S_DanskPantheon_1842-1851

Frederik Palndan-Nflller er födt den 7de Februar 1809, i Kjerteminde i Fyen, hvor hans Fader, nuværende Biskop J. P a l u d a n - M ü l l e r i Aarhuus, dengang var Sognepræst. Hans Moder, M a r i e B e n e d i c t e f. R o s e n s t a n d - G o i s k e , döde i hans tidlige Barndom. Da han var elleve Aar gammel, kom han i Odense lærde Skole, og dimitteredes derfra til Universitetet 1828. I Aaret 1831 udsatte „Selskabet for de skiönne Videnskabers og Smagens Udbredelse” en Priis for de fire bedste danske Romanzer. Havde denne besynderlige Indbydelse til Præmiedigtning end ikke i og for sig været ret mærkelig, saa vilde den dog være bleven bevaret for Glemsel ved den Omstændighed: at til den knyttede sig den offentlige Fremtræden af en Digtergenius, som, dengang endnu ung og ungdommelig, skjöndt langtfra ikke uövet, -siden gjennem Aarenes Række har udviklet sig med frugtbar Styrke, i Formens Skiönhed og Ynde, i Foleisens Kraft og Varme, i Phantasiens Afvexling og Tankens Vægt og Dybde. P a l u d a n - M ü l l e r indsendte, ifölge hiin Indbydelse, sine Romanzer: Zeire, Frodes D ö d , K on g Christian og Refnæs S k ov , der bleve „hædrede med Selskabets Bifald.” De vandt vel ikke Prisen, men de vandt dog deres Digter et Navn som „de fire Romanzers Forfatter” (thi han skrev endnu anonymt); og betegnede for de Læsere, som forstode at skielne en ungdommelig, netop ved sin Fylde usikkert strøm­ mende Tonerigdom fra Hverdagsvisernes jævne Klang, at en selvstændig Digteraand var indtraadt paa Banen. Med Undtagelse af et Digt: „ Raab til Polen ” (Kiöbenhavnsposten f. A. 1831) havde han hidtil ikke ladet noget trykke; men at han, vistnok alt i sin Skoletid, havde skrevet meget og övet sin medfödte Sands for metrisk Velklang og Harmoni: derom vidnede noksom de fire Romanzers elegante Versbygning og lette, smukt klingende Riim. Endnu i samme Aar, som Romanzerne, udkom hans Skuespil „ Kiæ rlighed ved H offet” (anm. i Maanedskr. f. Lit. IX. B.), der i fuld Maade holdt, hvad hine havde lovet, og i en endnu höiere Grad vakte Publicums Opmærksomhed for den ukiendte Digter. I Anlæget nærmende sig til Shakespeare og Gozzi, udfolder dette Skuespil sig dog tillige som en fri, selvstændig poetisk Skabning af den romantiske Jordbund, hvori det er hensat. Med vittige og lunefulde Skildringer af Kiærligheden i dens parodiske Skikkelse, blander sig Scener, hvor Digteren med ungdommelig Begejstring og Sværmeri, med dyb og naturlig Fölelse maler Elskerens lykkelige Drömme. Det er som en Have, hvori der ved Siden af disse stive Alleer og klippede Hækker, hvor Naturen er forvansket og bunden, ligger dunkle Buegange og yndige Sletter, med Udsigt til Romantikens fierne Skove, hvorfra Fuglesang lokker og kalder. Og over det Hele er udbredt en farvet Blomsterrigdom, som maaskee kun kan dadies for en altfor stor Yppighed. Saaledes var P a l u d a n - M ü l l e r s forste Indtrædelse paa Digterbanen. Han lovede meget, men holdt endnu mere. Allerede i det folgende Aar, 1833, udkom „D andserinden”, et Digt i tre Sange, först anonymt, men i en snart paafölgende Udgave betegnet med Forfatterens Navn. Enhver Læser af disse Linier vil uden Tvivl let kunne erindre, hvad Indtryk denne Digtning i sin Tid giorde, hvori en kraftig Ungdom havde odslet med Viddets og Lunets, med Phantasiens og Foleisens, med Tankens og Alvorets rigeste Skatte, og som, imedens den vel i Maneer og Form nærmede sig noget til Byron, alligevel i Aand og Væsen var i höi Grad selvstændig og original. Det vil dog maaskee ikke være uden Iuteresse igien at see, hvad en samtidig Kritiker (i Maanedskr. f. L. X. B.) skrev om den Virkning, som Læsningen af „Dandserinden” havde frembragt hos ham. „Da jeg förste Gang „læste dette Digt, virkede det paa mig, som om jeg ved Phantasiens Magt blev henfört til en Himmelegn, hvor sydlig „Blomsterduft blandede sig med vore Bögelundes friske Morgenluftninger, og med den styrkende Köling fra de danske „Strandbredder. Og imedens jeg fölte denne Styrkelse udgyde sig over min Aand, hörte jeg bekiendte Toner, der, fra „den pludseligt fremtryllede poetiske Verden uden om mig, fandt Veien til mit inderste Væsen. Det var en Klang, „som om Vaarens og Sommerens Sangere blandede deres smeltende Triller med klagende Naturtoner, som man under­ siden hörer dem i Skovene, ved Hostvindenes Susen i aüövede Trætoppe. Snart igien löd det som en fiern, dæmpet „Brusen af Havets Vrede, naar Stormen med Latter pidsker det til at lofte sig i höie Böiger; og undertiden var det