S_DanskPantheon_1842-1851

Nicolai Peter Nielsen.

M ITJan kan dele de store Skuespillere i to Klasser. Til den ene höre de, som, ofte mindre gavmildt udstyrede af den ydre Natur, men begavede med en böielig og smidig Aand, vise deres kunstneriske Storhed fornemmelig ved at kunne Jndividualisere” eller ophæve deres egen Personlighed i de fremstillede Roller, og efterlade os en Mangfoldighed af ganske forskjeliig udprægede Charakteerbilleder; det er disse man fortrinligvis har kaldet objec- tive Skuespillere. Til den anden Klasse höre de, hvem en gunstig Natur har skjænket en saa skjön og stærk Personlighed, at de ligesom ere henviste til mere at arrondere det givne Stof om denne, end aldeles at opgive den i det Fremstillede; disse egne sig især for de saakaldte Helteroller. I enhver ny Frembringelse vil stedse Subjec- tiviteten her meer eller mindre bevare sig, men hvad der saaledes kan savnes i reen objectiv Sandhed, erstattes da rigelig ved en eiendommelig plastisk Skjönhed, ved den særegne Giands og Colorit, der fra den mægtige Subjcctivitet udstraaler over ethvert af de Billeder, der ved den fremstilles. Disse to Klasser af Skuespillere repræ­ sentere de to Principer, Sandheden og Id ealiteten , der dog ikke hos den sande Kunstner kunne tænkes saaledes adskille, at det ene skulde udelukke det andet, men kun saaledes, at-det ene eller andet fremtræder med större Overvægt. Imidlertid forklarer denne Betragtning, hvorledes man til forskjellige Tider har kunnet give det ene eller andet af disse Principer Fortrinet, at den menneskelige Ensidighed snart har opstillet Sandheden, og det den meest reelle, naturtro Sandhed, som Skuespillerens höieste Formaal, snart har udvidet sine Fordringer til det Præg af Idealitet, eller höiere, poetisk Sandhed, som især möder os hos lykkelig udstyrede, i og for sig skjönne Naturer, der kunne henrive os til den höieste Beundring, selv naar den umiddelbare Begeistring i Pathos eller i Lune förer dem ud over den verdslige og profane Virkeligheds Grændser. Det Rette ligger her, som fast overalt, i en Forening af Extremerne, og det er desuden en Selvfölge, at nærmest de forskjellige Rollers Natur, eftersom den f. Ex. mere nærmer sig Charakteer- eller Heltefaget, i givne Tilfælde betinger Valget af den ene eller anden Frem- stillingsmaade. Enhver, som med Interesse og prövende Opmærksomhed har fulgt N i e l s e n paa hans lange og rige Kunstnerbane, vil give os Ret i, at han nærmest hörer til den sidste af de toher omtalte Klasser. Man kan sige, at den danske Natur har smilet til hans Vugge. Han er födt i en af vort Fædrelands yndigste Egne, i den skjönneste Aarstid, paa F rederiksborg , det sö- og skovomkrandste Slot, d. 28de Juni 1795. Hans Fader var Justitsraad, Stutmester N i e l s e n , bekjendt i sin Tid ved sine Fortjenester af det danske Hestevæsen. Den förste Undervisning modtog han hjemme af en Hr. N e i l i n g , der var en udmærket Forelæser, og först gav ham Sands for Declamation. 1808 blev han Cadet, og allerede i 1811 ansat som Secondlieutenant ved det Hol­ stenske ridende Artilleri. Med delte Corps fulgte N i e l s e n , da det i det næstsidste Krigsaar (1813) blev beordret til Holsten, og han forblev her indtil det ridende Artilleri gik ind (1817), hvorefter han kom til at garnisonere paa Kronborg-Fæstning. Det var paa den Tid, da Privattheatrene vare i Velten og udgjorde saa at sige Nationens höieste Interesse, da i Kjöbenhavn hver anden Gade, og i Provindserne enhver lille lvjöbstad, havde sit dramatiske Selskab. Ogsaa blandt Officiererne paa Kronborg havde dannet sig et saadant, der spillede paa Slottet, og som har Krav paa Efterverdenens Tak, forsaavidt som N i e l s e n her fik den förste Ledighed til at öve sit ualmindelige Talent. Mærkelig nok spillede han her kun komiske Roller, enten det nu var en Folge af Selskabets indskrænkede Repertoire, eller fordi den mest glimrende Side af hans Natur endnu ikke var kommen til Frembrud i hans Bevidsthed. 1819 blev han Prcmierlieutenant, men hans rette Kald blev ham mere og mere klart. Han tog sin Afsked d. 9de August 1820, og debuterede d. 12te Septbr. s. A. paa det kongelige Theater i sin berömte Rolle, A x e l , i Axel og Valborg. Hans to andre Debutroller vare F igaro i Lystspillet (tBarberen i Sevilla” (29de Septbr.) og Capitain H a rco u rt i ude fire Formyndere”. 1 denne Forklædningsrolle viste det sig strax, at han ikke hörte til de Kunstnere, hvis Storhed bestaaer i at furnægte deres egen Personlighed; desto mere for- bausede og henrev han i alle sine Elsker- og yngre Helteroller i Tragedierne. Forövrigl besad han megen musikalsk Dannelse, og optraadte ogsaa i Sangpartier, som G reven i uFigaros Giflermaal”, og som Birkedommeren i ttSkaden”. Siden R o sin g var den egentlige Elskerrolle med fremtrædende Personlighed forsvundet fra vort Theater. De som efter ham overtoge dette Fag (den ældre F oersom og L i e b e ) besade vel som talentfulde og flittige Skue­ spillere Publicums Yndest, men hvad de præsterede, var væsentligst et passende og forstandigt Theaterspil, idet de sluttede sig til tidligere Typer. Da N i e l s e n fremtraadte med sin friske, sprudlende Begeistring, med sin ungdommelige Kraftfylde, sin stærke, let bevægelige Fölelse og dog en saa concenlreret Bestemthed i Fremstillingen af de nordiske Helte, med sit rene, klangfulde, omfangsrige Organ, og sin skjönne Diction, der, lige ypperlig i Kraftens og Blodhedens Tone, syntes at indaande Rythmerne en levende Sjæl, — da var dette noget aldeles Nyt, man maatte overraskes og henrives til Beundring. En af de tidligste Helteroller, han udförle, var E r ik den syven de , i Sörgespillet af samme Navn. Denne Fremstilling hörte til det mest Fuldendte og Gigantiske, noget Theater maaskee kan opvise, og hans Tale til Greven af Halland nævnes endnu af Folk fra den Tid som Noget af det Mægtigste