S_DanskPantheon_1842-1851

Henrik Hertz. H v o kjender ikke Forfatteren af Gjengangerbrevene, dette i sin Tid saa berömte Digt, der sidst paa Aaret 1881) faldt ned blandt os som en Bombe i en H ö n sesti? N u kjende vi Alle hans N a vn , og skjöndt siden andre, endnu værdifuldere Productioner m eget have forandret det Forfatterbillede, m an knyttede til hine aandfulde og satiriske B r e v e , hörer man ham dog endnu ikke sjelderi benævne som ,,Forfatteren af Gjengangerbrevene”. D en litteræ re, æsthetiske og kritiske Spidsborgerlighed hos os havde naaet en næsten utrolig Höide. Med kom isk Selvtilfredshed gjorde den sig tyk i forskjellige B lad e, der nu ere g lem te, m en havde især i den daværende Kjöbenhavnspost, som ved Gjengangerbrevene blev paa en Maade foreviget, et altid lige færdigt, lige bredmundet og modbydeligt Organ. D enne æsthetisk-kritiske Jammerlighed ophorte ik k e, uagtet H eiberg saavel i „ R ecen sen ten og Dyret”, som i den „flyvende Post” tappert bekæm pede den. Man var saa naiv dengang, at man vel oftest morede sig over hans Stridbarhed, Lune og Behændighed som „ d en gode Sm ags R idder” , uden at troe sig truffen af Satiren; ja det synes som om litterær Polem ik ik k e , uden ganske særegne Omstændigheders S am m en stöd , kan udöve nogen öieblikkelig Indflydelse paa et Uvæsen, der er rodfæstet i Sæderne. M en Gjengangerbrevene kom netop til Verden under saa gunstige indre og ydre Betingelser, at Virkningen her ikke udeblev. D e frembragte en Bevæ gelse og et R öre, som sjelden eller aldrig for — m aaskee kun den virkelige Baggesenske Gjenganger —• et litterært Værk hos os havde foraar- saget; og et grundigt R öre er netop Spidsborgerlighedens værste Fjende. Overalt talte og stred man længe kun om disse Breve; de fremkaldte en Hærskare af Bladartikler, Kritiker, Stridsskrifter for og imod* og slette Efterligninger; m en hvad der maaskee ikke m indst forhöiede V irkningen, var det Piquante ved den uigjennemtrængelige A non ym itet, hvori Forf. havde indhyllet sig. I lo Aar plagede man sig forgjæves m ed de forskjelligste G isninger, man gjættede fast paa alle vore geniale og aandfulde M æ n d , thi Arbeidets store A andsm odenhed forraadede ingen Begynder; og det er ikke u m u lig t, at interesssen for Brevene hos En og Anden tabte sig en D e e l , da det 1882 blev bekjendtgjort, at de virkelig ikke vare faldne ned fra H im m e le n , men forfattede af en lille, hidtil ubekjendt Mand, som vandrede sagte hen ad Gaden m ed et stille Væsen og rolige Ansigtstræk, der bare Præg af strengt vedholdende Studier og alvorlig Reflexion. H enrik H e rtz er födt i Kjöbenhavn den 25de A ugust 1798 af velhavende m osaiske Forældre, og först 1832 omskiftede ban denne Troesbekjendelse m ed den christelige. Faderen, först K jöbm and, siden Bagerm ester, P h ilip H e rtz , m istede han alt i sin tidligste Barndom , og hans Fremtid fik et endnu m örkere U d see n d e, da ved Bombardementet 1807 saavel hans M od ers, so m hans æ ldste, nu afdöde Broders, Gaard og E iendom bleve ödelagte, og han og Fam ilie kun m ed N öd reddede Livet, im idlertid var han kommen i Metropolitanskolen, vistnok ikke for at opdrages til Poet. A lligevel fik hans Aand allerede m eget tidlig denne Retning, og han er saa at sige födt og opdragen i en poetisk Tid og Sphære. Begeistringen for Söslaget 1801 og de Schultziske Melodier om sa m m e , som havde grebet hele Folket, blev hans Sjæls Modermælk; den Luft, han i de forste Barneaar indaandede, var som gjennemtrængt deraf, og hans Digt „Slaget paa Rheden (1 8 3 1 ) er et sm ukt Vidnesbyrd om Livligheden af det barnlige Gem yts tidligste Indtryk. Kjærlighed til Digtere og D igtekunst var dengang ved de faa