S_DanskPantheon_1842-1851

Slatsslyrelse. Hans bekjendte uböielige Selvstændighed gjorde ham næsten mere frygtet af hans Overmænd, end af hans Undergivne, og hans strenge Administration gav ham et Udseende af Haardhed, der formodenlig af Kongens Omgivelser benyttedes som et Paaskud til at holde ham fjernt fra denne. Imidlertid undlod man dog ikke at anerkjende hans Dygtighed. För Provindsialstændernes Indförelse vare Amtmændene de Eneste, med hvilke Collegierne kunde raadföre sig, man pleiedc ved vigtigere Lejligheder „at höre nogle Amtmænd,“ og S t e m a n n var da fornemmelig den, hvis Erklæring blev indhentet. Ogsaa havde han væsenlig Andeel i Nationalbankens förste Virksomhed, og er uden Tvivl Ophavsmanden til den store Seddelinddragelse i 1820, fra hvilken Fastheden i Pengevæsenet begyndte, skjöndt han kun ugjerne skred til dette Middel, efterat andre Forslag af ham vare bievne forkastede. Ved Sorö Academies Brand i 1813 reddede S t e m a n n og hans Familie med Nöd og Neppe Livet, og han opoffrede sit hele rige Indbo med et udmærket Bibliothek paa flere tusinde Bind for at frelse Kirken, hvilket kun med störste Anstrængelse lykkedes. Ved Pengevæsenets Ustadighed mistede han næsten al Hjelp af Assurancesummen, medens han med Held benyttede Tidsomstændighederne til Forögelse af Academiets Formue. Herved og ved en streng Administration gjorde han Academiets Gjenoprettelse (1827) mulig, og det var ham saaledes uventet, at den langt mere oekonomiske Bygnings- og Undervisningsplan, han havde udkastet, blev upaaagtet af O v e M a l l i n g . Men hans Virksomhed var ikke indskrænket til Academiet. Dens gavnlige Fölger sporedes i samtlige Amtets Kjöbstedcommuner, hvilke dengang næsten udelukkende bestyredes af Amtmanden. Han udskiftede Slagelse Jorder, skaffede Ringsted Agerbrug, hvorved den nu fornemlig bestaaer, og tog Corsöer Skov under forstmæssig Behandling. Imidlertid kæmpede han selv og hans Familie længe med de trangeste Kaar, som han bar med roegen Stoicisme. Han havde solgt sin tidligere Eiendom og kjöbt det store Gods Valdbygaard ved Slagelse, som han med Tab og Opoffrelser beholdt i den lange for Landeiendommene saa uheldige Tid. Senere forbedredes dog meer og meer hans Stilling, og de usædvanlige Virkninger, som viste sig af hans Bestyrelse, især fordi han efterhaanden omgav sig med dygtige Embedsmænd, dannede af ham selv, skaffede ham en saa overordentlig Anseelse, at han herskede fast som uindskrænket Konge og betragtedes i hele Amtet med en næsten overtroisk Respect. Det var saaledes ikke uden grundede Betænkeligheder, ikke uden personlige Opoffrelser, at han 1827, efter först at have undslaaet sig, gav efter for F r e d e r i k d e n S i e t t e s venlige Overtalelse, og modtog Udnævnelsen som Geheime- Stats- og Justits-Minister, Præsident i del Kgl. danske Cancellie, Directeur for Herlufsholms Skole og Gods, förste Medlem af det Kgl. Missionscollegium og af Directionen for Waisenhuset. Hans Fortjenester i denne höie Stilling maa mere söges i den indre Aand, som fra ham, saavidt hans Indflydelse strakte sig, gjennemtrængte hele Regjeringssystemet, mere i hans Admini­ strations almindelige Characleer, end i enkelte fremspringende Træk. Denne Charakteer er Kraft, Samvittighedsfuldhed, Orden og Oekonorai. Den i Krigsaarene herskende Frivolitet, og Embedsmændenes derangerede oekonomiske Stilling, havde udbredt en stor Demoralisation gjennem alle Embedsclasser indtil Bureaucratiets höieste Spidser. Skjödeslöshed i Embedsførelse, Uret­ færdighed ved Embedsbesættelse, og paa andre Maader, Uorden i Alt, hörte næsten til Dagens Orden, saa at höie Embedsmænd, ja selve Cancelliel ikke sjelden omtaltes med Ringeagt. Der reiste sig nu en Tendents til at standse dette Uvæsen, og denne Stræben fandt i S t e m a n n sit kraftigste Organ. Som Cancellipræsident foretog han efterhaanden en Udrensning, og retablerede den collegiale Forretningsorden, der under hans Forgængers, K a a s ’s , laxe