S_DanskPantheon_1842-1851

Directeuren for Operaen, Hr. P i l l e t , havde strax ved hendes Ankomst til Paris forsikkret, at han med megen Glæde vilde imodekomme ethvert af hendes Onsker, som det stod i hans Magt at opfylde, og hun have derfor intet Oieblik tvivlet om, at en Debut vilde blive hende tilladt. Da hun henvendte sig til Directeuren for at underrette ham om, at hun nu var saa tilbdrligen forberedt at hun turde onske Debuten ansat, erfarede hun imidlertid at hun ikke paa nogen Maade vilde være istand til ved sig selv at opnaae denne Gunst, med mindre hun brod sin Forpligtelse til det danske Theater; thi efter at have erklæret hende, at han ikke, uden at krænke Operaens Interesse, kunde lade en talentfuld Debutant træde frem blot for at gjore Publicum et Savn foleligt, sagde Hr. P i l l e t reent ud, at den eneste Betingelse hvorunder hun kunde komme til at optræde, var, at hun tog Engagement for to Aar, hvilket han, af Agtelse for den Dom, Hr. M a z i l i e r havde givet om hendes Talent, vilde afslutte med hende endnu for hun havde debuteret. Hun indvendte, at hendes Ansættelse ved Thcalret i Kjobenhavn gjorde det aldeles umuligt for hende at modtage et saa smigrende Tilbud, men Hr. P i l l e t var uboielig, og da hans faste Charakteer var hende tilstrækkelig bekjendt af Rygtet, opgav hun ganske Haabet om at nyde en Gunst, som den kjække, for at sætte sin Villie igjennem utrættelige Jomfru G r a h n tidligere havde maattet anvende alt for at tiltvinge sig. Imidlertid lykkedes det den Familie, som ledsagede hende og vidste hvor dybt Afslaget havde smertet hende, at interessere Indenrigsministeren, D u c h a t e l , og den i Ludvig Philips Naade hbitstaaende Baron T a y l o r , de Eneste, man tiltroede nogen Indflydelse paa den urokkelige Directeur, for den unge Kunstnerinde, og deres Bestræbelser maatte hun takke for at hun endelig saae sit hoieste Onske opfyldt. Den 20de Mai 1 8 4 2 optraadte hun i uJodinden” i en P a s de d eu x med Hr. P e t i p a og fandt en Modtagelse, som oversteg hendes hoieste Forventning. Et levende Bifatd, der, som flere Blade bemærkede, især horles fra de forste Pladser; Ivjcnderes Bemærkning, at hun erindrede om F a n n y E l s l e r , inden denne havde begyndt at dandse C achu ch a ; en Lovtale af J u l e s J a n i n , og rosende Omtale i alle Blade, endog i Moniteuren, som ellers ikke bryder sig om Theatrene, lonnede hendes Talent og Anstrengelse. Hendes anden og tredie Debut var en i ^Wilhelm Tell” indlagt P a s de d e u x , som hun udforte med Hr. P e t i p a og hvori hun ligeledes hostede det meest glimrende Bifald. Paa sin Hjemreise optraadte hun i Hamborg paa tre forskjellige Skuespilaftener og udforte flere serieuse Dandse samt L a C racovienne og Jaleo d i X eres. Gjentagen Fremkaldelse og en Regn af Blomster efter hver enkelt Dands gave hende de utvetydigste Beviser for at hendes Kunst fandt den meest levende Anerkjendelse, og kun hendes Permissions Udlob var Grunden til at hun afslog Conlractens Fornyelse for et endnu storre Antal Gjæsteoptræ- delser. Efter hendes forste Debut i Paris var hun fra mange Sider bleven opfordret til at tage Engagement; den Modtagelse, hun fandt Yed sin Hjemkomst, overbeviste hende om, at hun havde handlet ligesaa klogt som rigtigt i, ikke at folge den smigrende Opfordring. Da hun den 8de September 1 8 4 2 , i en af M a z i l i e r componeret P a s de d eu x , som hun udforte med Hr. B o u r n o n v i l l e , atter optraadte paa det danske Theater, modtes hun af et levende Bifalds­ udbrud og den hos os saa usædvanlige Blomstertilkasten, en Udmærkelse, som hun oieblikkelig retfærdiggjorde ved at vise hvor store Fremskridt hun under Fraværelsen havde gjort i sin Kunst. Efter i Saisonnen ved enhver Præstation at have modt Publicums bestandig stigende Yndest, gjorde hun i afvigte Sommer, med Hr. L e f e b v r e , hvis Skole hun siden sin Hjemkomst havde besogt, en Udflugt til Tydskland og optraadte flere Gange i Hannover, Leipzig, Dresden og Berlin. Foruden serieuse Dandse og de tidligere udfdrte Charakteerdandse, gav hun paa denne Reise ogsaa L a B earn aise og L a S evilla n a . Overalt fandt hun baade for den skjonne Plastik og gratiose Lethed, der ere udbredte over hendes hoiere Dands, og for den Livlighed, hvorved hun henrev i Charakteerdandsene, et Fag, hvori hendes Fodeby ikke endnu har seet hende, levende Beundring, og selv i det kritiske Berlin, hvor Dandsere have megen Vanskelighed ved at vinde Bifald, hædredes hun med Fremkaldelser og Blomstertilkasten. Jomfru N i e l s e n er allerede en ligesaa uddannet som rigtbegavet Kunstnerinde og hendes Flid vil ikke lade hende blive staaende paa det Trin, hun nu indtager; med 21 Aar, store Evner, en Kunstbegeistring, der ikke skyer noget Offer, og det Mod, som er en Folge af Bevidstheden om at det Farligste allerede er vovet, tor en Dandserinde vente en glimrende Fremtid.