S_DanskPantheon_1842-1851

W 2 >rc

Frederik Christian Sibbern. Dette Navn har engang gjenlydt over det hele Land blandt videnskabelig dannede Danske, og det lever endnu stedse, om ikke paa Læberne, saa dog med kjærlig og taknemmelig Erindring i mangfoldige Hjerter. För S ib b e r n havde den phiiosophiske Erkjendelse ikke hos os, uden som Moment i andre Videnskaber, været Gjenstand for grundig og ind­ trængende Behandling. Vore phiiosophiske Hoveder i det forrige Aarhundrede vare enten hildede i Skolastikens Pedan­ teri, eller senere i den fransk-engelske Materialisme og Naturalisme; og de enkelte selvstændige Tænkere som Holberg, Eilschow, r. Rolhe og J. Boye, indskrænkede sig mest til enkelte af Videnskabens Gebeter. Hans nærmeste Forgænger, T rcsch o w , var hvad man kalder en Eklektiker, en unægtelig talentfuld Mand, der med en vis Lethed og Klarhed for­ stod at fremstille interessante Partier af Samtidens og Fortidens phiiosophiske Stræben. S i b b e r n har nu i over 3 0 Aar havt det Hverv at lægge Grunden til den studerende Ungdoms phiiosophiske og hermed hele videnskabelige Dannelse, for en utallig Mængde har hans grundige Tanke og udtömmende Ord været en for hele Livet vækkende Magt, og næsten alle de af vore Landsmænd, som i det nævnte Tidsrum have udmærket sig som Videnskabsmænd, have engang været hans Disciple, eller idetmindste paavirkede af hans Skrift og Tale. En egentlig Skole har han derimod ikke dannet, ligesom han selv ikke tilhorer nogen Skole; hans Iver for Sandheden var for stor og uegennyttig til, at han skulde tænke paa at sikkre sig et Parti, men derfor har han ikke heller ved noget saadant fölt sin Aands- og Yttringsfrihed indskrænket. Ifölge sin ejendommelige Natur og Methode i Tænkningen, kunde han aldrig blive, hvad man kalder Skolephilosoph eller Systematiker i streng Forstand. Dertil har han altfor­ meget interesseret sig for det virkelige Liv og dets hele mangfoldige Udvikling, været — hvad kun faa tydske, men alle græske Philosopher vare — ikke en blot spekulerende Tænker, for hvem Reflexionen er Virkelighed og Virkelig­ heden Reflexion, men tillige et virkeligt Menneske. Intet Menneskeligt har han betragtet som fremmed og ham uved­ kommende, for de forskjelligste af Menneskehedens Interesser har han bragt sine sjeldne Evner som Offer; og hvis han stundom har feilet, da vide Alle, som kjende Manden, ja selv hans Modstandere vide, at det var kun af Iver for det Sande og Gode, eller fordi han ei altid iagttog en praktisk Takt, der synes nødvendig i en Tid, hvor uforbeholden, varm Iver, en Ejendommelighed i det Hele som S i b b e r n s , medförer den Skjæbne at blive miskjendt, og hvor den ordfijrende Ukyndighed og Middelmaadighed finder sin Regning ved at bringe enhver fremragende Dygtighed i Mis­ kredit. Men det maa ogsaa indrömmes, at han aldrig har skyet Miskjendelsen, eller af Frygt derfor tilbageholdt sin Overbevisning. I Forbindelse med den Menneskekjærlighed, Oprigtighed og Varme, som aander i al hans Skrift og Tale, og hans paa omfattende Kjendskab grundede Opmærksomhed for Naturen i al dens Mangfoldighed, sftiaer en levende poetisk Sands, der mulig har bidraget til at bestemme hans Standpunkt i philosophisk Henseende. Dette kan vel nær­ mest betragtes som et almindeligt biologisk , i en Forfölgelse af Livets Udvikling fra de laveste Stadier til dets Culmina- tion i den menneskelige Sjæl ( P sych o lo g iJ . Her synes hans Kraft og Interesse at concentrere sig, det menneskelige Sjæleliv har han med overordentlig Skarpsindighed gjennemgrandsket til de fineste Details, med en Livsfylde og Iagt­ tagelsesevne, som forudsætter et digterisk Blik, medens dette atter, ved hans stadige Forskninger og Erfaringer i den Retning, har modtaget en Receptivitet og Klarhed, — uden at tabe det Umiddelbart-Geniale, — som man kun sjælden finder hos abstracte Tænkere, saaat en af vore Digtere ( Andersen i sine „Vignetter”) med Rette kunde sige om ham ,,Gid hver en Digter var saarneget Philosoph, Som denne Philosoph har viist, at han er D igter!" S ib b e r n er födt d. 18 Juli 1785 paa Christianshavn, hvor hans Fader var praktiserende Læge ved Börne- og Opfostringshuset. Han opvoxte i Hjemmet mere med det lydske end det danske Sprog, thi begge Forældrene vare Holstenere, Faderen fra Scgeberg, Moderen fra Plöen. Skjöndt de just ikke vare formuende, foretrak de dog den private Undervisning for den offentlige, og gave ham fra hans 6te Aar danske Lærere, blandt hvilke han især taknem­ lig erindrer daværende theologisk Kandidat, siden Biskop, P alu dan -Müller. En Bog, som især vakte det barnlige Ge­ myt og fik en blivende Indvirkning paa ham, var Campes Sjælelære. Til hans Yndlingslekture hörte ogsaa Gellerts Skrifter, Claudius's Wandsbeckerbolhe, og Peder Paars. Desuden blev han ifölge Datidens Skik, saameget mere som Moderen var meget religiös, tidlig bekjendt med Bibelen (paa Tydsk), og den herved angivne Retning har ikke heller senere fornægtel sig i hans Philosophi. I Fritimerne lyttede han med barnlig Begjærlighed til de Eventyr, som nogle Haandværkere i Nabolaget fortalte. Da Faderen allerede 1794 döde, kom han Aaret efter i den tydske Kirkes Skole, hvor ogsaa Bibellæsning, under Kateketens Veiledning, var en overveiende Del af Undervisningen. Med samme Kateket læste han tillige privat Latin til 1798. Da indtraadte en Forandring. Hans forrige Lærer, P alu d an -Müller, havde ladet ham indskrive til en Plads i Herlufsholms Latinskole (Undervisningen var dengang aldeles fri), som han nu kunde tiltræde. Den gamle Rector Iicrnth , Conrector A . W. B rorson og „anden Hörer”, Naturhistorikeren Melchior fattede snart megen Godhed for ham. De to sidstnævnte Personligheder har S ib b e r n i senere Aar, i to Mindeskrifter, der hædre Disciplen ligesaameget som Lærerne, skildret med sjælden Varme og digterisk Objektivitet. Under Melchior , som, da Skolen blev „realiseret’’ (n: da bestemt Fagfordeling mellem Lærerne indförtes), overtogPhysik og Mathe­ matik, erholdt han et meget godt Grundlag i disse Videnskaber. Her, i den smukke idylliske Naturensomhed, tilbragte

J

S&