S_DanskPantheon_1842-1851

J. Carsten Hauch er fodt den 12le Mai 1791 i Frederikshald, hvor hans Fader, F rederik H auch , der var Amtmand i Smaalehnene, den­ gang boede. Faderen nedstammede fra en dansk Slægt, Moderen derimod fra en norsk. Hendes Navn var K aren T a nk , og hun var en Soster til Kjobmand Carsten T ank , der eiede Rod nærved Frederikshald, og siden blev Statsraad. Siden blev Faderen forflyttet til Bergen, hvor han levede som Stiftamtmand i ti Aar. Sonnen var saa lille, at han ikke slrax kunde folge med sine Forældre, men maatte blive efter i Frederikshald. Da han var halvtredie Aar, kom han til Bergen. Da han var otte Aar gammel, blev han sat i Huset hos Niels Ilerzbcrg , der var Præst i Qvindherred, og [10S hvem en ældre Broder allerede befandt sig. Qvindherred ligger syv norske (10£ danske) Mile fra Bergen inde ved Har- dangerfjorden. Præstegaarden ligger nærved Soen, omgivet af hoie Bjerge og temmelig store Lovskove. Rundtomkring sees mange smaa Landsbyer, og i Nærheden er det forrige Baroni Rosendal. Flere Bække og smaa Floder styrte ned af Fjældene, og omtrent en halv Miil borte ligger et temmeligt stort Vandfald. 1 denne meget romantiske Egn tilbragte han fire Aar under et Opsyn, der, skjondt langtfra strengt, sikkert var meget fornuftigt, og hans Anlæg til at sværme i poetiske Phantasier fandt ved dette ensomme Liv betydelig Næring. Han mistede sin Moder, da han var 11 Aar, og kom kort efter i Aaret 1803 til Kjobenhavn, hvor Faderen nu levede som Stiftamtmand i Sjælland. Her tilbragte han i Schouboes Institut fem Aar, og folte stærkt Forskjellen imellem Skoletvangen og det friskere, friere Liv, han for havde fort. Hans Hjemvee var i Begyndelsen saa stærk, at hans Sundhed led derunder, men han vidste neppe den Gang. hvad der var Aarsagen til, at han mistede sine rodeKinder, som siden ikke vendte tilbage. I Aaret 1808 blev han Student med Gharacteren meget god/, Ved den anden Examen, som han Aaret efter tog, blev han udmærket. Men nu indtraadte et Dilemma i hans Liv, der i lang Tid standsede ham; tki han havde ingen Lyst til det juridiske Studium, hvortil han var bestemt, og som han paj en Maade, der vakte hans Faders Misfornoielse, forsomle, hvorimod Treschows og især H . C. O rsteds hoist opvækkende og begeistrende Foredrag havde givet ham stor Kjærlighed til Philosophien og Naturlæren, paa hvilken sidste han anvendte megen Tid og en exalteret Iver. Da han saaledes i en physisk Bog slodte paa et mathematisk Beviis, som han ikke forstod, lagde han Physiken ganske bort, og begyndte med stor iver at studere Vegas Matbemalik forfra. Dette Studium fortsatte han udelukkende og paa egen Haand i tre Fjerdingaar, indtil han naaede den hoiere Mathematik. Men her stodte han paa Vanskeligheder, som han, da han ganske manglede Veiledriing, ikke kunde overvinde. Det var dog især Naturlærens poetiske Side, der drogham til sig. Denne havde ogsaa netop i hin Tid i hoi Grad gjort sig gjældende. Allerede medens han gik i Skole, havde han begyndt at ’kede snart, al der ingen ret Kjærne fandtes deri. 1 de forste Studenleraar gjorde han Bekjendtskab med Ochlenschlagcrs , Tiecks og Novalis'1 s Værker, der i hoieste Grad henreve ham, og ligesom aabnede ham en ny Verden. Især hensalte den Sidste ham en i Drommetilstand, hvorfra han senere havde Vanskelighed nok ved at losrive sig. Omtrent paa samme Tid lærte han at kjende Shakspcarc , Goethe og Jean P aul. De to forste virkede overordentlig paa ham, skjondt han forst sildigere ret lærte at forslaae deres Storhed. Han folte vel Poesiens mægtige Virkninger, men kjendle endnu ikke dens Grændser, og de Betingelser, hvorpaa hine Virkninger beroe. Men da Schelling og hans Efterfdlgere tillige i hin Tid havde givet ham en naturphilosophisk Retning, saa fik de poetiske Gompositioner, han nu begyndte at udkaste, et saa eget og besynderligt Udseende, at de ikke kunde vinde mange Læsere; thi det var mere Naturdrdmme, end Kund­ skab om det menneskelige Liv, de udtalte. De fleste af disse Digte kom ikke i Trykken; kun enkelte deraf fandt Plads i Maanedssriftet Athene (1814— 15) tilligemed adskillige gode kritiske og philosophiske Afhandlinger, af hvilke den med Overskrift: H vilken er den fortrin ligste S a n d s‘i maa nævnes som den bedste. I et uheldigt Oieblik udgav han, under Navn af « C ontrasierne» , to dramatiske Digte, som med Glimt af Lune og Talent (i det fbrsle) forenede en Umodenhed,

gjore Vers; menhan mær-