S_DanskPantheon_1842-1851

Olnf Lundt Bang.

ort Fædreland har i de fleste Videnskaber og Kunster ikte frembragt faa udmærkede Mænd, men det er dog fornemmelig i Lægekunsten, al det allerede flere Aarhundreder tilbage har bragt sit Navn i Anseelse ogsaa udenfor Landets egne Grændser. Til alle Tider har dette Fag hertillands havt heldige og begavede Dyrkere, og man kan med temmelig Sikkerhed slutte, at naar en Læge herhjemme har vundet almindelig Anerkjendelse og Renommée, vil han tillige blandt sine Colleger i den hele civiliserede Verden indtage en hæderlig Plads, og befinde sig i Niveau med den Hbide, hvortil Lægevidenskabens Udvikling til en given Tid har bragt det. Det her Sagte troe vi ogsaa, vil finde sin Anvendelse paa Etatsraad B ang . Det er en egen Sag med denne Videnskab, eller Kunst, eller rettere Forening af begge Dele. Efter at de forskjellige Systemer af Naturen og Livet, som man siden P la to s Tider har hyldet, have overlevet sig selv, efter at selv det Brownske System og Naturphilosophien svigtede de hoilspændte Forventninger om en endelig fast Begrundelse af Medicinen, synes Lægen endnu stedse, efter II ippokrates ’ s , G a l e n s og P a r a c e l su s ’ s Monstre, henvist til de to oprindelige Kilder for sin Viden, Forsdg og Iagttagelse. Han finder sig endnu stedse indskrænket til en rationel Empiri, til en omhyggelig Iagttagelse af Naturen ved Sygesengen, i Forbindelse med Naturforskningens Resultater, og det Hoieste, hvortil han kan bringe det, er et praktisk Blik, et aabcnt Oie fol­ den normale og lidende Natur, en vis genial Takt til at finde Vei i Analogiernes vidtstrakte Rige. Det er ogsaa disse Egenskaber, der især udmærke O. L. B ang . Han er fbdl i Kjobenhavn den 27de Juli 1788 paa Frederiks Hospital, hvor hans Fader, Etatsraad F. L. B ang , dengang var Overlæge. Han er saaledes Halvbroder til Biskop M y n s t e r , hvis Billede uPantheon” forrige Gang leverede. Dimitteret i Foraaret 1S04 fra det Schouboeske Institut, fik han forste Characteer med Udmærkelse til Examen Artium, bedste Characteer til anden Examen og enstemmigt Laudabilis (unanimi consensu) til medicinsk Examen i Efteraaret 1803, han blev Licentiat 1810 og Doctor medicinæ 1813. Den praktiske Bane betraadte han allerede 1S07, dahan under Kjobenhavns Beleiring fungerede som Bataillons- chirurg ved Hans Majestæts Livcorps. Fra 1809 til 1811 var han dels Candidat, dels Reservelæge paa Frederiks Hospital; 1811 blev han Underaccoucheur og Reservelæge paa Fodsels- og Pleiestiftelsen, og var samtidig i 9 Aar Districtslæge ved Faltigvæsenet. Efter at have i fjorten Aar været ansat ved Fddselsliftelsen blev han 1825 Overlæge ved Frederiks Hospital, hvilken Post han beklædte i lo Aar; i denne Tid havde han ved Behandlingen af henved 30,000 Syge ikke blot Ledighed til at udvide sine Kundskaber og berige sin Erfaring, men ogsaa til at vise sine fortrinlige Egenskaber som Menneske, Læge og Lærer. Han bidrog til den Mængde Forbedringer, som der i Lobet af ovennævnte Tid tildeels efter hans Forslag bleve iværksatte; han indforte atter den i flere Aar afbrudte examinatoriske Klinik, og var saa heldig i sine Bestræbelser, at saavel Dodclighcden som Medicamentforbrugct var i hans Embedstid ringere, end under nogen af hans Formænd ligesiden Hospitalets Oprettelse. Sin paa Hospitalet og Fddselstiftelsen samlede Erfaring har han havt Leilighed til at benytte i en udbredt privat Praxis, som senere har vedligeholdt sig i den Grad, at han nu er den, med hvem hans Colleger i tvivlsomme Tilfælde fortrinligvis raadfdre sig. 1 A iret 1814 blev han Lector ved det medicinske Facultet, 18L8 Professor og indtraadte 1821 som Professor ordinarius i Consistorium. Hans Lærefag var fornemmelig den praktiske Medicin og Kliniken. Saavel fra Kathedret som ved Sygesengen lærte han de Studerende altid at tage Hensyn paa Naturetis lægende Kraft og at anvende saa faa og saa simple Midler , som muligt , i de færre Tilfælde , hvor det var nodvendigt at komme den til Hjælp. Sin litterære Virksomhed begyndte han 1809 med et Prisskrift, som vandt Universitetets Guldmedaille, og har senere udgivet, dels særskilt, dels i de forskjellige Tidsskrifter, deels paa Latin, dels paa Dansk, henved 50 stbrrc eller mindre Afhandlinger, praktiske Iagttagelser og en Mængde Sygehistorier o. s. v, Disse angik dels Fddselsviden- skaben, nemlig: en inaugural Dissertation ade foetus in partu versione” cum tabulis (1813), hvori han beskrev en ny Slyngeslok. itObservationes de prævia in partu foetus fade” 1818, hvori han forst i Danmark anbefalede at overlade disse Fodsler til Naturen, og: t(Tiibageblik paa min Accouchementspraxis” 1 8 4 2— dels vare de medicinsk-practiske og patho- logisk-anatomiske, af hvilke især fdlgende ere at fremhæve: ’’Observationes in privata praxi collectæ” (1822), et Univer­ sitetsprogram, hvori han ligesom i et senere (1836) udgivet Digt: uLivets Kamp med Doden” eller Sygdommens Oprindelse, et poetisk Forsog i Naturpathologien, har givet Grundtrækkene af sine pathologiske Anskuelser. — Observationcs circa morbos, quibus infantes in xenodochio recens natorum ann. 1813— 14 obierunt, de puerperarura febre, de constitutione exanthematica anno 1820 Hafniæ regnante, hvilke Afhandlinger, ligesom de ovenanforte latinske, findes i acta reg. soc. med. Hafn. vol. V. VI. tlErfaringer om Brugen af Brækvinslen i Brystbetændelse” , samlede paa det Kongl. Frederiks Hospital, 1826, hvori han bekræftede dette Middels udmærkede Nytte og bidrog til dets hyppigere Anvendelse i denne Sygdom her i Landet. — uBemærkninger om de Febre, som kaldes Galdefeber, Nervefeber, Typhus” o. s. v. 1831. — „Om Tarm-Typhus” 1834. — Typhus i det Kongl. Frederiks Hospital” 1837— 39,

r