S_DeDanskeByerhverv_I

K Ø B E N H A V N U N D E R E N E V Æ L D E N

162

lede, in d e n D omm en faldt. P aa G ru n d a f d en lange Fæ ng sling slap de fo r v idere Straf, m en fik dog deres N avn slaae t p a a den so rte Tavle. H vo rledes det gik de Skom agersvende, som i 1712 g jo rd e S k ru e og ned lagde A rbejdet hos den Skom agerenke, de a rb e jd ed e hos, fo rd i h u n ikke v ilde m a k k e re t og gifte sig m ed »B ræ tsn ideren« , det vil sige T ilskæ re ren , vides d e svæ rre ikke. Nej, V anskeligheden la a i, at H a a n d væ rk e rn e v a r fo r en m eget sto r Del F rem ­ mede. De stam m ed e lige n ed fra M iddelalderen s fa ren d e F o lk og h av d e ligesom S o ld a tern e i h in T id et eget in te rn a tio n a lt P ræ g p a a sig, et P ræg, d e r sæ rlig v a r bleven u d d y b e t netop ved V a n d reaa ren e , ved Rejselivet. D er gik en stad ig S trøm af v a n d re n d e H a an d væ rk e re til og fra L ande t. De allerfleste v a r T y skere, m en d e r v a r m ange a n d re N a tio n e r ved S iden af. Og alle v a r de — isæ r T y sk e rn e — skæ r­ m ede a f Z u n f t e n i deres H jem stavn og k u n d e m ed den i Ryggen s tu n d om d riste sig til at sæ tte sig op m od selve den d an sk -n o rsk e E n evo ld skong es Befalinger. Saa- ledes havde H a ttem a g e rm e ste r Jo h a n S c h a llh o rn i 1680 taget T jen e ste i B ø rn eh u se t og d e r — efter Aftale og K o n tra k t m ed D ire k tø re rn e — taget o tte D renge i Læ re. Men seks a n d re H a ttem agere blev sandsyn ligv is b ang e for, at sligt sk u ld e blive L a ­ vet og dem selv til Skade, og fo respu rg te d e rfo r ho s fo rskellige t y s k e Lav, om dette v a r re t og rigtigt. H e rtil svaredes d e r fra den tyske Zun ft N e j, id et m a n vist­ n o k h a r m en t, at D rengene fra B ø rn eh u se t ikke k u n d e anses fo r a t væ re a f ægte og æ rlig Fødsel, som L avene m ed sejg S tædighed, i M odsæ tn ing til C h ristian IV.s h um a n e B estemm elser og sene re Love og A n o rd n in g e r, vedb lev at b e trag te som uundvæ rlig for, at en D reng k u n d e k om m e i Læ re. J o h a n S c h a llh o rn b lev d e rfo r erk læ re t fo r u æ r l i g , og ingen Svend fra U d lan d e t tu rd e h e re fte r tage A rbejde hos h am . T i A ar senere fo rm ild ed e L avet i L ybæ k dog p a a h a n s og a n d re Mestres F o r­ bøn Straffen, im od at h a n betalte 80 Rdl. til o tte tyske Lav. De seks k lag end e Me­ stre blev siden id øm t en Bøde fo r deres F o rh o ld , ti S c h a llh o rn h av d e væ ret i K on ­ gens T jeneste, m en e n d n u i 1727 vilde L avet i L ybæ k ikke tage de Svende, der h avd e læ rt i K øbenhavn , for gode, og sk rev d e rom til a n d re L av i T y sk lan d , vist sæ rlig m ed D rengene fra B ø rn eh u se t i n m e n t e . K ø b en h av n s M ag istrat m a a tte i den A n ledn ing sæ tte sig i Bevægelse og b ad ved B rev a f 16. J a n u a r 1723 M ag istra­ ten i Lybæ k om at anm o d e L avet om at tilbagekalde disse S k rivelser og erk læ re, a t det ang rede sin Op træ den , »ellers fa a r Udfaldet a t vise, h v a d Kongen d e rom m a a tte tind e fo r godt at foranstalte« . E fter dette k u n d e det jo næ sten se ud, som om det fø lgende S k rid t m a a tte blive en K rigserklæ ring. Saa alvorligt blev det n u ikk e taget. K ongen a f D a nm a rk og Norge havde i V irkeligheden fo r længe sid en bø jet af, og H a a n d v æ rk e rn e h avde fø rt deres Krig igennem . R egeringen havd e allered e i 1698 opgivet sin væ sentligste M odstand m od de gam le L av scerem on ie r, det egentlige K e rn e p u n k t i S triden , og stiltiende tillad t B ehøvlingen m ed m e re p a a ny. Det hele Spø rgsm aal havd e væ ret let at løse, om det h av d e væ re t m u lig t at un d væ re den fremm ed e A rbejdskraft. C h ristian IV.s su n d e og n a tu rlig e T an k e : at oparbejde en dygtig H a an d væ rk e rsta n d i B ø rn eh u se t, v a r — ikk e m in d s t ved L ave­ nes F o rd om — ikke b leven i S tand til at sæ tte F ru g t, og d e r v a r stadig Mangel p a a H aandvæ rk ere , sæ rlig p a a dygtige H a an d væ rk e re . I 1727 g jo rd e F re d e rik IV. Fo rsøg p aa at gennem fø re P a a b u d e t om , at Ingen m a a tte an tage frem m e d e Svende, saa længe d e r ingen Mangel v a r p a a danske. Men det g ja ld t foreløbig k u n fo r eet