S_DanskPantheon_1842-1851

Frantz Glaeser.

Man siger sædvanlig, at Italien er Musikens Fædreland. Og dog er der et andet Land, som med en vis Ret kan gjöre det Rangen stridig, et Land, som næsten er ene om den Ære, at have forstaaet og vurderet Musikens udödeligste Heros medens han levede. Det er Böhmen. Medens M ozart , efter sin glimrende Barn­ dom, levede fattig i Wien, af Undervisning og ringe Compositionshonorarer, medens Tidens indskrænkede Critik ubarmhjertig nedrev hans Mesterværker, Figaro og Don Juan, satte den förste langt under M artins ,,Cosa rara,” og den sidste endnu dybere under S alieris „Axur;” fandt han kun i Böhmen den begeistrede Anerkjendelse og Beundring af sit Geni, som senere Alle bleve enige om at yde ham. Ere Italienerne födte Sangere, saa ere Böh- merne födte Musici. Det kan saaledes betragtes som et heldigt Omen, at Böhmen er G laesers Fædreland. Han er födtden 19de April 1799 i Obergeorgenthal, hvor hans Forældre levede i trange Kaar af en lille Landeiendom. Alt i sit sjette Aar yttrede han Anlæg for Musik, fik Undervisning paa Yiolin og Claveer, og var i sit 10de Aar bekjendt i hele Omegnen for sin Sangstemme. Paa Grund af denne blev han 1810 kaldet til det kongelige Hofkapel i Dresden, hvor hans Stemme blev uddannet under den kongelige Kammersanger M iksch (hans Landsmand) og siden under B e n e l l i , der var sin Tids förste Tenorist. Desuden fortsattes her hans Under­ visning paa Claveer og Violin; han fik den förste Anvisning til Harmoni og Compositionslære af Violinisten F r . S chubert (ikke den bekjendte Sangcomponist) og foretog pracliske Övelser under Hofkapelmesteren, den som Componist bekjendte M orlachi . Da han 1814 havde mistet sin Drengestemme, ' kom han til det musikalske Conservatorium i Prag, udviklede sig som Violinspiller under F. T ixis til et meget lovende Trin, og fuldendte under Director D ionys W eber sine theoretiske Studier i Compositionslæren. Da han med sin lidenskabelige Tilböielighed for Compositionen önskede Leilighed til at producere, gik han 1817 til Wien, benyttede H e y d e n - reichs Underviisning i Contrapunct og Fuge, og medens han nöd Kapelmestrene S alieri ’ s , B reindls og S e y ­ fr ie d s belærende Omgang, kom endnu samme Aar hans Composition „Barenburgs Sturz” til Opförelse paa Leo- poldstadttheatret, hvor den gjentagne Gange blev givet. Flere Arbeider af ham, som Boleslas, Robinson, Dra- homira o. fl., fulgte nu hurtig paa hverandre, og han blev 1818 ansat som Vicekapelmester ved samme Theater. Fra 1821 fungerede han som Kapelmester ved Skuespil-Directeur H en sle rs Theatre, og to nye Operaer af ham, „Claudine von Villa Bella” og „der Brief an sich selbst” opförtes med Bifald. Men det for ham betydningsful- deste Moment fra hans Ophold i Wien var hans Bekjendtskab med den store B eethoven . Denne havde skrevet Indvielsesoperaen (Fidelio) for H e n sl e r s nye Theater i Forstaden Josephsstadt, og da G laeser under Componistens egne Öine indstuderede den, kom han i en daglig Beröring med denne overordentlige og höist originale Aand, hvorved der aabnedes ham en ganske ny Horizont i Tonekunstens Rige. Han nöd den Udmærkelse, at han, ved den förste Opförelse af Operaen, som B eethoven (der som bekjendt havde tabt Horeisen) selv dirigerede, blev af denne anmodet om at assistere ham. Hvor rigt et Udbytte, hvor megen styrkende Opmuntring for hans Frem­ tidsbane, Fortsættelsen af dette Bekjendtskab har bragt ham, er uberegneligt, og han vil stedse tælle det blandt sine dyrebareste Erindringer. Fra dette Tidspunct indtil 1830 udviklede G laeser en overordentlig Productivilet. Over 30 forskjel- lige större Frembringelser, som alle gjorde meer eller mindre Lykke, ikke blot paa de Wienske, men for en Deel paa alle österrigske Theatre, skrive sig fra denne Tid. Som de fortrinligste af disse Operaer nævnes: Die Männerfeindinn, Arsenius, Liebe aus Hass, Heliodor, Armida, Menagerie und optische Zimmerreise, der rasende Roland o. s. v. Flere af disse have optegnet over 100 Forestillinger, og have ofte paa en og samme Aften været opförte paa flere