overveiendc Interesser, man havde, större og alm indeligere end n u , og han var allerede i sin Opvæxt velbckjendt med H o lb erg , E va ld , W essel, den hele „ n orske Skole ” , B a g g e se n , R n h bek osv. N u fremtraadte O ehlen sch læ ger , og blev efter at den förste Modstand var overvundet, „næsten tilbedet”. Hans Digte og Dramaer kunde H e rtz , længe for han blev S tudent, saa godt. som udenad; dog skulle Shakespeare (i F oersom s Oversættelse) og Schack S ta ffeld t, der i hans Ifide eller 17de Aar faldt ham i H æ nder, endnu m ere have elektriseret h a m , og i flere af hans förste Forsög fandtes saaledes Spor til Efterligning især af den Sidste. D en M e n in g , som först saa langt senere blev til offentlig V ish ed , at der stak en Poet i Kam, deltes af ham selv og hans N æ rm este alt fra hans 14de A ar; og hans frugtbareste Periode som Lyriker indtraf allerede i hans 17de eller 18de A ar, men af disse U n g d om s- arbeider er endnu Intet trykt. Hans förste trykte Digt er fra 181 8, en lyrisk Sang til en Belm annsk Melodi (i S em p er H ila ris, Studenterviser 1819). Men istedenfor at ofte andre Digtere næsten have været nödle til at udvikle sig offentlig for A lles Ö ine, inden de have opnaaet Erkjendelsen af P o e sien s og deres eget V æ sen , havde H ertz den L yk k e, i et Par ligestem te V enner, der m ed Alvor dreve lignende Studier, at have et ganske privat Publicum og en vaagen Kritik under sin förste poetiske Udvikling. En af dem var Metrikeren, Dr. T hortsen, hvis Skarpsindighed, Dömm ekraft og Fortrolighed med de gamle Classikere, vistnok har været m eget frugtbringende for H ertz navnlig med Hensyn til Poesien s forstandige og formelle Elem enter. Men i Modsætning til disse for en vordende Digter saa gunstige Betingelser, viste sig nu ogsaa foruden uheldige private F orh old , den i Skikkelse af „E xa m en ” velbekjendte Livsprosa, som ikke lader sig bortvise i et Land, der har faaet Digtere og en Litteratur mere af Guds Naade, end ved ydre Incitamenter, og hvor Muserne ikke lokke deres Dyrkere ved jordiske Goder. Efterat han 1817 var bleven Student, og havde gjennem gaaet de lo förste akadem iske Pröver m ed bedste Characteer, tilbragte han de næste 7 Aar i en Kamp m ellem sin naturlige Tilböielighed og det praktiske Formaal af en juridisk Embedsexam en. Efler Moderens Död (1 8 1 4 ) var han bleven optaget i Grosserer N ath anson s IIu u s, hvilket han har at takke for en stor Deel af sin id d a n n else. Men dette H uus, som dengang var et Samlingssted for Litteraturens og Kunstens Ypperste, afgav med sine A dspredelser neppe stærke Im pulser til et stadigt Exam enstudium . Han saae her saaledes ofte B a g g esen , m en hörte da selv til det Oehlenschlægerske Parti, og var ved personligt Bekjendtskab m ed Flere af „d e Tolv” indviet i alle dets Machinationer. A t han ikke fölte Lyst til at blive praktisk Jurist, er begribeligt, og om end enkelte Partier af det herhen hörende Studium interesserede h am , pintes han dog ved Tanken om selve E x a m en , og udsatte den stedse længer og længer, idet han fordybede sig i heterogene R egion er, f. Ex. nordisk Mythologi, og persisk Litteratur og Mythehistorie. I el Slags Fortvivlelse kastede han sig 1 824 over et juridisk Prisspörgsmaal (om Retsbegrebet af In fa m ie ) , som skaffede ham Universitetets Guldmedaille. Först da han Aaret efter fik Attestatsen fra Haanden (d en theoretiske Pröve m ed H a u d , den praktiske med L a u d ), kunde han m ed Frihed og fornyet Lyst hengive sig til P o e si og Æ slhetik. Yel havde han i hint Interval ikke bortvist ethvert Besög af M usen; Ira d en Tid skriver sig en Deel Digte, og deriblandt adskillige af udmærket Skjörihed