S_DanskPantheon_1842-1851

El---------------------—

L e s s i n g s uNathan der Weise”, ere oversatte af Forf. paa Tydsk i hans <(kleine Iheologiske Schriften” (Kbh. 1825). Særskilt udkommet er hans aGrundrids af den alm. Psychologi” (1830) og ”om Begrebet af den christelige Dogmatik” (1831), Desuden finder man med hans Navn eller Mærke (Kts) en Deel philosophiske Artikler, Kritiker og æsthetiske Bidrag i forskjellige Tidskrifter, f. Ex. Ö r s t e d s juridiske Tidskrift, Nyt Aftenblad (orthograph. Bemærkninger 1825), Litteraturtidenden (Om Determinismen, om S c h o u w s geographiske Underviisningsmaade osv.), Maanedskrift for Litt., Darisk Ugeskrift (om Injurier i trykte Skrifter, om Udtrædelse af den danske Statskirke, Familien Riquebourg o. fl.), P e t e r s e n s Tidskr. for Litt, og Kritik og H e i b e r g s Intelligensblade, hvori han fornylig meddelte en „kirkelig Polemik”, der har fremkaldt yderligere Polemik. De poetiske Arbeider, han har offentliggjort, nogle Digte (i RAHBEKS Tilskuer), ogt \ Act af etSörgespil, Isabella af Arragon, (i Skandin. Litt Selsk. Skrifter B. XX) hidröre fra hans tidligste Forfatterperiode 1805-7. Vi kunne ikke bedre betegne den Aand, som charakteriserer M y n s t e r s kirkelige og litterære Virksomhed, end ved de Ord af hans Afhandling om Nathan der Weise: tces ist leichter, so wie selbstsüchtiger, alle Verwickelungen zu zerreissen, als sie zu einer milden Auflösung zu leiten”. Denne uireriiske”, udjævnende Tendents gjenfinde vi overalt hos ham; derfor tillægge vi ham ingen reformatorisk Aand, men en ualmindelig Verdensklogskab, et stort Talent til al ordne det Bestaaende; derfor har han, med al sin Lærdom, Dybsindighed, Nyhed i Ideer og deres Fremstilling, ikke i sine Prædikener lösrevet sig fra den nedarvede, om man vil trivielle Form, men at det ikke er skeet tankelöst, og kun ¡folge en grundig Betragtning af den geistlige Veltalenhed som skjön Kunst, har han tilstrækkelig viist ved sine Afhand- linger tlOm den Kunst at prædike” og ,(Om bestemte Texters Fortrin for frie”. Ved Iagttagelsen af en saadan Aandsretning erin­ dres man uvilkaarlig om G ö t h e , selv om ikke denne store Aands Indflydelse paa M y n s t e r havde viist sig umiskjendelig i det ovennævnte Fragment af en Tragedie, der i Dictionens Elegants kan maale sig med det Skjönneste i vor Litteratur, medens man her, saavel som i hans Digte, har Leilighed til at bemærke den særegne Differents mellem det rhctoriske og det egentlige poetiske Talent. — Han hörte til de Förste her i Landet, som modtoge den nyere Philosophies Evangelier, og om end den Magt, Reflexionen herved fik over ham, kan have indskrænket den umiddelbare Livsfylde og Modstandens Energi hos ham, saa har den derimod givet hans religiöse Aand en usædvanlig Klarhed og Dybde; og idet han synes, ved Siden af hans Forkjærlighed for H e r d e r og J a c o b i , at have sluttet sig til en væsentligst kritisk Philosophi, har hans Tanke og Fölelse, uden at gaae op i nogen Religionen fjendtlig Positivitet, kun i det dialektiske uBad” vundet höiere Holdning og Gjennemsigtighed. I hans Opbyggelsesskrifter træffer man vel saaledes Reflexionen, men den er klar og gemytlig. Den tillader ikke Begeistringen at frembryde som en luende Flamme, men som en stille rolig Ild, et opvarmende Aandepust, der griber Hjerterne og staaer i inderlig Samklang med den danske Folkecharakteer. Om end undertiden den dialektiske Interesse faaer Magt over Taleren uden at fremme en dybere Indtrængen i bibelske Grundbegreber, hviler dog over det Hele