S_DanmarksGamleHovedstad

GYLDENDALSKE «^BOGHANDEL^

NORDISK* FORLAG

591768026

E X L I B R I S

K Ø B EN H A V N S RAADHUS - B IB L IO T E K

DANMARKS GAMLE HOVEDSTAD

KJØBENHAVN c . 1590 s e t fr a h a v f r u g r u n d e n g a m m e l t st ik n o m in a s i r e n u m : a g l a o p e fa c ie p l a c e t , at s o r o r a l t e r a v o c e t h e - IXIOPE CYTHARA TERTIA PISINOE

D A NM A R K S G A M L E HOVEDSTAD

I Pr ospekter fra M iddelalderens S lu tn ing til Voldenefaldt af

D r .

WA/olteru p

Gvldendalske Boghandel Nordisk Forlag K I Ö B E N H A V N OG K R I S T I A N I A

A n n o I 9 I 2 .

V e d Valget af Prospekter er der taget væsentlig H ensyn til Frem stilling af Byperspektivet, saa- ledes som dette viser sig set fra Havnen og Chri­ stianshavn, fra Søerne og Valby Bakke, fra Byens Torve og Pladser. Prospekterne er ordnede kronologisk efter Aar- hundreder, for det 19de A arhundredes Vedkom ­ m ende tillige gruppevis, H avnebilleder for sig, Adgangsvejene til Staden for sig, Torve- og G ade­ billeder ligesaa. Fra m ange baade offentlige og private Sam linger er Stoffet hentet, og megen Im ødekom m enhed er vist ved Indsam lingen. De offentlige Sam linger ere : Det kongelige Blbliothek og W indings Sam ­ ling, N ationalm useet, R aadhussam llngen, Frede- rlksborg-M useet, Rosenborg, K unstm useet. P ri­ vatsam linger: Etatsraad J . H egels, Prof., Dr. Schm legelow s, G odsejer F. Tutelns, Prof., U nder­ visningsinspektør S L.Tuxens, fra hvilken sidste bl.a. det kolorerede Resens Kort fra 1674 er laant til G engivelse. Ved Forklaringerne under Billederne har B ruuns København ydet Vejledning.

S. 1. L .4 f .n .: fo r Studiestræ de læs Larslej- stræde.

KØBENHAVN FORLAGSTRYKKER iET

Gammelt Stik.

KØBENHAVN c. 1580

INDLEDNING TIL PROSPEKTERNE AF KØBENHAVN FRA 1536 TIL VOLDENE FALDT

ø b e n h a v n s mægtige Udv ik ling fra Middelalderens Slutningstid, da den som en lille, men befæstet B y (med c. 4 à 5000 Indbyggere) udho ld t en haard Belejring, indtil hen imod 1870, da dens Aar- h u n d r ed e r gamle Vo lde jævnedes med J o rd e n for at skabe nye Udv ik lingsmu lighede r for dens H u n d r e d tu s i n d e r Indbyggere og bringe den nødvend ige Forb indelse til Veje med Fo rstæderne, er beskrevet i store og indholdsrige Væ rk e r og skal derfor her kun skildres i Hoved trækkene , medens P r o s p e k t e r n e giver den klareste Illustration til By en s Vækst og U d ­ vikling gennem de tre Aa rhund red e r . En Sammen lign ing mellem de Side 1— 4 gengivne P r o sp ek te r af København fra Aa rene 1536, 1587 og 1596 og de to, S ide 7 6— 79 af No rda l G rove og I. C . B r u u n udførte Billeder af København set fra Valby Bakk e og T r e k ron e r 1853 og 1854 anskueliggør denne Udv ik lings Begynde lse og Afslutning, inden den nyeste Tids vældige F r em sk r id t endnu har udslettet Spo rene af vor gamle Hoved s tad s karak teristiske og maleriske U d ­ seende. Fra en ringe Land sby med tilliggende Havn havde København gennem M id ­ delalderens Aa rhund red e r , først som Bispestad senere som Kongestad, udviklet sig til at blive en efter T idens Fo rho ld velbefæstet By, Kongesæde, Orlogshavn , Un ive rsite tsby og driftig Hande lsstad , hvis Bo rgere gik i Sp idsen for Landets

KØBENHAVN, set fra den hollandske Flaade i Havnen 1658.

