S_DanskPantheon_1842-1851

Da Bibliothekarposten ved Universitetsbibliotheket i Efteraaret 1 8 3 2 ved den berömte Rash's Död blev ledig, sig af oekonomiske Grunde nödsagct til at söge dette Em bede, som han, skjöndt det ingenlunde stem­ mede med hans Tilböielighed, snart omfattede med den samme overlegne Aand og sjeldne Dygtighed, der spores i al hans Virken* 1 8 3 3 blev han Medlem af det kgl. danske Videnskabers Selskab, af det nederlandske „Institut” og 1 8 4 0 Ridder af Db. Til de mærkeligste Punkter i hans övrige Virksomhed horer hans Deltagelse i Stiftelsen af „Maaned- skrift for L itteratu r ’ (1 8 2 9 ), hvor han i flere Aar virkede meget som Medarbejder og Deltager i Forhandlingerne, og udreves af sin tidligere Isolation ved nærmere og frugtbringende Beröring med udmærkede Mænd i andre Videnskabsfag, som Möhl, v, Schmidten , II. C. Orsted , Hciberg og P ou l Möller. Han fik her Anledning til i enRække Artikler, der ikke bleve uden praktiske F ölger, at forfægte det pbilologiske Elements Berettigelse og Betydning for Skolen og den almindelige Dannelse. Mindre heldigt var det, at M. da dette Tidsskrifts Liv paa de senere Aar stærkt tabte sig , en­ gang maatte optræde som æsthetisk Recensent (af forskjellige danske Noveller); thi her kunde hans klassiske Studier, phi- lologiske Forstandskritik og en slræng philosophisk Abstractions ubetingede Anvendelse paa en given poetisk Virkelighed, uden ret udviklet æsthetisk Fölelse og Fortrolighed med modern Litteratur, ei andet end före til ensidige Resultater. I de offentlige Debatter, der fremkaldtes ved Thronskriftet 1 8 3 9 , og det af Regjeringen undertryble Stu­ dentersamfund, optraadte M a d v i g i constilutionel Aand og med Agtelse for de Studerendes aandelige F rihed, men ud­ talte tillige ( Bemærkninger om Studenteranliggender. 1 8 4 0 ) Bestræbelsen for at afholde dem fra at lade sig udrive af deres naturlige Livssphære og bruges som Middel af forfængelige politiske Partihövdinger. I et Foredrag i Videnskabernes Selskab sögte han at fastslille den antike Metriks Grundbegreber og bringe delte h;dtil omtvistede Spörgsmaal til endelig Afgjörelse. Fra Sommeren 1 8 l2 gav han efter for de Studerendes Op­ fordring og sin egen Tilböielighed til at inddrage græsk Philologi i sin Docentvirksomhed og anvende sit grammatiske System ogsaa paa dette Sprog. 1 et Program s. A. v om Sprogets Væsen , Udvikling og Livv gav han Begyndelsen af sit egentlige Sprogbetragtningssystem. Herhen horer ogsaa et Foredrag i Videnskabernes Selskab „om Sprogenes F or­ hold og Stilling i Culturudviklingen ” med Henblik til de smaa Nationers Tilstand i saa Henseende ligeoverfor de store. M a d v i g er dansk af Liv og Sjæl, og hans ivrige Sysselsættelse med den classiske Oldtid har aldrig forlrængt hans levendp Fölelse for det nordiske Hjem, hvis Præg han ogsaa i sit Ydre bærer i höiere Grad end det sædvanlig træffes. Det var saaledes med gamle Sympathier, handeltog i Stiftelsen af det ,, skandinaviske Sc/s/cab” (1 8 4 3 ). Men hans klare kritiske H oved, der aldrig har yndet tom Declamalion, kunde ikke tilfredsstilles ved de dunkle Forestillinger om en Forbindelse mellem et forsvundet Olds længst overlevede Aand og nypolitiske Favoritideer, iværksat ved „at sammen­ tromme en Masse kjöbenhavnske Individer.” Da det stedse var hans Princip „ikke at omgaae det Betænkelige, men see det saa klart under Öie, som muligt”, udviklede han her i et særdeles gehallfuldt