stedse en ægte religiös Aand, som i Forbindelse med Talens Klarhed og Mangfoldighed og Foredragets æsthetiske Skjönhed, fængsler saavel de mere som de mindre Dannede, og man tor vel sige, at Reflexionen ikke her frembragt mange slörre Talere. Hans theologiske Standpunct maa i Ordets egentlige Forstand kaldes bibelsk o rth o d o x , om man end vilde gjöreham Uret ved at henregne ham til vore saakaldte kirkelig Orthodoxe, eller tlgammeldags Christne”,fra hvilke han væsentlig divergerer deri, at han betragter Skriften, og ikke den symbolske Autoritet som höieste Norm. (See hans Bog om Begr. Dogmatik § 24). Imidlertid holdt han sig neutral i den kirkelige Strid mellem G r u n d t v i g og C l a u s e n og deres Partier, og udtalte sig kun ved uet Alvorsord om den christelige Enighed” (i L in dbergs Maanedskrift for Christendom og Historie) og en Prædiken 1(om den christelige Viisdom”, i den forhen omtalte forsonende og forsigtige Aand, som ogsaa senere viste sig ved hans medierende Forsög i Ritualstridighederne. 1 Overensstemmelse med denne Aand var ogsaa hans Fremtræden i Stænderforsamlingerne, hvorfor han her hos det liberale Parti let maatte paadrage sig Beskyldning for Aristokratisme, navnlig ved at yttre sig mod Jodernes Emancipation, Sognebaandets Losning og Stæn­ dernes Forening. Men den upartiske Iagttager vil ikke betvivle, at ban har handlet efter bedste Overbevisning, ligesom han i det Hele virkede med Omblik, Iver og Sagkundskab i den Stands Interesse, han repræsenterede. 1 hans Stilling som Biskop gjenfinde vi atter denne ireniske Aand- i en naturlig Udvikling, idet han her har viist sig som Kirkens myndige Overhoved ved med Kraft og Bestemthed at værne om dens Værdighed og Enhed, selv hvor han, som nylig ved den strenge Fremfærd mod Baptisterne, maatte udsætte sig for Modstand og Misbilligelse. Det kunde synes, at M y n s t e r besad for megen Aand, til at være hvad man kalder Lærd, og dog kan man ikke frakjende ham dette Navn. Imidlertid er det fornemmelig hans Virksomhed som Prædikant og Homiletiker, der har erhvervet ham saa stort et Navn ogsaa udenfor Fædrelandet. Som Exempel herpaa skulle vi kun nævne det Venskab, der finder Sted mellem ham og den berömte tydske Theolog M a r h e i n e c k e , som har dediceret sin Pastoraltheologi til ham. Som geistlig Taler vilde man imidlertid kun erholde en ufuldstændig Forestilling om ham ved blot at læse ham. Man vilde maaskee under Læsningen, i Forhold til hans Berömmelse, ventet en större skabende Livsfylde og mere selvstændigt aandeligt Gehalt, medens man som hans Tilhorer henrives ved den Varme, den höie og inderlige Fölelse, som besjæler hans levende Ord. Han forkynder med Myndighed i Herrens Tempel det bibelske Ord, Ugelangt fra sygelig Pietisme og hyperorthodox Rigorisme. Seent vil man i Danmark glemme hans ærværdig skjönne Personlighed, og hans milde Tale, som bundet af Videnskabens og Kunstens Regel, veiet paa Erfaringens fine Guldvægt, stedse strömmede uforstyrret og dybt indtrængende. Den vil være et kjært og venligt Minde ogsaa for dem, der ikke sympathisere med de melancholsk- christelige Anskuelser, ved hvilke han ofte dvæler, som naar det i Betragtningerne (1, 232) hedder: ^Menneskeslægtens ge sörgelige Historie begynder med et Frafald fra Gud”. Os forekommer Menneskeslægtens Historie stor og glædelig, blandt dens glædeligste Phænomener regne vi ogsaa J. P. M y n s t e r , ham som afdöde J e n s M ö l l e r engang saa træffende skildrede i det Vers: 41Paulus i Skarpsind og Vid, i Sindets Dybde Johannes”.

m