S_DanskPantheon_1842-1851

med C l a u s e n modte hine forskjellige hadefulde Angreb, bevarede han stedse en ubetinget Overlegenhed ved sin værdige Holdning, dialectiske Styrke og polemiske Talent. Under disse Gjenvordigheder havde han en styrkende Trost i den Hoiagtelse og Hengivenhed, han som Universitetslærer havde vidst at indgyde sine Tilhorere. Dette viste sig især nogle Aar senere, da han, som man troede, uretfærdig var forbigaaet ved et Rectorvalg. En Mængde Studerende, ikke blot Theologer, samledes i det bevægede Oiebhk i Regentsgaarden; L ehmann oplraadte her forste Gang som Taler for en storre Forsamling, og i Aftenens Stilhed drog Skaren ud til C l a u s e n ’ s Land­ sted i Taarbek, og bragte ham i hans Have med Sang og Fakkelblus en Hylding af skjonnere Art end Rector­ talaren. C l a u SENS Aand er nu igjennem to Decennier draget ud over Landet i en talrig Generation af danske Præster, som med Glæde og Taknemmelighed mindes, hvad de skylde deres Ungdoms Lærer. Imidlertid var han 1826 blevet Doctor i Theologien (ved en Disputats om Kirkefaderen Augustinus, som Fortolker af den hellige Skrift), 1830 Professor ordinarius og Medlem af Consistorium, var optaget i for- skjellige lærde Selskaber, blev 1836 Ridder af Dannebroge, 1837— 1838 Universitetsrector, 1839 Medlem af Commissionen for nyt Ritual og Alterbog, fik 1840 Rang med Biskopper, blev s. A. Deputeret i den roeskildske Stænderforsamling for det 10de Landdistrict og 1841 Medlem af Commissionen for Kirke- og Underviisningsvæ- senet. Hans Portrait er tidligere Iithographeret efter Malerier af J e n s e n og M a e s t k a n d , hans Buste modelleret af K uohn . Af de Skrifter, han i dette Tidsrum har udgivet, indskrænker Rummet os her til kun at nævne de vigtigste; til de for det storre Publicum bestemte hore saaledes hans „Festprædikener, holdne i Frue Kirke” (1836), „Populaire Foredrag over Reformationen” (1836), „Historisk Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Virksomhed fra Juli 1837 til Novbr. 1838” (1839), — for den snevrere Kreds af Tilhorere og videnskabelige Theologer har han udgivet „Quatuor evangeliorum tabulæ synopticæ” (1 8 2 9 ), „Det Nye Testaments Hermeneutik” (1840) og (fra 1833) i Forening med sin Collega, Prof. H o h l e n b e r g , „Tidsskrift for udenlandsk theologisk Litteratur,” en Række udvalgte Oversættelser, som endnu har et stort Subscribentantal, og især har havt overordentlig Betydning for den fjernt fra Hovedstaden adspredte Geistlighed som Middel til at folge Videnskabens nyere Udvikling. Desuden var han (1829— 1838) Medredacteur af „Maanedsskrift for Litteratur” og han har heri, saavelsom i mange andre Tidsskrifter og Blade leveret en Mængde Afhandlinger, alle udmærkede ved den samme eiendommelige, udtøm­ mende Klarhed, og Sikkerhedtil at træffe de behandlede Sporgsmaal i Hjertet. Det er vanskeligti faa Ord at angive det Udbytte, han har bragt Theologien i Fædrelandet, og at charaktcrisere hans væsentlige Betydning som Universitetslærer og Forfatter.Dette som Undskyldning for det Ufuldstændige i de folgende Bemærkninger. Ham skyldes den forste klare og bestemte Fremstilling og Uddvelse af den historisk ■ kritiske Exegeses Hermeneutik, ligesom han ogsaa i denne Kritiks Tjeneste med den ham egne Skarphed, Grundighed og gjennemtr(Engende Forstandighed forte Dogmatiken tilbage indenfor den bibelske Dogmatiks Grændser. Han har ved sine talrigt besogte Forelæsninger, der lige meget udmærke sig ved Ordets skarpe Klarhed og Tankens faste, forstandig begrændsede Bestemthed, dannet den saakaldte rationalistiske Skole i Danmark. Hans Foredrag udmærker sig ved en rolig Alvor, jevnlig oplivet ved en overraskende Ungdomme­ lighed i Tanken og Frihed i Aanden. Saavel her som i sine Skrifter viser hans Hovedstyrke sig mere i Stoffets Analyse, end i Synthese og Composition, og den kaotiske Philosophie har uden Tvivl havt megen Indvirk­ ning paa Uddannelsen af denne Retning hos ham. I den analytiske Afhandlings Form er han en Mester; ingen dansk Forfatter og faa Fremmede kunne heri maale sig med ham. Da Prof. S chouw i sin Tid ved sit „Dansk Ugeskrift” bidrog saameget til det nyere politiske Livs Vækkelse hos os, var C l a u s e n ogsaa her Medarbeider, og skrev bl. A. „Betragtninger over Trykkefrihed og Censur.” I Trykkefrihedsselskabets Stiftelse (1835) og Virksomhed tog han ivrig Deel, saavel ved de mundtlige Forhandlinger, som ved Bidrag til „Folkebladet” f. Ex. den bekjendte Afhandling „Hvad der horer til at være en liberal Mand” o. s. v. Hermed begyndte hans Indvirken paa det politiske og practiske Liv, hvor hans hoiere Dannelse og analytiske Styrke kom ham vel tilpas, og som naaede sit sidste Trin ved hans Indtrædelse i Stæn­ derforsamlingen. Det er bekjendt, at han som Politiker besidder den modnere Mands Sindighed i Forening med en Liberalitet, der hvor det gjælder Livs- og Principsporgsmaalet, er mere energisk og frimodig, end de Flestes. I den roeskildske Stænderforsamling 1840 var han Medlem af mange forskjellige Comiteer, og iblandt disse Re­ ferent i Comiteen, som var nedsat i Anledning af Andragendet om Modificationer i Stænder-Institutionen, samt de til Forsamlingen indkomne Petitioner om Skattebevillingsret, saavelsom i Comiteen angaaende det, af ham indgivne, Andragende om en fælles Overbestyrelse af Kirkevæsenet og Underviisningsvæsenet. I Forsamlingen 1842 funge­ rede han som Præsident, men deeltog imidlertid i enkelte Forhandlinger, navnlig angaaende de stænderske Comiteer, angaaende Minoritets-Vota i Stænder-Petitionerne, angaaende Ophævelsen af forskjellige Indskrænkninger i Pressens Brug, og angaaende Organisations-Planen for det kjobenhavnske Almue- og Borger-Skolevæsen. Hvad den nær­ mere Detail angaaer, maae vi henvise til Stændertidenden, ligesom den politiske Kritik af hans Virksomhed her tilhorer Fremtiden.