S_DanskPantheon_1842-1851

Middelstand over Havet”, uSpecimen geographiae physicae comparativae. 1828” og hans Deeltagelse i Udgivelsen af a Co11ectanea meteorologica. Fase. I— II. 1829— 39. 4 .” Men ved Siden af sine lærde Forskninger, har S chouw stedse folt varm Interesse for, at gjore sin Videnskab tilgængelig for den Uindviede, ligesom han besidder et sjeldent Greb paa at behandle den populairt, og dette kunne vi takke for en Række af ligesaa interessante som lærerige Monographier og Skildringer, der deels findes adspredte i forskjellige Tidsskrifter, deels ere udkomne særskilt. Som Skrifter, udgivne i denne R etning, kunne nævnes: uEuropa, en let fattelig Naturskildring. 1832”, aNaturskiIdringer 1 8 3 7 ” og i£Oplysende Bemærkninger til Olsens physisk-geographiske Kort over Danmark. 1838”. En anden Retning af S chouw s Virksomhed er hans politiske, og vistnok er det denne, som endnu mere end hans litteraire Fortjenester har bidraget til, at give hans Navn her hjemme den gode K lang, som det har. Ved den Interesse, hvormed S chouw stedse imodegik nye Planer til nyttige Foretagender, og hvormed han sluttede sig til de Samfund, der dannede sig for disse, maatte han snart blive kjendt af sine Landsmænd, o g , da ved Forordningen af 28de Mai 1831, nye Anskuelser af vore Forhold begyndte at udtale sig, og Nationen begyndte at see sig om efter sine Mænd, maatte S chouw , det nu ogsaa optraadte som Redacteur af det almeenagtede Blad: aDansk Ugeskrift”, nodvendigen tiltrække sig den almindelige Opmærksomhed. I hvor hoi en Grad han havde den offentlige Mening for sig, viste sig ved den Glæde, hvormed A lle ' hilsede hans Udnævnelse til kongelig Stænderdeputeret, i den syge Conferentsraad S chlegels Sted, for Kjobenhavns Universitet; men end tydeligere fremtraadte denne Dom ved de gjentagne, tildeels eenstemmige V alg, hvormed Stænderforsamlingerne i Roeskilde og Viborg i det forste Sexennium stedse valgte ham til Præsident. Her kom S chouw s ved Studier og Reiser erhvervede mangesidige Dannelse, ligesom vel ogsaa hans tidligere juridiske Lobebane, ham herligt til Nytte, og den botaniske Professor bevægede sig med en Lethed i de parlamentariske Former, og styrede Forhandlingernes Gang med en Upartiskhed og en Sikkerhed, der ikke kunde andet, end vinde alle Partiers Bifald. Den Tilladelse, Præsidenten har, til selv at tage Deel i Debatterne, benyttede S chouw med fornuftig Sparsomhed , men udtalte da sin Mening uden Forbehold. Hans Foredrag kan vel ikke egentlig benævnes veltalende, men det er naturligt, klart og vel overveiet; man foler, at han taler efter Overbeviisning, og hans Ord forfeile sjeldent deres Virkning, hvilket saaes tilfulde i hiint Mode, hvori han aflagde sin politiske Troesbekjendelse. Vistnok var der m eget, som bidrog til, at de forste danske Stænderforsamlinger afgave et saa smukt Exempel paa et Folkeraad, og at de paa en saa værdig Maade repræsenterede den danske Nationalitet; men, naar de i Tiden skulle mindes med Hoiagtelse, da skal ogsaa den Mand erindres, der ledede deres Forhandlinger, uHan , som stedse med usvækket Tillid har rogtet sit Hæderskald!”