fo ran om talte In d røm m e lse r lige over for U rtek ræmm erlavet, før den tog m ed den ene H aand , hvad den havde givet m ed den anden. F o lk fik glatvæk T illa­ delse til at nedsæ tte sig som U rtek ræmm e re uden at opfjdde de nylig nævnte B etin­ gelser, og H and elen m ed ostindiske og kinesiske V arer blev givet fuldstændig fri lige­ som H an d e len m ed Te og Kaffe. Regeringen havde endelig faaet Øjet op for, at den m egen T vang ikke altid v a r heldig, og op traad te over for Lavenes urim elige F o r­ d rin g e r m ed stø rre og stø rre Skarphed . Kun over for saadanne H aandvæ rk , som væ sen tlig udøvedes af Udlændinge, og da særlig af Tyskere, var m an nød t til ved­ b liv end e a f vise noget af den gam le Føjelighed og Seen igennem F ingre, fo r at Svendene, som m a n ikke ku n d e undvæ re, ikke skulde pakke deres Tøj og v and re h jem til T y sk land igen. D er udsted tes i denn e P eriode endnu en Del L av sa rtik le r i Hovedsagen af samm e K a ra k te r og samm e Aand som tidligere — saaledes fik T ohakssp inderne nye Lavs­ a rtik le r 1750, S trøm pevæ verne 1751, Smedene 1752, Vognmændene, Malerne og P a ­ ry km a g e rn e 1753, N aalem agerne 1755, og endelig fik U rm agerne og Nagelsmedene, d e r h id til havd e væ ret i Lav samm en og med Grov-, Anker- og Klejnsmede, A rtik­ le r som selvstændige Lav. Men i 1761 slaar Regeringen ind p aa en ganske ny P o ­ litik over fo r Lavene, særlig u n d e r P aav irkn ing af den m od Lavsvæsenet meget fjend tlige G en e ra lp ro k u rø r S ta m p e . N a a r det danske H aandvæ rk er siettere og dy­ re re en d Udlandets, siger h an , ligger det for en sto r Del i Mangelen paa K on k u r­ re n c e , d e r er en Følge af Lavenes Eneret. Skaffer m an lettere Adgang til L a­ vene, vil m a n faa bed re og billigere Arbejde, og ved at fo rd re Svendep røver ved L av en e k a n m a n sikre sig, at D rengene læ re r noget ordentligt og ikke blot bliver b ru g t i M esterm adamm en s Køkken, ti Mestrene b u rd e gøres ansvarlige for Svende­ stykkets forsvarlige Udførelse. Det v a r U rtek ræmm e rlavets anm assende Klageskrift i Anledning af den fo ran om ta lte F rih e d til H andel m ed Te, Kaffe m. m., deres Forsøg p aa »at gøre U rte­ k ræ m m e rnæ rin g e n til et Slags F ideikonnn is eller S tam hus toi sig selv, Børn og De­ scenden ter« , d e r b rag te S tam pe i Harnisk. Svaret p aa U itek iæmm e i lavets Klage, dei kom i F o rm af R esk rip tet af 10. April 1761, skyldes h am som Regeringens Konsu­ lent. Og i den deri ud ta lte G rundsæ tning, at det i en vel ind rettet Stat »ikke lette- lig b ø r fo rm enes nogen at e rnæ re sig paa hvad lovlig Maade, h an bedst ved og kan«, m æ rk e r m an en F o rstaae lse af F riheden s Betydning for Arbejdet, der i V irkelighe­ den in d v a rs le r en ny Tid. Nye Lav m aa for F rem tiden ikke oprettes, og nye Lavs­ a rtik le r k a n k u n ventes konfirm erede, n a a r de uden B ryderi eller Omkostning og m o d en Afgift af nogle faa R igsdaler tilsteder Adgang for enhver, der m aatte for