S_DanskPantheon_1842-1851

'Å i m i<$>! i l ( | ! !W ! ) u

-7^7 I u .

Hans Peter Holst. D er var engang for en 14 til 15 Aar siden, at man pludseligt saae fremtræde — ligesom Lyn ved klar Himmel — en Skare af unge Digtere, fulde af Livsfriskhed og Haab og forsynede med smukke Vers. Delte var endnu i hine lykkelige Dage, da vi giede saa rolige ned ad Tidens Ström, uden at kjende til Politik. Men efter Stænderinstitutionens Indförelse bemægtigede denne sig ogsaa hos os Gemytterne, og det i en saadan Grad, at Poesien en Tid lang med Rette kunde betragtes som Stedbarn. Dog, var end Interessen for den for en Tid kölnet, lilintetgjort var den alligevel ikke; thi livsfrisk og kraftfuld vedblev den endnu bestandigt at hævde sin Plads: men ikke umærkværdigt forekommer det os dog, at der i det Tidsrum, der ligger imellem hiin Tid og denne, ikke er fremtraadt nogen Digter der synes kaldet til at indtage en betydningsfuldere Plads paa det danske Parnas. I de ovennævnte unge Forfatteres Tal befandt sig ogsaa den, hvis litteraire Yirken er Gjenstanden for de folgende Linier. H a n s P e t e r H o l s t er födt den 22de October 1811 i Kjöbenhavn. Hans Fader, der var Normand af Födsel, og hvis Döbenavn Sonnen bærer, havde nedsat sig i Kjöbenhavn og drev der borgerlig Næring; Moderen M a r i e R a s m u s s e n , er en Bondedatter fra Freaensborgegnen. 1829 blev han fra Borgerdydsskolen i Kjöbenhavn dimitteret til Universitetet, og efterat han i det folgende Aar havde underkastet sig 2den Exameri, modtog han en Huuslærerpost paa Petersgaard ved Vordingborg, hos Amtmanden over Præsto Amt, Kammerherre Schulin. Opholdet her, i een af Sjællands skjönneste Egne, har formodentlig ikke været uden Indflydelse paa at vække og nære hans poetiske Sands, og, da han Aaret efter vendte tilbage til Hovedstaden, fortsatte han med Iver de æsthetiske Studier, han allerede tidligere havde begyndt. Efter först i nogle Aar at have været Lærer ved Efterslægtens Realskole, blev han i 1836 ansat som Lærer i dansk Sprog og Logik ved Landcadetcorpset, og samme Aar giftede han sig med Fröken A m a l i e H o l m , Datter af den afdöde Oberst Holm af sjællandske Landseneerregiment. Med offentlig Underslötlelse foretog han i Aaret 1 8 4 0 en Udenlandsreise igjennem Tydskland, Frankrig og Italien, hvorfra han efter to Aars Forlob vendte tilbage. Senere har han paa en kort Tid besögt Stokholm. H o l s t s forste Oplæden som Digter var fremkaldt ved den Priis, Selskabet for de skjönne Videnskabers og Smagens Udbredelse i Aaret 1S31 udsatte for fire fædrelandske Romanzer. Vel erholdt ingen af de indkomne Samlinger selve Præmien, men to af dem bleve dog „hædrede med Selskabets Bifald:” det var Fr. Paludan-Müllers og H o l s t s , hvilke Sam­ linger begge udkom i 1 832 . H o l s t s indeholdt: Svend Tveshæg, H jorunga-Slagct, Knud Lavard og Otto Rud. Det næste Aar udgav han et Bind Digte, og det derpaa folgende en Samling af tre Noveller: Reisen til Holsteen, Lisettes Luftkasteller og Kjærlighedens Gaader. Alle disse Arbeider vakte vel grundet Haab om, hvad han i den kom­ mende Tid vilde kunne præstere; dog vare endnu hverken de eller Frugterne af hans övrige litteraire Virksomhed i de nærmest paafölgende Aar saa skikkede til at henvende den offentlige Opmærksomhed paa ham, som de to smaa Sörge- digte, hvori han i saa hjertelige og dybtfölte Ord udtalte Landets Sorg ved Frederik den Sjettes Baare, og som derfor ogsaa vandt en Popularitet, der neppe nogensinde för eller siden er bleven et dansk Digt tildeel. Det var naturligt, at den Stemning, disse Digte havde vakt, maatte hævde den nye Digtsamling, der under Titel af: Digte. Förste Samling, faa Uger efter udkom, en velvillig Modtagelse; og dette viste sig ogsaa i Gjerningen. Hvad en streng Kritik end kunde have at udsætte paa dens „Gediegenhed,” nægtes kan det dog ikke, at disse Digte heelt igjennem bære Præget af den Lethed og Elegants i Versbygningen, Sraagfuldhed i Indholdet og Correcthed i Formen, hvorved denne Forfatters Arbei­ der stedse udmærke sig. Samme Aar foretog H o l s t den ovenfor omtalte Udenlandsreise. I de to Aar, han tilbragte i Udlandet, udkom Intet fra hans Haand; men uvirksom var han derfor ingenlunde. Italien tiltalte ham især, og en stor Deel af sin Tid deelle han imellem Rom, Neapel og Sicilien;men fremfor Alt fængslede ham det fortryllende Ischias idylliske Ro, og de Maaneder, han tilbragte der, regner han stedse, hvormeget end hans Tanker dvælede ved Fædrelandet og de Kjære, han der havde ladet tilbage, som det herligste Afsnit af sit Liv. Et smukt Vidnesbyrd om sin Forkjærlighed for denne Ö har Digteren givet os i den Skildring, der findes af den i hans Ude og hjemme ; men ikke blot denne Skizze, ogsaa flere af de mindre Digte i dette Værk vidne om, at de ere skrevne under Inspiration af den samme Fölelse. Det förste Arbeide, H o l s t leverede efter sin Tilbagekomst, var det ovennævnte, Ude og hjemme, et Værk, der forsaavidt er særligt betydningsfuldt paa hans Löbebane, som det maa ansees for det raeest umiddelbare Vidnesbyrd é

I ! i {I

r

9 ?o à