S_DanskPantheon_1842-1851

Steen Steensen Blicher, den danskeste af de Digtere, der hidtil have skrevet paa Dansk, er fodt den I lte Oktober 1782 i Vium, Lysgaard Herred, Viborg Stift, i Midtpunktet af Jylland, paa Grændsen af Heden. Hans Fader saavelsom dennes Forfædre i fjerde Led vare jydske Landsbypræster. Hans Mormoder, en Soster til Etatsraad de Steensen til Aunsberg, regnede sin Slægt fra S kjalm H vide og A bsalon , og hans Farmoder, som var af tydsk Herkomst, skal have havt en ikke mindre berom- melig Stamfader, nemlig M orten Luther. Han kom skindod til Verden, saae forst Lyset ved Lægehjelp, og var i hele sin Opvæxt svag og af langsomt Nemme. Forberedt af Faderen kom han i sit 15de Aar i Randers Latinskole, hvis daværende Rector, P . E stru p , han erindrer med megen Kjærlighed. Her gjorde han saa god Fremgang, al han alle­ rede 1799 tog forste og Aaret efter anden Examen med udmærkede Charakterer, hvorpaa han bestemte sig for Theo- logien. Ved uforsigtig Svomning paadrog han sig en saadan Bryst- og Nervesvækkelse, at han ansaaes for Dodens visse Offer, og under stadigLægebehandling i Lobet af et Aar syntes han virkelig at gaae den imode. Da besluttede han selv at skifte Kuurmethode ; for de angrebne Lunger anvendte han Floitespil, Jagttoure og kraftig Næring, og see, det lykkedes. Istedenfor at doe af Tæring, reiste han om Efteraaret 1801 som Huslærer til Falster. Opholdet her fik en afgjorende Indbydelse paa hans folgendeLiv; han indviedes i Jagtens Mysterier og gjorde Bekjendtskab med de Ossianske Digte. 1803 vendte han tilbage til Kjobenhavn, karsk paa Sjæl og Legeme. Her tilbragte han nu fire Aar med Informationer og Studier, Som flere af Danmarks mest udmærkede Aander, fik han sin Indvielse ved den geniale Stefjens's vækkende og opflammende Foredrag. Han dyrkede med Iver Poesi, Historie og levende Sprog, især det engelske, hvori han opnaaede stor Færdighed, og i hvis Litteratur han fandt et Aandsslægtskab, der adskiller ham fra alle senere danske Digtere. En Frugt heraf var hans mesterlige Oversættelse af O ssian (1807— 1809). Sine Aftener tilbragte han fordetmeste i en Klub (det gamle borgerlige Selskab), og ved Bal­ lerne var han en af den Tids ivrigste og bedste Dandsere. Under Kjøbenhavns Beleiring gjorde han Felttjeneste som Medlem af Studentercorpset; om han har deltaget i nogen Skjærmydsel er os ubekjendt, men at han ikke har manglet personligt Mod synes at fremgaae af folgende Faktum, som han selv har fortalt.I Forbindelse med den legemlige Seighed og „Fornyelsesevne,1,4 som har ladet ham lykkelig overstaae en Mængde Livsfarer og svære Sygdomme, besid­ der B., hvad man kalder et godt Sovehjerte. Da han saaledes den forste Bombardementsaften stod i Gevær paa Volden, og efter lang Udmattelse og Vaagen fik Tilladelse til at udhvile, lagde han sig under et Træ og nod her i flere Timer en sod Stivn, medens Bomber og Raketter udbredte Ødelæggelse rundtom ham. Ved en senere Leilighed har han endog bragt det til at sove gaaendc. Men i en anden Henseende havde Bomberne ikke været saa skaansomme mod ham; hans Klæder, Boger og Papirer, (deriblandt en Tragedie i Manuskript) vare bievne et Rov for Luerne, og han saae sig saaledes nodsaget til at tage hjem til Faderen, som var forflyttet til Randlev i Aarhus Stift. Denne Reise var imidlertid forbunden med særegne Vanskeligheder, og bragte ham et Par Gange i Livsfare, idet han som Gesandt og Tolk for et talrigt Selskab af Reisende, fdrst hos den Commandor, som bevogtede Beltet, derpaa hos den engelske Admiral G am bier , for- gjæves sogte at erholde Pas over Storebelt. Endelig kom han da med en Skipper til Randers, og opholdt sig nu et Aarstid hos sin Fader, til han i Efteraaret 1808 vendte tilbage (il Hovedstaden, for at berede sig til Embedsexamcn. Under meget knappe Kaar, indtil han kom paa Walkendorphs Collegiura, tog han denne paa et halvt Aar med Charak- teren L aud., im pr. ob. spee. scrip t ., blev 1810 Adjunct ved Randers Lalinskole, og ægtede samme Aar sin Farbroders IGaarige.Enke, Erneste Juliane B erg , som har fodt ham syv Sonner og tre Dottte. Coursens stedse tiltagende Siethed, hvorved hans Gage indsvandt til en Fjerdepart, nodte ham imidlertid til at opgive denne Post, og i 8 Aar (1811— 19) at leve hos sin Fader som Forpagter af hans Præstegaards-Avl, medens han tillige her dannede sig til praktisk Geistlig. Fra denne Tid skriver sig den Indsigt i Landoekonomien og Interesse for indenlandsk Industri, f. Ex. Horavl og Lær­ redsproduktion, hvorpaa han ved forskjellige Afhandlinger og Skrifter har givet Beviser. Et Manuskript om den vigtige Bindeindustri paa den jydske Hede, som han indsendte til Landhuusholdningsselskabet, synes dette især at have sat megen Pris paa, eftersom han aldrig siden har kunnet faae det tilbage. I sine senere Aar har han virket meget for Træplantning i hans skovlose Omegn. Endelig blev han da Præst; dog var det „ikke Bogen men Bossen, som befordrede ham.” Da alle Ansøg­ ninger havde viist sig uvirksomme, besluttede han at avertere i Avisen, at ,,en theologisk Candidat sogte Ansættelse som Skovrider eller Skytte hos et Herskab,’’ med Tilbud om tillige at undervise i dode og levende Sprog. Men en for- maaende adelig Godseier, hvis Yenskab han ved jævnlig med ham „at ove Nimrods ædle Kunst” havde vundet, fik et Nys herom, og ved dennes Indflydelse blev han kaldet til Thorning og L ysg a a rd . Men her paahvilede ham, ved Siden af ringe Indkomster, saa store Byrder, at han, da han 1825 blev befordret til sit nuværende Kald, Spentrup og Gassum , i Aarhus Stift, medbragte en Gjæld af 5000 Daler. Skjondt det lykkedes ham efterhaanden at formindske denne bety­ delig, saae han sig dog ved senere Uhelds Sammenstod nodt til at forkynde Auction over sit rorlige Gods, for at til­ fredsstille en Creditor. Da viste det sig, i hvilken Grad hans Muse havde fundet Yei til Folkets Hjerter, idet en Sub­ skription, som nogle af hans Velyndere aabnede til hans Fordel, hurtig indbragte en meget betydelig Sum i Bidrag fra Landets forskjellige Egne, og Nationen supplerede saaledes det Honorar, som af vor bekjendte Forlæggeriorsigtighed sagtens var beskaaret ham saa nær som muligt. Da var det ogsaa, hvad der skal staae uforglemmeligt i den danske Dig­ tekunsts Annaler, at tre Brodre, Sonner af den Q vistga a rd , hvis ærefulde Fald ved Kjoge 1807 B licher i sine „Bauta-

i i