S_DanskPantheon_1842-1851

Mail Peter Emilins Hartmann en Son af foihen\ærende Violinist i Capellet og Organist ved Garnisonskirken, nuværende Cantor og Klokker ved samme Kirke. August Wilhelm Haitmann, og Christiane Wittendorff, en Datter af Cantor paa Fredensborg Peter Andreas Wittendorff, er fodt i Iijobenhavn den 14de Mai 1805. Paa Fædrenes Side nedstammer lfartmann fra Schlesien, thi hans Farfader, den bekjendte Componist af „Fiskeren'’ 0S »Baldurs Dod” , Johann Ilartmann, var fodt i Glogau, men dode som Concertmester og Orchesterdirigent i Iijobenhavn. Han var en for sin Tid ualmindelig dygtig Musiker og frugtbar Componist; men den storste Deel af hans Compositioner gik tabt ved Slottets Brand. Skjondt vor Ilartmann i sin Barndom ingenluude kunde henregnes til de saakaldte musikalske Underborn, saa yttrede han dog tidlig megen Lyst og Tilboielighed for Musiken; af sin Fader modtog han Underviisning i Violin og Claveerspil; og naar undtages, at han en kort Tid tog Timer i Violinspil hos Kapelmusikus Voigt, har han ingen anden Lærer hayt i Musiken, end sin Fader. Drengens hoieste Onske gik ud paa at blive Kapelmusikus; men den fornuftige Fader, der af Erfaring vidste, hvor lidet misundelsesværdig denne Stilling var, holdt paa, at Sonnen skulde studere og lære noget Alvorligt. Ved Prof. Sibberns Hjælp blev han derpaa sat i Borgerdyd­ skolen i Iijobenhavn. Maaskee havde Faderen dengang ikke store Tanker om Sonncns Genie, eller vogtede sig idetmindste for at lade denne troe det, hvorom vidner en Anekdote fra hiin Tid. Da nemlig den tolvaarige Dreng engang havde fuldfort cn Composition og henlagt Manuskriptet, der var blevet tilklattet under Opskrivningen, paa Iiakelovnen for at torres, tog Faderen Nodebladet ned, gjennemsaae det, og rakte det derpaa til den unge Componist med de Ord: Ja! Din Composition er tor, min Dreng!’’. Saa ofte Ledigheden gaves fulgte Ilartmann med sin Fader paa Orgelet, og han fik allerede tidlig Ovelse og Færdighed i at spille dette. Medens han endnu gik i Skolen, improviserede han engang for Weyse, der forbausedes over den lille Orgelspillers geniale Tanker og fornuftige Gjennemforelse af dem. Weyse meente at dette ualmindelige Talent burde fremelskes med Omhyggelighed, og dette var vel den nærmeste Grund til at Ilartmann blev tagen ud af Skolen, for at kunne olfre mere Tid til Musikens Studium. Fra dette Oieblik af var han noie knyttet til Weyse, af hvis rige Kundskab han hostede megen Nytte, og som ofte kom ham til Hjælp med nyttige Vink og gavnlige liaad. Alt hvad Ilartmann componerede viste han til Weyse, og hermed vedblev han lige indtil dennes Dod. Den store Tonedigters gunstige Dom ansporede Lysten til at componere hos Ilartmann, og han forsogte sig derfor i flere forskjelligartede Compositioner, hvilke han dog selv betragter som blotte Ungdomsforsdg og som derfor aldrig ere blevnc udgivne. Men Examenslæsningen var ikke bleven tilsidesat for Musiken, og i 1822 blev Ilartmann i sit 17de Aar privat dimitteret til Universitetet af nuværende Pastor Iiopp. Det folgendc Aar tog han anden Examen. Samme Aar blev han ansat som Organist ved Garnisonskirken, da haderen fik Tilladelse til at afstaae ham denne Post. I Aaret 1825 optraadte Ilartmann forste Gang offentlig som Componist. Da nemlig Orgelet i Garnisonskirken belibvede en Reparation, til hvis Udforelse Kirken manglede de fornbdne Pengemidler, blev der, lor at tilvejebringe disse, givet en Concert i Kirken, ved hvilken blandt Andet opfortes en af Ilartmann for Mandsstemmer og Orgel componerct Cantate, Orgelets P riis” , saavelsom en stor Concertouverture for Orcliester i D moll. Tillige udforte den unge Organist ved denne Ledighed paa Orgelet en Fuge af Sebastian Bach. De fbrste af Hartmanns Compositioner, der udkom i Trykken, ere de med Op. 6 &7 betegnede: to Rondo’er og en Phanlasie for Pianoforte, der ere udgivne paa Lose & Olsen’s Forlag. Men medens paa den ene Side de smilende Muser vinkede, pegede paa den anden den strenge Justitia hen mod Studentens nærmeste Maal, den juridiske Embedscxamen, som