og Friskhed, meddelte (under Mærkerne h. h ., — k , N ‘w og H A nk er) i det af hans B rodér, S ylvester H ertz 1829— 31 udgivne „Maanedskrift for underholdende Æm n er”. N u fulgte imidlertid flere, 1826 vandt han ved Besvarelse af Universitetets æsthetiske Opgave (om Nationernes Indvirkning paa deres Digtere, og disses paa hine) atter en Prism edaille, og aabnede s. A . sin Bane som dramatisk Digter med „Hr. Burchard og hans Fam ilie”. Dette Stykke (opfört 1827) robede en Forfatter, der grundig havde studeret sin H olberg , og vel ikke besad dennes sprudlende L u n e , m en större Correcthed og Conséquents i Charakteerskildring, og Forstandighed i at anordne et kunstnerisk Hele. T o folgende 5 A cts Komedier, „Flyttedagen” (opfört 1828) og „E m m a eller den hemm elige Forlovelse" ( 1 8 3 1 ) , viste stigende Frem gang i de ovennævnte Fortrin, om end kun det andet, ved sin kraftige Lokalcolorit af det kjöbenhavnske N utids-Liv, ret gjorde Lykke paa S cen en , hvor det indtil den seneste Tid har vidst at holde sig. D isse tre Lystspil udkom först 1832 i Trykken, og den heri angivne Retning, at gjenopvække den danske K om edie som et Maleri a f Middelstandens Sæder i vore D age, naaede sin Fuldendelse i „Spare­ k assen ” (opf. 1 8 3 6 ), et S ty kk e, som m ed sin Simpelhed og Gedigenhed i A nlæ g og Udförelse synes at vinde höiere A nerkjendclse, jo ældre det bliver. I Vaudevillen var hans D ebut mindre heldig, m aaskee fordi den her nödvendige, flygtige Skizzeren ikke er ham saa naturlig, som den grundige Udförelse. I den förste „Kjærlighed og Politi” (1 8 2 7 ) sögte han en ny Effect ved Forbindelsen af et lyrisk-pathetisk og et kom isk­ spidsborgerligt E lem en t; m en uagtet Melodivalget röbede et ualmindeligt Talent for denne Diglart, var dog Modsætningen m ellem de to Verdener for svag, og deres Tum leplads for indskrænket til, at den af Forfatteren tilsigtede Virkning kunde frembringes paa Theatret. Den næste, „Arvingerne” (1 8 2 9 ) udmærkede sig ved en vittig Dialog og kom iske Scener, men fandt Modstand paa Grund af nogen Usandsynlighed i Oplosningen, og fremkaldte et m eget plumpt Angreb i K jöbenhavnsposten, som besvaredes af H ertz m ed mere Vid og Grundighed, end det fortjente. Men 1836 havde H ertz , som ikke forlader et Gebeet för han er Herre over d e t, i „D ebatten i Politivennen” frembragt en Vaudeville, som i det H ele kan maale sig med de bedste af H eib erg s , fra hvilke den dog adskiller sig ved en stærkere Udvikling af Charakteermomentet. Hans Bekjendtskab med den franske Litteratur var hidtil næsten indskrænket til M o liè re ; denne og D cla vig n es „Vécole des vieilla rd s ” bleve ikke uden Indflydelse paa den nye Retning i dramatisk P o e s i , Lystspillet paa rimede V ers, som han begyndte 1830 m ed „Am ors Geniestreger” , der strax gjorde ualmindelig L ykke, og endnu hörer til vor Scenes Prydelser. D enne Digtart er först af H ertz indfort i vor Litteratur, og Ingen har siden gjort ham Rangen stridig deri. Den Torhed, som let af og til indlister sig i den prosaiske Dialog, forsvinder her i Musiken af de skjönneste Vers, der give selv de m est prosaiske Repliker en poetisk Forgyldning. I denne Retning leverede han endnu to Stykker, trykte i to Nytaarsgaver (1831 og 1835) nem lig den sm ukke Idyl „ E n Dag paa Öen A ls ” og „ D en eneste Feil” ,' hvilket sid ste, skjöndt det i poetisk Skjönhed og kunstnerisk Fuldendelse upaatvivlelig overgaaer sine Forgjængere, dog væsentlig paa Grund af den mindre populære I d e e , ikke saaledes som det förste har holdt sig i Repertoiret. Ogsaa som Dramatiker overholdt han længe den strengeste A nonym itet og indsendte endog sine Stykker under tre forskjellige Firmaer.