S_DanskPantheon_1842-1851

Samtidig med denne sin Pligtvirksomhed sogie han derfor stadig at „forsone sin Genius1’ ved offentlige Foredrag som de forhen omtalte, efter en storre Maalestok ; saaledes over Æ slh e tik , Christendom sphilosophien , den H eg elske Philosophie og da det politiske Element hertillands kom i Bevægelse, oplog han ogsaa dette. Som Frugter af disse Foredrag udkom Cl838) hans Kritik af H egels P hilosoph i (Aftr. af Maanedskr. f. Liti.), som indeholder meget Grundigt og Træffende, og (1834) „Om P o esi og K o n s t , 1ste Del”. Denne Bog, der maa regnes til hans Hovedværker, fandt en kyndig og skjonsom Anmelderi P o u l M oller (Lilteraturtid. 1835, 12— 13, og Saml. Skr. II.), som ved samme Leilighed fremstillede det Fortjenstfulde ved den hele S lbb e r n sk e Philosophi, som det Universelles (Begrebets) Reproduction i en original Per­ sonligheds Anskuelse, Rigdom paa indre Erfaringer, og en ualmindelig ærlig Stræben efter „aldeles uforbeholden Med­ delelse”, hvorved Foredraget „ligner en fortrolig Underholdning med Læseren”, i Modsætning til den sædvanlige skrift­ lige „Tilbageholdenhed og Fornemhed”. I Forbindelse hermed gav han ogsaa en grundet og smuk Apologi for SlBBERNS eiendommelige Stil, uden at nægte den Kamp med Udtrykket, hvoraf S. selv tilstaaer (Patr. intelligentsia!.) at fole sig trykket. Foruden de saakaldte M indetalcr over hans fordums Lærere M elchior og B rorson (1834 og 36), to poetisk-psycho- logiske Skildringer, tiltrækkende ved en inderlig og taknemmelig Veltalenhed, et lille Skrift „Om Betydningen a f at komme til U n iversiteter (1836) og den ny Udarbeidelse af hans e ,P sych o lo g i , indledet ved alm indelig B iologie i sam ~ mentrængt F rem stillin g 11 (1843), har SlBBERN endelig leveret adspredte Bidrag til Ø rsteds ju rid. T id ssk r. (bl. A. i An­ ledning af den ved H o ivitz reiste Strid om Determinismen), til J . M ollers ny tlieolog. B ibliotheke S ch leierm ach er , de W ettes og Lückes tlieolog. Z eitschr.e Nytaarsgaverne Iris (Digte), Hermes og Gefione Lilteraturtidenden (mange Recen­ sioner), Molbechs „At/ienc” og .eN ordisk T id ssk rift ”, Shilderiete K joben h avn sposten , Dagene Sondagen o. s. v. 1 oeko- nomisk Henseende var han længe meget sparsomt aflagt, indtil han 1829 fik Sæde i Consistorium. Ved Reformationen (1836) blev han Ridder af Db., fik ved Kroningen (1840) Solvkorset, og 28 Juni 1845 Titel af Etatsraad. I SlBBERNS philosophiske Udvikling viser sig tidlig et Hang til analytiske Operationer, befordret ved hans Studier i Naturvidenskaberne, en vis Interesse for det „Sporadiske” og Fordyben i Details, hvorved stundom den systematiske Traad tilsyneladende tabes; dog stedse med Tanken om, at det Hele maa ordne sig sammen, kun ikke som kold Krystallisa­ tion eller livlost Skelet. Uden Tvivl har P la to s Ideelære og L eibnitz's Monadelære ikke været uden Indflydelse paa ham ; idetmindsle hore disse Philosopher, samt Des Cartese til dem, han flittigst har læst. Af senere Skribenter studerede han især Ja co b ie Gothc og Schillere mindre K an t og Hegel. Men i det Hele frembyder han Exempel paa en i vor lid usædvanlig origin al Tænkningsudvikling, der ikke ved Abstraction (som om Philosophien tabte ved at udtales „af ganske Hjerte, Sjæl og Sind”), tilbagetrænger det Individuelle i Formen. Han har udflvet sit Kald under bestandig fortsat Studium, og '.saaledes som Docent virket mere vækkende og ansporende, end som Forkynder af nogen