Foredrag, der i Öieblikkets lluus skurrede i Manges Ören (om ,, Skandinavismens Forhold til den almindelige Cultur ”), den sande Skandinavisme som en selvstændig og saaledes nordisk-national Tilegnelse af de verdenshistoriske Culturresultater. Desværre er denne Afhandling ved sin Fremstilling ikke let tilgængelig for mange danske Læsere. — Vort Universitet, som han navnlig ved sine Pro­ grammer saa hæderlig har repræsentereti Udlandet, har han ogsaa gavnet meget ved jævnlig og ivrig Deltagelse i For­ handlinger om dets indre Anliggender, f. Ex. den omfattende Plan til Reform i det lærde Skolevæsen; og det maa kun heldages, at han, som endnu il$ke er Medlem af Consistorium, ikke her har havt saa directe og virksom Indflydelse, som der var Grund til at önske. Hos M a d v i g findes en sjælden Forening af skarp Forstand, philosophisk Aand og Gemytlighed. Hans V el- villie mod dem, han nærer Venskab eller Agtelse for, er meget stor. En Omstændighed, der oftere er bemærket, og som i og for sig virkelig i mange Henseender er at beklage, det er lians Besværlighed ved at gjengive sit altid vægtige og dygtig forarbejdede Tankeindhold i et klart og letfatteligt Udtryk, og tilegne sig Modersmaalets Aand og Tone, naar han benytter dette. Delte har dels sin Grund i , at han mere har beflittet sig paa at erhverve en classisk Stil i det latinske Sprog, og rimeligvis endog vant sig til helst at tænke i Ciceronianske Perioder, dels i at han stedse har sögt at meddele saa meget Udbytte som 1 muligt i störst mulig Korthed og Sammentrængthed. I sit Hovedfag som Sprogforsker har han ikke lagt an paa at beherske i stort Omfang det Stof, som forskjellige Sprog frem­ byde til Sammenligning og etymologisk Granskning, men især paa en klar Erkjendelse af de enkelte Sprog inden deres egne Grændser, deres L iv, Bevægelse og Former, samt Forhold til Culturen, og her som overalt at give uimodsigelig Sandhed istedenfor „Phraser, Anelser og Forsikkringer.” Uden at være i Besiddelse af noget ved sin Kunst og Veltalenhed tiltrækkende Foredrag har han ved sin Dygtighed i at argumentere og den Bestemthed, hvor­ med han udtaler sine vundne Resultater, i Forbindelse med sin elskværdige Personlighed frembragt en Skole, hvor­ til alle de yngre Philologer maa regnes. Denne Skole hylder hans Principer og danner i visse Henseender en dansk Modsætning til de tydske Philologer, der slaae om sig med store Ord, uden al gribe det Væsentlige, hvad enten dette finder Sted i kritiske eller grammatiske Undersøgelser. M a d v i g s Aand gaaer derfor ogsaa igjennera Skolens Arbeider og selv paa flere af hans i AlderSamtidiges Virksomhed har M a d v i g s Skrifter og Forelæsninger havt ikke ringe Ind­ flydelse. Han er afholdt af Alle, som kjende ham personlig, og det Billede, enkelte tydske Philologer danne sig af ham som en hovmodig Grobian, passer slet ikke paa ham, naar man seer hen til hans personlige Fremtræden, men er frem­ kaldt ved den oprigtige Harme, hvormed han betragter alt Slet, navnlig ogsaa i Litteraturen, og en Samvittighedsfuldhed, som undertiden tvinger ham til at udfore en litterær Skarpretters Embede. De dygtigere tydske Philologer erkjende ham imidlertid for en udmærket Videnskabsmand, hans kritiske Gisninger og Opdagelser have for en Deel ogsaa hos dem vundet Indgang, og han betragtes især blandt de Yngre almindelig som den förste nulevende Latiner. —------- saac M a d v i g

'S

í \

IsS

Trykt hos Bianco Luno.