Efter KoP> af v- der Veldes Tegning paa Frederiksborg, udført af S. Rønne.

materielle og aandelige Udvikling. H e r faar Re fo rma tionen sit Hov edudg ang s ­ punk t, he r bliver Rege ringsmynd ighede rne s Sæde og hos dens Bo rge re og i dens H avn koncen tre re s Landets Hande l. Den s Be tydn ing viser sig i G reven s Fejde; først efter Københavns Indtagelse fæstnes Kongehuse ts Stilling og R e ­ formationens Sejr sikres. Ved M i d d e l a l d e r e n s S l u t n i n g havde København det Omfang, som den beva rede indtil Kristian IV ’s Tid. Den s Mu re strakte sig i en oval K reds fra Fæstn ingstaarnet i Vartov Gaard , hvorfra en M u r gik langs Løngangsstræde til V andkun s ten og Magstræde, hvo r de r ligeledes fandtes et lille Taarn , langs Ve- stervoldgade til Vesterpo rt for E nd en af Vestergade, derfra til det skarpe H jø rn e ved St. Pede rs træde , hvo r e ndnu J e rm e r s Taa rne ts Ru in m inde r om det gamle Befæstningsanlæg, videre langs Nø rrevo ldgade til Nø rrepo rt, som laa for End en af Nø rregade , derfra skraat over mod nuvæ rende Gotersgade, langs denne til G rønnegade og derfra i skraa Re tn ing ned mod Øs te rpo rt for E nd en af Ø s te r ­ gade langs med nuv. Kongens N y to r v til et H jø rne taa rn , som formentlig har ligget i nuv. Magasin du N o r d s Gaard , hvorfra Mu ren førtes et S tykk e imod Sydvest. — Befæstningen omk ring Slo tsho lmen dannede Fo rb inde lsen mellem Bybe fæstn ingsomk redsens to E n d e p u n k t e r og besky ttede Ind løbet til Havn en . Thi K ø b e n h a v n s g am l e H a v n dannedes af det snævre Fa rvand mellem de mange Ho lme (Slotsholmen, B reme rho lm , Ska rnho lmen ) og Sællandskysten og strakte sig fra Indløbet ved nuv. H o lm en s Kirke til hen imod Kompagn istræde og Snaregade, hvo r By en s ældste Ve je rhu s laa. S tranden gik dengang højere op end nu, saa at der var P lads i H a vn e n til endog ret store Skibe. De t r e æ l d s t e P r o s p e k t e r (fra 1536 og 1587) viser os København i denne dens ældste Sk ikkelse. De er tagne dels fra den da b rede S t r ø m m e l l e m K ø b e n h a v n og A m a g e r , dels fra V a l b y B a k k e . Og med hvo r megen Re t Kun s tn e rn e alt dengang har valgt disse S tandpunk te r fremgaar deraf, at alle senere Aa rhund red e r s Tegne re lige til den nye re Tid har taget deres Stade de samme Steder, k u n at Havstrømsstade t efterat Ch ristianshavn paa Ch ristian