afsluttet philosophisk Dogma­ tik, ligesom han selv af andre Philosopher mere har modtaget Vækkelse end gjennemgribende Paavirkning. Det skulde da være af Steffens og dennes ved Christendom modificerede Schellingianisme. Det horer saaledes til Charakteren af SlBBERNS Philosophi, — enten den, mere m ikroskopisk end teleskopisk i sin Natur, drofter det Enkelte, eller den sammenfatter en Helhed under Ideens Synsvinkel, — at den ikke finder Hvile i selve Erkjendelsen, men stedse peger hen til noget Hdiere, til det Livets og Ideernes forborgne Udspring, som kun er Gjenstand for T ro . Medens han med overveiende Tilboielighed greb det B iologiske og P hysiologiske i Tilværelsen, synes hans Sands mindre udviklet for det H isto risk e e hvorfra han kun leilighedsvis hentede oplysende Exempler. Grundstemningen i alle hans Værker er (med Poul M ollers Ord) „en christelig Sindsro, en varm Menneskekærlighed og en sand Glæde ved det nær­ værende Liv.” Disse Egenskaber fornægte sig ikke heller i hans Optræden udenfor Litteratur og Katheder. En­ hver, som er kommen i personlig Beroring med ham, vil have lært at elske og hoiagte den Pietet for al Ophoiet og Skjont, som er Grundtrækket i hans Karakter, den sjeldne Retsindighed, den aabne, varme Velvillie, som betegner hans Virken i forskjellige Forholde, som, hvor han troer at kunne udrette noget Godt, ikke skyer Opoffrelser, og som leder ham til oftere at overvurdere end undervurdere Andre. En stor Del af sit Liv har han tilbragt med Vandringer. paa hvilke han , under Meditationer og stadig psychologisk Iagttagelse,ofte udarbeidede sineSkrifter. Pathologien er saaledes for storste Delen bleven til i Skove, paa Marker, i Værtshuse o. s. v. Man har ikke sjelden dadiet ham for Mangel paa praktisk Formsands, i Anledning af det stærkt subjective Præg saavel ved hans Tænkning som Fremstilling. Men dette Subjective viste sig ofte, især ved hans Forelæsninger, i en blandt nyere Philosopher usædvanlig N aivitet i Opfattelse og Udtryk. Medens nu ikke Faa netop folte sig tiltrukne af dnnee, kan det dog ikke nægtes, at hans philosophiske Stil — dog ingenlunde overalt— er noget ubeqvem, afvigende fra det Sæd­ vanlige, og saaledes mindre tilgængelig for det store Publikum. Dette er en naturlig Fôlge, dels deraf, at han ved sin Fremtræden ikke forefandt noget philosophisk uddannet Sprog, dels, af hans tydske Herkomst, dels af Vanskeligheden ved at beherske hans overstrømmende Tankefylde, og hans samvittighedsfuldelver for en oprigtig og — til de fineste Tanke- nuancer — fuldstændig Meddelelse. Undertiden er vel ogsaa i Ôieblikkets Hede Sætninger undsluppet ham, som ikke taale den bogstavelige Fortolkning; thi, som en nyere udmærket Forfatter (K . Neumann)e siger: „enhver stor ldee griber et ædelt Gemyt, og hæver det til Yttringer, som gaae videre, end Forstanden kan retfærdiggjore, hvorfor Borneertheden og Daar- skaben tor vove at belee dem.” Da han, uden-Frygt for de Folger, der lode sig forudsee, anlagde Philosophiens uendelige Maalestok paa vore Politikere af sidste Decennium, gik det som det pleier at gaae: det er meget lettere at aabne Mængdens Blik for en Mands smaa Svagheder, end for hans store Fortjenester. Delle benyttede hans Mod­ standere til at svække hans Anseelse ogsaa udenfor det politiske Gebet. Men vi vove neppe Meget ved at paastaae, at S ib b e r n s Virken ikke vil være forbi, naar de, der oplôftede det stærkeste Raab mod ham, forlængst ere glemte.

m

Trykt hos Bianco Luno.