Bestyrelse, næsten var oplöst i Departementchefernes Myndighed, som saa let aabner Dören for Misligheder. Ham skyldes saaledes en moralsk Reorganisation, hvis Vigtighed ikke tör miskjendes; ham skyldes det, at en retsindig, fornuftig og oekonomisk Aand har udbredt sig til alle af Cancelliet sorterende Grene af Administrationen, at Embedsbesættelser under dette Collegium nu væsentligst kun er afhængig af Dygtighed og Anciennitet, at det forhen forfaldne Communalvæsen har faaet et almindeligt Opsving. Forskjellige offentlige Fonds, som Justits-, Brandfor- sikkrings-, Landmilice- ogSeminariefondet, ere ved hans Forsigtighed, Sparsomhed og strenge Regnskabsorden atter bragte paa Fode. Under ham er en almindelig Retstilstand grundfæstet og Nationen har faaet Agtelse for Regjeringen, idet dennes Medlemmer erkjendes for redelige Mænd, selv hvor man ikke deler deres Anskuelser. Det er den store moralske Betydning af S t e m a n n s Ministerium. I Grev S c h im m e lm a n n s Alderdomssvaghed deltog S t e m a n n i Ledelsen af det udenlandske Departement og forestod det efter hans Död i et Aarstid. Han roses for en selvstændig Politik, en rask Handlen under klog Benyttelse af Tidsforholdene og en kraftig Optræden mod fremmede Magters Repræsentanter. Allerede 1828 blev han Ridder af Elephanten, og 1840 de kongelige Ordeners Vice-Cantsler. Han ansees for at have fraraadet Indförelsen af stænderske Institutioner udenfor Holsteen og navnlig den provindsielle Adskillelse af det övrige Monarchi. Som Medlem af den Forsamling, der traadte sammen for at discutere Stænderanordningen, gjorde man sig ikke de störste Forventninger om ham, men det viste sig, at han netop her gjorde megen Nytte. Han skal ogsaa, hvor det var ham muligt, have virket for omfattende Lovgivnings­ foranstaltninger, og saaledes have dannet nogen Modvægt til den O r s t e d s k e Tendents til Smaaforordninger. Hans Charakteer som Statsmand er fornemmelig en kraftig, men retsindig Villie, utrættelig Virksomhed og Arbeidsdygtighed, streng Uböielighed i at fremme sin Overbevisning om det Rette, forenet med et vist Talent til at sætte sin Mening igjennem, samt Agtelse for Kraft og Dygtighed i Retninger, der ere hans modsatte; energisk Overholden af Principer, uden personlige Hensyn (han skal saaledes i Statsraadet ofte have viist stor Uafhængighed), og i det Hele et ægte dansk Sindelag. Man kan kalde ham radikal, for saa vidt som han kun ynder omfattende og indgribende Forholdsregler og er en Fjende af halve. En saadan Charakteer indgyder Agtelse, selv om man er uenig med den i Resultaterne. S t e m a n n er under Middelhöiden, men af stærk, under­ sætsig Bygning, og besidder med sine 79 Aar en næsten ungdommelig Livlighed. Som Privatmand udmærker han sig ved stor Jovialitet, en oprigtig og velvillig Deltagelse for dem, med hvem han kommer i Berörelse, hvorfor han ogsaa er i Besiddelse af deres Hengivenhed, samt en sjælden Gave til at vinde en mindre Kreds, uden at træde overveiende frem i större Forsam­ linger. Han har havt 6 Börn, en Sön (nu Amtmand i Sorö) og 5 Döttre, af hvilke de to yngste for faa Aar siden ere döde; paa dette smertelige Tab fulgte Frederik den 6^es Död, til hvem han var knyttet ved inderlig Hengivenhed, og snart staaer han uden Samtidige blandt os. Han forer et for hans Stand tarveligt Liv, hans Bolig i Badstuestræde har aldeles intet aristokratisk Præg, intet Spor af Pragt eller Luxus; naar man besöger hans Forgemak, finder man mere simple og gammeldags Möbler, end hos de fleste Borgermænd i Byen. Det turde være, at hvis Folket havde kunnet besidde et nöiere, indre Kjendskab til det S t e m a n s k e Ministerium, og ikke blot var henvist til enkeltstaaende Resultater, vilde dette have fundet almindeligere Sympathi ; man vilde da erkjende, at det saavel ved den Mands Herkomst, der staaer i Spidsen tor det, som ved den Aand, der besjæler ham, i höiere Grad end de fleste tidligere, har været et virkeligt Borgerministerium.