v i

IV ’s B u d var dukk e t op af Vandet, flyttedes over til denne nye Staddel. Paa de fleste P ro sp ek te r af By en er det da d e l s Havne - og Kystpartiet i en Linie fra Slo tsho lmen til Øste rpo rt og Kongens Ny to rv , senere til To ldboden , efterat H avn en havde faaet sin store Udv ide lse og Flaadeanlæggene paa N yho lm og F rede riksho lm vare byggede, d e l s B ym u r en e og Vo ldene fra Vartovs H jø rne - taarn til N ø r r ep o r t (siden Østerport), de r fremstilles, med selve By en s H u s e og Kirkesp ir som Baggrund . De t er ogsaa paa disse to P u n k t e r , at By en s Udv ik ling og Vækst ligesom kan føles paa Pu ls en , og hvo r derfor enhve r Beskrivelse af denne maa tage fat. Københavns Udv ide lse er foregaaet i Spring ; mellem hvert Udvik lingstrin lig­ ger en død Pe riode , hvo r Byen ligesom ha r samlet Kræfter til paany at træde uden fo r sine gamle Ramme r. T iden fra 1536 til ca. 1600 er en saadan Hv ile ­ periode; men i den indledes den paafølgende g limrende Udv ik ling und e r C h r i ­ stian IV. Kong Ch ristian III opgiver Slottets Befæstningsanlæg, ombygger den gamle middelalderlige Borg og anlægger ved S tranden Tøjhuset. Frederik II fører B r eme rho lm s F laadean lægned til det nuvæ rende Kongens N y to r v ved Anlæg af Se jlhuse t og Rebe rbanen . Disse Nybygn inge r ses paa de to P ro sp ek te r fra 1587 (S. 2-3), men iøvrigt har B y e n s Om k r ed s ikke ænd re t sig synderlig, siden Kun s t­ ne ren fra 1536 tegnede sin naive Fremstilling af Københavns Belejring (S. 1). Med C h r i s t i a n IV ind træde r Københavns store Forvandling. H a n giver By en s yd r e Pe rspek tiv det Præg, som den bevarede gennem to Aa rhund rede r. Fø rst udførtes de mægtige Opfyldn ingsarbejder, hvo rved Slotsho lmen blev for­ længet ud imod S tranden , og hvo rved der skaffedes P lads til Kongens nye stor­ ladne og skønne Bygn inger, Bø rsen , Tø jhuse t og Prov ian tgaarden med den mel­ lemliggende Flaadehavn, hvo r Sk ibene kund e indtage Sky ts og Prov ian t, samt senere det store Bryghu s , Bygn inger, som alle staar den Dag i Dag og bærer V idne sby rd om Kongens Bygn ing skun s t og Skønhedssans. Omk r ing Breme r- holm (det nuv . Gamme lho lm) droges nye Befæstningsanlæg, der forbandt Slots­ ho lmen med By en s Befæstning og sikrede Værfterne paa B reme rho lm .

VII

KURFYRST AUGUSTS TURNERING med Jørgen Lykke paa Gammeltorv 1559. T , , _ ,

Efter M aleri i Dresden. Kopi paa Frederiksborg,

P r o s p e k t e t f r a A a r 1611 (S. 6-7) giver et fortrinligt Ove r b l i k ove r dette nye Anlæg ; det viser klart ved Sammen l i gn i ng med P r ospek t e t fra 1587 hvi lken For andr i ng , de r er foregaaet med St adens Ydre, en For andri ng, som ka rak t er i ­ seres ved Fortæll ingen om den Ud lænd i ng , de r i flere Aa r i kke havde vær e t i Byen , og ved sin Ti lbagekoms t udtalte til Sk i ppe ren , som førte ham, at han maat te have sejlet forkert: De tt e ku nd e i kke vær e København . De r næs t foretoges paa A m a g e r s i d e n l ignende U d f y l d n i n g s a r b e j d e r , og snar t rejste sig .den Stad, de r kom til at bær e Kong Chr i s t i ans Na v n og som sattes i Forb inde l se med Købe nh avn ved Kni ppe lsbro, de r førtes t vær s ove r S t rømmen , og bag ved hvi lken Hand e l s s k i be ne kund e ligge i Ro , indtil Kongen havde faaet udført Res t en af sine store Pl ane r for Udv i de l s en af København , nemlig Inddr agn i ngen af hele St rækn i ngen fra Br eme r ho lm til To l dboden , hvis ældste Bygn i nge r han opførte. De t maleriske P r o s p e k t fra 1 6 2 7 (S. 8-9), hvo r S tandpunk te t er taget fra Ch ristianshavn , hvis Op fy ldn inge r og enkelte Nybygn inge r dann e r Fo rg rund en til P ano r am a e t over Københavns H a v n 1627, samler alle Kongens Fo re tagender he r til et skøn t og samlet Hele. Saa storslaaet end Anlæge t af Ha v n e n med dens ny Landv i nd i nge r var, staar dog U d v i d e l s e n a f B y e n s G r æ n d s e r m o d L a n d s i d e n i kke tilbage for det i Re t n i ng af Pl ane r ne s St orhed og det Ove rb l i k og den Konsekvens , hvormed de gennemført es. Efterat have opkøb t alle Ha v e r og G r u n d e udenfor St adens Øst ervol d, opførte Kongen først Ro senbor g Slot og Ny b o d e r og anlagde Kon ­ gens Have , ligesom han lagde G r u n d e n til en stor ny Ki rkebygni ng , Anna Ro- t unda, som dog aldrig blev fuldført, hvor ef ter han paabegyndt e Anlæge t af d e n n y e B e f æ s t n i n g s l i n i e f ra N ø r r e p o r t til S u n d e t , hvor Øs t e rpor t og Ka ­ stellet dannede Af slut ni ngen paa Voldlinien, og det store mel lemli ggende Areal

