S_DanskPantheon_1842-1851

Man Daniel Hcrholdt, en af de frugtbareste Forfattere og talenlfuldeste Praktikere i den nyere Tids Lægevidenskab, er fodt den 10de Juli 1 7 64 i Apenrade, hvor hans Fader, Joh.Fr. IV. Herholdt , var Amtschirurg. Chirurgiens forste Grunde lærte han af Faderen, som ogsaa tog ham med sig, hvor noget mærkeligt i hans Praxis forefaldt. 1783 begav han sig, efter at Doden havde berovet ham begge hans Forældre, til Kjobenhavn, hvor han af de udmærkede Mænd i hans Fag, Rottboll , Kratzenstein , Hennings , H. Callisen , 2'ode, M. Saxtorph , Bang , Winslow , Aasheim , Schumacher og Tychsen , erholdt den bedste Mod­ tagelse og Vciledning. Naar man kun har kjendt ham som Mand og Olding, somen hoist livfuld, sund og dygtig Natur, skulde man neppe troe, at det var den samme Mand, der kom hertil som en lille sygelig Skrantning. Endnu mærkeligere var det, at han som Son af ganske uformuende Forældre, under trykkende Næringssorg og Kamp med Tilværelsen, under uafbrudt Anstrængelse og natlige Studier, alligevel hurtig voxte op til en stor og kraftig Yngling, og udviklede sig saa heldig, at hans oprindelige Sygelighed ganske ophorte, og aldrig siden vendte tilbage. Den forste kliniske Praxis fik han nu paa Frederiks Hospital, og han dyrkede Chirurgien med saadan Flid, at han, efter to Aars Ophold i Hovedstaden, kunde tage Examen ved det daværende anatomisk-chirurgiske Theater, umiddelbart forend det chirurgiske Akademi blev oprettet, saa at han var den sidste, som saaledes ved den forrige Examinations-Anstalt tog denne Examen. 1786 blev han ansat som Overchirurg paa en Fregat der gik til Ostersoen. I Efteraaret 1787 blev han Reservechirurg ved den anden So-Division, hvorved han stod i 4 Aar, og havde det Held at finde i sin Lærer, Callisen , den udmærkede og ædle Beskytter, hvem han skyldte sin Post, og som tillige valgte ham til sin Amanuensis, hvilket han var i fem Aar. — I denne Periode var han Medlem af del Todeske Dispuleer- Selskab ( societas philiatrica) og et Par i samme af ham holdte Disputatser ere trykte i 1787, som forste Begyndelse af * hans siden igjennem et halvt Aarhundrede fortsatte Forfatter-Virksomhed. I Sommeren 1 7 8 8 var han udkommanderet som Overchirurg paa et Krigsskib i Ostersoen; i Efteraaret 178 9 tog han Examen ved det chirurgiske Akademi, ved hvilket han siden i Aaret 1791 blev Reservechirurg. I Aaret 17 9 2 blev han udnævnt til interimistisk Divisionschirurg ved So Etaten. I samme Aar vare ved Universitetet Prisopgaver for forste Gang udsatte; og Medaillen for den medicinske Prisopgaves Besvarelse i det latinske Sprog lilkjendles 1793 H e r h o l d t , der havde, som flere af vore Læger fra den Tid, erhvervet sig en stor Færdighed i det latinske Sprog. Det vakte paa Grund af Datidens herskende Fordomme, almindelig Forundring, at den forste medicinske Præmie blev vunden af en ..Chirurgus’’, Universitetet gjorde endog Van­ skeligheder ved at udlevere ham Medaillen, saa at det kun ved speciel Bevilgning af Kongen lykkedes ham at erholde den. 1 79 4 blev han virkelig Divisionschirurg ved So-Etaten. I samme Aar stiftedes af O. H. Mynster , Er. Viborg , Carl Goti. Rafn , og med dem H e r h o l d t , et Selskab til Udgivelse af et dansk Tidsskrift for de physikalske, okonomiske og medico-chirurgiske Videnskaber, hvilket Tidsskrift under Titel af Bibliolhek