S_DanskPantheon_1842-1851

Sin storste Popularitet skylder W in t iie r unægtelig sine „ T r æ s n it , ” disse i al deres For­ dringsfrihed, ved Djærvhed, Naivetet og ædel Simpelhed saa tiltrækkende D ig te, der i Et og Alt ere Born af det „græsfriske” Danmark. „Thi de lade os skue den danske Natur, aande den danske Luft, hore danske Mænd og Ovinder tale i de hjemligste Toner; de ere gjennemtrukne af en fædrelandsk v: 1 Duft, der i fremmede Lande maatte kunne virke paa os ligesom „Kuhreigen” paa Schweitzerne.” Disse D igte, tilligemed deres kjodelige Sodskende, hans naive kjernefulde Smaadigte og hans tvende prosaiske Fortællinger, udgjore derfor en væsentlig D eel af alle for Folket og Ungdommen bestemte Digtsamlin­ ger, og de knytte sig ogsaa saaledes til vore tidligste og kjæreste Erindringer. Som Lyriker er W in t h e r i sine Sange rask og naturlig, men stedse original; han synger uden lang Betænkning; stundom hæver han sig til en sand dithyrambisk Flugt. Ogsaa i hans erotiske og romantiske D igte ere Naivetet og Djærvhed fremherskende Egenskaber; men det Idylliske, det Livs­ glade, er her efterhaanden gaaet over, snart til et mildt Sværmeri, snart til en alvorlig, stundom endog mork, skjondt noget i Baggrunden trædende, Grundtone, hvorved han nærmer sig til Elegien og Balla­ den. Særskilt fortjene at udhæves hans ovennævnte Smaadigte og hans Situationsmalerier, livlige Natur­ studier, og kunstfærdigt udforte Genrebilleder, fulde af Skjælmeri, hvor hans Herredomme over Sproget viser sig i sit Mesterskab, og hvor selv en vis Ugeneerthed klæder ham fortræffeligt. Syden har indvirket stærkt paa ham ; men den har kun gjort hans Poesie rigere, uden at berdve den sin Ejendommelighed, og C h r is t ia n W in t h e r horer derfor til vore sandev originale og nationale D igtere, til de Faa, der med R ed e kunne siges, „at have udvidet den danske Poesie.”