S_DeDanskeByerhverv_I

158

K Ø B E N H A V N U N D E R E N E V Æ L D E N

fæstet p a a T o rvene, og u an se t m a n bek lag e r sig d erov er, og d e r ogsaa u n d e rtid e n stilles O rd re d erom , m a a m a n dog fo rn em m e , at S o ld a te rn e s tiltagne F rih e d p ræ - valerer. Medens d e r tilfo rn v a r 20—60 M estre i et Lav, e r d e r n u 80, 100 ja over 200 M estre i et Lav, h v o ra f næ pp e de 10 k a n ho ld e saa m ang e F o lk eller gø re Kongen og S taden den T jeneste, som een a f den fo rrige T ids Mestere, ja næ p p e 3 a f et helt Lav e r gode fo r at købe sig et Hus, m en m a a bo til Leje, j a 2 å 3 Slags H a an d - væ rk e re re tire re r sig udi et Hus p aa L o fter og K am m e rse r og s id d e r d e r i A rm od tilsamm en . Det g aa r n u saaledes til, at n a a r en Svend h a r tjen t sine S v en d e a a r ud, søger h a n strak s at k om m e ind i Lavet, gifter sig, en ten h a n h a r E v n e til at føde en Kone eller ikke, fo rtæ re r i faa Aar, hv ad h a n m aa sk e h a r faaet ved G ifterm aalet, og m a a saa a rb e jd e som Svend hos a n d re Mestre, m ed en s B ø rn en e m a a ud at tigge, fø r de k a n læse. N a a r M anden dø r, m a a K onen g ribe T iggerstaven, m ed en s i fo r­ rige T id e r en Mester k u n d e efte rlade et frit Hus og E v n e r til at fo rtsæ tte H a an d - væ rket, til E n k e n ved G ifterm aal m ed en dygtig, e rfa re n Svend, som længe havd e m a a tte t tjene og selv e rh v e rv e t sig noget, k u n d e blive forsjm et. Kom nogen da til- agters, h ja lp de a n d re L av sb rø d re h am tilrette.« R egeringen havd e m u lig lige saa m egen Medfølelse m ed H a a n d væ rk e rn e , som M agistraten efter d en n e B etæ nkn ing synes at h av e væ re t besjæ let af, m en d en v a r ikke til S inds at k om m e dem til H jæ lp ved a t hæ vde de gam le L av srettigh ed er. Den søgte tvæ rt im od p a a alle M aader at k om m e Lavsvæ senet, H a a n d væ rk e rn e s faste Borg, til Livs og h avd e særlig ingen T ilbø jelighed til at tage H en syn til det, d e r udg jo rd e L avenes d y re b a re ste P rileg ium , deres E n e re t til at udøve H a a n d væ rk ; og n a a r M ag istraten k lagede over de m ang e Mestre, d e r e fte rh a a n d e n v a r k om m e t i de forskellige Lav, g lem te den, at det til Dels v a r sket efter R egeringens egen T il­ skyndelse. Det h avd e jo netop fra æ ldg amm e l T id væ re t en a f A n k e rn e m o d Lavene, at det blev g jo rt saa vanskelig t fo r unge M enn e sk er at k om m e ind i de til H a an d - væ rk sudøvelse eneberettigede Lav, hvo rv ed d e r b lev sto r Mangel p a a H aandvæ rk sfo lk . I tidligere T id h avd e L avene ved H jæ lp a f M esterstykket og Om ko stn in g e rn e ved Indgangsg ildet i L avet fo rm a a e t at reg u le re T ilgangen, saa d e r ikke blev flere Mestre, end d e r saa n o g en lu n d e v a r A rbejde og F o rtjen e ste til, m en fra S lu tn in g en a f det XVI. A a rh u n d re d e v a r det, som det synes, m ed de m ang e tyske Svende, som kom in d i L a n d e t i A n ledn ing a f F re d e rik II.s og C h ristian IV.s sto re B yggearbejder, b leven Skik a t foretage Optagelsen i L ave t m ed en Række til Dels k a rik e re t religiøse C erem on ie r, d e r im id le rtid b a n d t de saaledes op tagne M ed lemm er sam m e n i et H a an d væ rk e r- b ro d e rsk a b , som m a n k a ld e r Zünften. Den, d e r ikk e h av d e g enn em g a aet disse re t b a rb a risk e O p tagelsescerem on ier, d e r i meget lignede S tu d e n te rn e s »Deposits« eller »Daab« ved Im m a trik u la tio n e n , v a r ikke »zünftig«, og h v o r dygtig en Svend h a n end v ar, og h v o r fu ldstæ nd ig t h a n en d sad in d e m ed alle B etingelser fo r at gøre F y ld e st i sit H a andvæ rk , blev h a n dog ikke k e n d t fo r god alligevel. Og da de zün f­ tige H a a n d væ rk e re og L av h e rh jem m e stod i d en næ rm e ste F o rb in d e ls e m ed H a an d - væ rk slav en e i Ty sk land , h v o r Z ün ften v a r u d b re d t over alt, h av d e de det i deres Magt a t u d e lu k k e den ikke-zlinftige Svend ikk e b lo t fra al H jæ lp og B istand fra Lavene, m en fra M u ligheden a f at faa A rbejde, h v o r h a n kom hen . T i det v a r netop ved Zun ftens aftalte, sæ regne Tegn, dens M aade a t b a n k e p a a D ø ren paa, dens M aade at k om m e in d i S tuen p aa , den s »Gruss« d. v. s. T iltale, dens M aade at