S_DanskPantheon_1842-1851

Nikolai Frederik Severin Grundtvig. l i ette Liv har været altfor frugtbart, altfor mægtig og rigt bevæget, til at det meer end hoist ufuldstændig kan skildres paa det her tilstaaede Rum. Ja, man fristes næsten til enten strax at nedlægge Pennen, eller kun at indskrænke sig til en Opregning af torre Facta. G rund tv ig er fremstraadt som et aldeles enestaaende og magelost Exempel paa en Profet i „Nyaarstiden”, og ogsaa deri ligner han den sidste af Oldtidens Profeter, at hans Ord ofte har været som „en Rost i Orkenen”. Med et Blik, der havde skuet dybt i Historiens og Aandens Verden, med et Hjerte, der luede af nordisk og christelig Begeistring, med en Rost, der snart lignede Tordenens Brag, snart syntes at udaande hele Modersmaalets livsaligste Sodme, fremstod han, „hælvten Skjald og hælvten Bogorm”, i det forste af de ulykkelige Krigsaar, og for en slap og, med al sin Talen om Poesi, i Gjerningen prosaisk Slægt, prædikede han Omvendelse til levende Tro og Gjen- fodelse i Oldtidsminderne, som eneste Frelse fra aandelig og politisk Undergang. Ikke kan Norden, og neppe noget andet Land, nævne en Skribent, som med saa brændende Patriotisme, med saa heroisk Uforsagthed og borgerligt Mod, uden at see til Hoire eller Venstre, uden at bryde sig om Gunst og Gave eller timelig Fordel, har udtalt for sine Landsmænd i Ord og Daad, hvad der tyktes ham det Rette og Sande. Og ikke blot gav Naturen ham den vidunderlige Evne, som man kalder Geni, til at skue dybere, hurtigere og klarere, til at fole varmere og hoimodigere end Mængden; men, hvor han endog feilede — og ikke sjældent forte Aandens begejstrede Syner ham for vidt — altid talte han med ærlig Villie og af et redeligt Hjertes Fylde. Og hin, ikke blot patriotisk-danske, men tillige nordiske og christelige Aand, har aldrig fundet ham lunken eller tvivlraadig og uvirksom; han har i Sandhed aldrig ladet Sværdet ruste i Ske­ den; aldrig har der rort sig noget Betydningsfuldt herhjemme, det være sig Godt eller Slet, aldrig har der været en Anledning for ham til at tage Ordet, uden at han har hævet sin Rost, snart strengt og truende, snart mandig opmun­ trende, snart bittert klagende, snart christelig formanende, snart glodende af ædel Stolthed, og altid med ophoiet Ringeagt for, hvad der var usselt og smaaligt, og koldt, uværdigt og ufrit. Saaledes endnu fornylig, da en Bladartikel vilde kosmopolitisk bortphilosophere vor danske Folkelighed, saae vi ham, Skjalden med den sværmeriske Begeistring for Folkekongen Frederik og for„den danske Kvinde”, tage til Gjenmæle paa en Maade, som — hvad end pedan­ tiske og frygtagtige Sjæle have havt derimod — maatte skyde Hjertet hoiere op i Livet paa Enhver, der foler sig som dansk Borger, foler sig fodt paa disse Sletter og ikke paa ethvert andet Sted, foler i sit Blod et Slægtskab med henfarne Fædre. Denne mærkelige Mand, som i Middelalderen vilde være bleven en Korsridder eller en Reformator, men som i vore Dages oplyste Aandloshed maatte vække meer Forundring end Sympathi, er fodt den 8de September 1783 i Udby i det sydlige Sjælland, hvor hans Fader var Præst. Hans Moder, som han skildrer i Dedicationen til sine „Kvædlinger”, var en Datter af Kammerraad Bang , Forvalter over de kongelige Godser i Odsherred. Hvis han ikke var den Mand, han er, skulde vi ikke omtale, at han skal kunne hidlede sin Herkomst fra Skjalm Hvides ædle Slægt. Nu derimod er dette ikke uden Betydning. Fra det 9de til det 15de Aar forberedteshan til Studeringerne hos sine Brodres forrige Lærer, L. Fcld , som var Præst i den jydske Hedeegn. Her læste han tillige Hvidtfelds Kronike og Holbergs historiske og komiske Skrifter. Efter to Aars Ophold i Aarhus Latinskole, hvor han af „Kjedsommclighed begyndte at skrive Vers, og læste Suhms Bog om Odin, blev han 1800 Student, og tog 1803 theologisk Embedsexamen med bedste Charakter, uden at have udholdt at hore andre Forelæsninger til Ende, end de, hans Fætter Steffens holdt over Naturphilosophien og G othe , og som ikke alene paa Grundtvig havde en saa vækkende Indflydelse, at man fra dem væsentlig kan datere den danske Aandsudvikling i det 19de Aarhundrede. Men paa samme Tid havde en Ven, Bornholmeren Sliovgaard , som ved en Censurdom gik tabt for den danske Videnskabelighed, fort ham ind i Saxo , Snorro og det gamle Islands Sprog og Litteratur. Den ny Verden, som herved aabnedes for ham, og som, medens han (1805__8) var Huslærer paa Langeland, udvidedes ved Studiet af S hakespeare , G othe , S chiller , F ichte , S chelling og fornemmelig O ehl e n schlæge r s forsle Værker, gav hans Aand den afgjorende Retning. Han indsendte nu fra Langeland en Række Afhandlinger til Minerva: „Om Sangene i Edda” , „Om Asalæren” o. il., som, uagtet de ved Genialitet og Originalitet i Anskuelser, ved en forbausende Tankefylde og Magt over Sproget, vare noget ganske Nyt i Datidens vandede Tidsskrift-Litteratur, ikke vakte megen Opmærksomhed. Denne blev ham fdrst til Del, da han, opfyldt af Ilarme over Tidens Slovhed i Troessager og Gejstlighedens Ligegyldighed, i en Afhandling „Om Religion og Liturgi” (lallescns