S_DanskPantheon_1842-1851

Herman VilhelmBissen, Danmarks, og en af Verdens, störste nulevende Billedhuggere, er födt den 13de October 1798 i Byen Slesvig. Hans Fader, en Holstener, og hans Moder, en Skipperdatter fra det dansktalende Slesvig, flyttede kort efter hans Födsel til en Landejendom i den Egn af sidstnævnte Provinds, som kaldes Angeln. Kun sjelden yttrer Naturen saa tidlig og utvivlsomt sin Yillie i en Menneskesjæl, som -Tilfældet var med B iss e n . Saa langt tilbage i sin Barndom, som han kan erindre, fölte han en stærk Tilboielighed til at aftegne eller udskjære med Kniven, hvad der tiltrak sig hans Opmærksomhed. Ja hans hele Væsen og Charakteer i andre Henseender viste sig allerede dengang saaledes, som den i den modnere Aldre uforandret bevarede sig, stille, blid og indsluttet i sig selv. Ethvert Materiale, han forefandt, Træ, Snee og Leer, maatte forme sig under hans Haand, med besynderlig Nöiag- tighed gjengav han de Gjenstande, Naturen nærmest frembod for hans Gie, og han fandt snart hos sin Moder venlig Interesse for denne barnlige Tilboielighed. Men Naturen tiltrak ham ogsaa paa en anden Maade, han sam­ lede paa Planter og Insecter, og læste naturhistoriske Skrifer. Med Stedets Præst havde han begyndt at læse Latin, men da Forældrene 1812 atter flyttede til Slesvig, kom han her i en Borgerskole. Efter sin Confirmation (1815) skulde B issen i Snedkerlære. Men en Sygdom i Födderne, som længe holdt ham hjemme, forhindrede dette, og gav ham Ledighed til ved sine Fremskridt i Tegning, at vække saadan Opmærksomhed, at tre Mænd: Auctionsforvalter Westphal , Historiemaler Böhndcl og Provst (siden Generalsuperin­ tendent) Callisen , tilvejebragte det Fornödne, for at han ved et treaarigt Ophold i Kjöbenhavn kunde uddanne sig i Malerkunsten. 1 November 1816 kom han hertil, og besögte nu flittig Kunstakademiets Tegne- og Modelskole. Ifölge sin frygtsomme Natur tvivlede han dog om et heldigt Resultat, og vendte allerede 1818 tilbage til Slesvig. Men Skjæbnen vilde, at vor nuværende Konge kort efter kom igjennem Slesvig. Callisen anbefalede B iss e n , han maatte forevise sine Tegninger, og erholdt nu af Prindsen Understöttelse til at vende tilbage til Kjöbenhavn og igjen studere ved Akademiet. Her vandt han allerede næste Aar ved en Tegning den store Sölvmedaille. Et Par Malerier af ham kom paa Udstillingen, og han forögede af og til sine Indtægter ved at male Portræter. Under Tegningen efter levende Modeller fik han Lyst til at gjengive disse i fuldkomnere Former, han byttede Kridtet med Leret, og da det lykkedes, opmuntrede Professor Lund ham til at vedblive. Da han 1821 indstillede sig til Concurs for den lille Guldmedaille, var han uvis om han skulde gjöre det som Maler eller Billedhugger, men da et af Malerredskaberne gik itu for ham, lod han sig derved bestemme til at udfore Opgaven ( Jacobs Sönner , som vise Faderen Josefs Kjortel ) som et Basrelief, hvorved han erholdt Medaillen. Næste Aar saaes en lille Statue, Orpheus, af ham paa Udstillingen. Hans Talent var nu saa almindelig anerkjendt, at det blev ham overdraget i 1822 og 23 til Christian­ borg Slotskirke, som da var under Bygning, at udfore de 4 Scrapher under Hvælvingen, de 4 Basreliefs ved Enderne af Sidegangene, og de 4 Engle i Medaillons over Evangelisterne. Han begyndte paa denne Tid ogsaa i Tegninger at fremstille Momenter af den nordiske Gudelære, som især hans Ven Freund med saa megen Iver sögte at gjöre brugbar for Skulpturen. I sidstnævnte Aar vandt han Akademiets store Guldmedaille ved et Basrelief ( Jairi Dat­ ters Opvækkelse ), og reiste derpaa udenlands. I Berlin besögte han Billedhuggeren Bauch , gik over Dresden til München, hvorfra han med Maleren Ernst Meyer vandrede til Venedig, hvis imposante Architektur i höi Grad greb ham. Efter et flygtigt Blik paa de gamle Mesteres Værker i Florents, ankom han til Rom i September 1824. Her fölte han, for forste Gang paa sin Iteise, Lyst til at arbeide, men kunde ikke længer tilfredsstille sig selv. Han besögte Gallerierne og Thorvaldsen , men dennes Værker og Vatikanets Skatte aabnede hans Gine, Idealet forekom ham uopnaaeligt, og han tilintetgjorde selv, hvad han begyndte paa. At han var aldeles uvant til at arbeide i Marmor, bidrog ogsaa til at nedslaae hans Mod. Hertil kom endelig jevnligt Ildebefindende; han hjem- sögtes af Gigt i Hovedet og Tandpine. Imidlertid vedblev han at arbeide, udkastede en Mængde Skizzer, og fuld­ forte forskjellige Buster. Han besögte flittig Thorvaldsens Atelier, modtog ogsaa dennes Veiledning, og blev i höi Grad paavirket af Aanden i hans Værker, om han end netop ved sin dyblfölte Beundring af Mesteren, og sit tilbageholdne Væsen, ikke egentlig traadte i et nærmere Discipelforhold til ham. 1 Februar 1827 drog han i Selskab med Freund til Neapel og Pæstum, bereiste derpaa Sicilien, besteg Ætna, og tilbragte atter Sommeren i Neapel. Bevidstheden om hans Evner var efterhaanden vaagnet, og endnu samme Aar fuldendte han i Rom tre Basreliefs fSorgen over Hektors Död , Christus , som vadsker Disciplenes Foddcr , og Odysses , som dræber Beilernej. Det sidste lod han efter de Gamles Maade colorere. Næste Foraar besögte han