VIII

KURFYRST AUGUSTS TURNERING med en tysk Ridder paa Amagertorv 1557

Efter Maleri i D resden. Kopi paa Frecienksb°rg-

udl agdes til Bebyggel se. De n gamle Øs t e rvo l d blev nedlagt og Got e rsgade an ­ lagdes paa dens Pl ads , Øs t e rpo r t ved Øs t e rgade blev nedr eve t og Pl ane r u d ­ kas tedes til Omd a nn e l s e n af den lille Forstad, som havde danne t sig paa det nuvær end e Kongens Ny t o r v s Pl ads og længere ud imod St randen . Sna r t førte nye store Gadean læg By t r af i ken ned imod denne Pl ads som i Fr emt i den sku lde blive By e n s C e n t r um og Hovedp l ads , og til hvi lken de r ligeledes sener e aab- nedes Adgang fra Ha v n e n ved An læg af Ny h a v n s Kanal en. Hv ilken Forskel naar man betragter det naive og fejltegnede men dog ret anskuelige P r o s p e k t a f K ø b e n h a v n fra 1 5 9 6 (S. 4), set fra No rdøst, hvor hele den foran Ø s tm u r e n og N o r dm u r e n liggende ubebyggede S trækn ing frem­ træde r saa stærkt, og sammen ligner det med P ro spek te t af København fra B e ­ lejringen 1658 (S. 12-13), hvo r By en s Vestside og No rd s ide lige til Ø r e sund er opru llet for B likke t og giver det mest anskuelige Billede af den kolossale Udv ide lse , som har fundet Sted i Ch ristian den Fjerdes Tid. I Kongens sener e Rege r ingsaar hæmmed e s hans tidligere saa rastløse Vi r k ­ somhed , og und e r Fr ede r i k III gik Arbe j det endog tildels i Staa. Kun paa Sl ots­ ho lmen udfo ldedes en betydelig Vi r k somhed ; he r byggede Kong Fr ede r i k Bi b­ lioteket med Kuns t kamme r e t , og Ren t eme s t e r en He n r i k Mu ll e r opførte N y ­ bør spar ti et i Fortsættelse af Bør s en og det smukk e store Bo l dhus , hvor sener e Kancel li bygn ingen blev rejst. P r o s p e k t e t a f S l o t s p l a d s e n 16 6 0 med Arve - hyl di ngen (S. 16) viser disse nye Anlæg. Men saa kom Krigen 1658 og Be lej ­ r ingen 1658 — 1660. Dis se U l y k k e r viste, hvorfra den største Far e t ruede H o ­ veds taden , da Sv en ske rn e hin Febr ua r na t 1659 gik ove r Ka l vebods t r ands I s dæk­ ke og nær havde t rængt ind gennem det saarbare Punk t , hvor Bybe fæs tni ngen s lut tede til Sl ot holmsbe fæs tni ngen. De t te aabnede Øje t for Nødv end i gheden af

