S_DanskPantheon_1842-1851

Hans Christian Andersen. D e t bliver i vore Dage meer og raeer et Særsyn, at Nogen fremtræder som Kunstner eller Digter alene ifölge en medfödt Drift, som yltrer sig tidlig og med en uimodstaaelig Kraft. Oftere dannes de ved Skjæbne og Forholde, end de synes af selve Naturen födte og baarne til denne Virksomhed; og deres Liv er derfor i Ungdommen sjelden saa eventyrlig udad bevæget, som det, vi her i faa Træk skulle skildre. Til Kunstner bestemmes man jo som Barn af Familie og. Venner, og sættes i Skole paa Akademiet, for der at uddanne sig til et Geni. Digterne, og med dem Litte­ raturen, begunstiges ikke saaledes enten offentlig eller privat; Digterne betragtes næsten af Alle som en Art Hittebörn, eller rettere som Stedbörn, hvem Ingen tager sig af, hvis Udvikling tvertimod paa alle Maader modarbeides; og hvad de blive, maa derfor hos dem , meer end hos Andre, tilskrives deres egen Tilböielighed og Aandskraft. Men bos de fleste af vor Tids Digtere, træder ofte et tidligt Bekjendtskab med Lidenskaberne, tidlige indre Erfaringer, eller ydre Anled­ ning, istedenfor det primitive Naturkald, og et saadant kan i vor egen Litteratur neppe med den afgjorte Bestemthed paavises hos Nogen, som hos O ehlen schlæger og A n d e r s e n . Heraf kan man forklare den Rjendsgjerning, at den Förste saa ofte her hjemme har været Gjenstand for kritiske Angreb, og at den Sidste egentlig först har vundet fuld­ stændig Anerkjendelse som Digter i Udlandet, hvor en ældre Civilisation allerede har hidfort Afsmag for Skoletvangen, og en Reaction tilbage mod det Naturlige og Friske, medens vi Danske endnu nære en from Respekt for Skolens ned­ arvede Aag og udlevede Reflexionsviisdom. A n de r s e n er födt i Odense den 2den April 1805 af fattige Forældre. Faderen var Skomager, men havde tidlig forraadt ualmindelige Evner, og fölte en vedvarende Utilfredshed med sin Stilling, som undertiden gav sig Luft i Yers. Da han skulde giftes, vare hans Kaar saadanne, at han selv maatte tömre sin Brudeseng af — Fodstykket til en grevelig Ligkiste, der var kjöbt paa en Auction. Hans Forældre havde været velhavende Landsbyfolk, som ved forskjellige Uheld bleve forarmede, og derpaa flyttede til Odense. Bedstemoderen spiller en vigtig Rolle i vor Digters Barndoms­ historie (Bedstefaderen var bleven sindsvag), hun bevarede en Tradition om den tydske By Kassel, hvor hendes Bedste­ moder, en Dame af fornem Stand, var flygtet bort med en Skuespiller. Hun havde en Have at passe ved Hospitalet, og den opvakte Dreng, som alt var modtagelig for de forskjelligste Indtryk, lyttede med sin hele Sjæl til de Eventyr og Spö- gelsehistorier, han her fik at höre. Hos hende tilbragte den lille Hans Christian ofte Dagen, og hans Sind opfyldtes her baade med overtroiske og levende religiöse Forestillinger. Da han saaledes en Dag med sin Moder og andre Börn var gaaet ud al samle Ax paa et Sted, hvor der var en bekjendt ond Forvalter, og de andre ved dennes Ankomst toge Flugten, blev han alene tilbage, og ved sit barnlig-naive Udraab: „hvor tör Du slaae mig, da Gud kan see del,“ afvæbnede han den strenge Mand, der alt havde hævet Stokken. Undertiden tog Faderen ham med paa ensomme Vandringer i Skoven, han gjorde et Dukketheater og andet Legetöi til Sonnen, og om Aftenen forelæste han af sit Bibliothek, der bestod af Holberg, en gammel Oversættelse af Shakespeare og et Bind Historie- og Viseboger, som Drengen snart begyndte at studere paa egen Haand. Spanierne havde været i Fyen; de vare atter dragne bort, og Krigen nærmede sig sin Ende. Faderens melankolske og poetisk sværmende Gemyt lod ham ikke længer nogen R o; han lod sig pludselig hverve til Soldat, i Haab om i Krigen at gjöre sin Lykke. Men han kom kun til Holsten, Fredsslutningen förte ham atter tilbage til Odense, hvor han kort efter blev syg og döde. Sonnen nöd imidlertid en höist tarvelig Undervisning i en Fattigskole; i sin Fritid kom han undertiden hos en Madam Bunkeflod , Enke efter en Præst, som i 1 7 8 4 blev regnet blandt danske Digtere. Her hörte han förstegang Digternavnet omtale med Kjærlighed, han besluttede da selv at blive en D igter, og begyndte som niaars Dreng at skrive Comedier og Tragedier, hvori han bl. A. antydede fornemme Personers Charakterer ved at indblande tydske og franske Ord i Dialogen. Men hans Publikum var aldeles ikke taknemligt; Gadedrengene skjældte ham ud for „Comedieskriveren“, med sin besynderlige Aabenhjertighed og sine usædvanlige Manerer var han udsat for mange Slags Drillerier, der i höi Grad krænkede hans blöde, ömfindtlige Gemyt, og da han engang paa Skolelærerens Födselsdag overrakte denne et lille D igt, blev han for sin gode Villie udleet. Hans Moders Kaar bleve imidlertid endnu slettere, og hun sendte ham da til en Fabrik, for at fortjene lidt. Her morede han Arbeiderne med sin smukke Sangstemme og med at recitere Scener af H olberg, men da hans pigeagtige Væsen og Udseende engang paadrog ham en raa Behandling, tog han Flugten herfra. Han var nu tolv Aar, havde slugt alle de Böger, han kunde overkomme, og da han ikke havde Raad til at naae Gjenstanden for sine hedeste Længsler, at komme paa Comedie, sad han hjemme og spillede selv paasit Dukketheater hele Shakespeares ,,Kong Lear“ og „Kjöbmanden af Venedig“ . Naar et reisende Skuespillerselskab var i Byen, vidste han at skaffe sig Plakaterne, og sad nu hjemme med disse, og improviserede ved Hjelp af Personlisten hele Comedier paa sin Maneer, saa hans Moder frygtede for, han havde mistet Forstanden. Ved sin Interesse for Theatret og de indledte Bekjendtskaber lykkedes det ham ogsaa, naar kjöbenhavnske Skuespillere om Sommeren gjæstede Odense, at erholde smaa, sædvanlig stumme Roller, og synge med i Chorene,