IX

KØBENHAVN C. 1700

G. Bodener exe.

at føre Befæstningen direkte fra Vartov taarne t og ned til nuvæ rend e Langebro, der blev bygget 1685 og af hvilken sidste P ro sp ek te t S. 28 giver et interessan t Billede. H e r v e d fremkom den næste store Udv ide lse af København , da F r e d e r i k s - h o lm s K v a r t e r e t 1667 blev anlagt paa den fra Kallebodstrand indvundn e op ­ fyldte G ru n d . Og da saa samtidig Kastelsbefæstningen blev fuldført og Vo ldene omk ring Ch ristian shavn u n d e r Ch ristian V blev ført ud til H a v n e n s N o rd end e , var R ingen omk ring København fra Kallebodstrand til Ø r e s u n d draget. Paa P r o ­ spek tet i „ Ind le dn ing e n “ S. VII ses Befæstningsringen tydeligt. København havde nu faaet den Begrænsn ing , som først Vo ldenes Fjærnelse sku lde gennemb ryde. Men indenfor Vo ldene og i H av n en fortsattes Udv ik lingen . København var nu blevet den e n e v æ l d i g e K o n g e s R e s i d e n s s t a d . Pa a hans B u d rejste nye og pragtfulde Bykv a r te r e r sig, først og fremmest K o n g e n s N y t o r v med de store og fo rnemme Adelspalæer: Gy lden løve s (Cha rlo ttenbo rg ) Niels Ju e ls (Thotts Palæ), F rederik Ahlefeldts (nu Hotel d ’Angleterre), Bje lkes (nu Maga­ sin du No rd ), med Gje thuse t, Hovedvag ten og Kongens S tatue omgivet af Haveanlæg, og de rnæst d e t æ l d r e A m a l i e n b o r g med sine sm ukk e H a v e a n ­ læg. N u ind sk rænk e r K un s tn e rn e sig ikke til at optage By e n i Fugleperspek tiv , nu former dens To rve og Gad e r sig til P r o sp ek te r for Kun s tn e rn e s Øjne, der hidtil ikke ha r havt synderlig Sans for denne Side af vor Hoved s tad s Ydre. P r o ­ spek te rne af Amalienborg, Kongens N y to r v og Slotspladsen bære r V idne herom. Efter Ch ristian V ’s ret storslaaede Byggeperiode ind træde r de r und e r F r e d e ­ rik IV en Stilstandsperiode, i hvilken kun de i og omk ring København s Slot foretagne Ombygn inge r (Slottet selv og Kancellibygningen) særlig kan bemæ r­ kes. Paa en forfærdelig Maade afbrydes denne Pe riode af Københavns Ilde­ b rand O k tob e r 1728. Men herefter følger saa und e r Ch ristian VI og F r ed e ­ rik V en saa mærkelig og storslaaet Byggeperiode, som København ikke ha r set Mage til siden Ch ristian IV ’s Dage. Særlig g ruppe re r Byggev irk somheden sig om Christiansbo rgs Opførelse og Pa læe rne omk ring Amalienborg P lad sen med F rederik V ’s Ry ttersta tue, den nye F r e d e r i k s s t a d , hvo r Adelen rejste Pa læ ved Siden af Palæ. Men ru n d t omk ring i By en s Gad e r tittede skønne

x

KØBENHAVN 1785

Efter et Lærebrev. M eno Haas del. & sc.

Pr i va t bygn i nge r frem, i hvorvel Hov e dma s s e n af Bygn i ngs v i r ksomheden bar Præge t af den Fat ti gdom, som Br a nd e n havde foraarsaget. D e t 18de A a r h u n d r e d e s København er gengivet i det storslaaede Værk som T hu r a udgav u n d e r N a v n af den danske Vitruv ius. Men foruden ham har tal­ rige Kun s tn e re søgt at fremstille B y e n s Udse ende , og paa ny fremtræder dens Ydre afbildet i skønne og ka rak teristiske P ro spek te r, der tager deres Udgangs­ p u n k t f r a H a v n e n s O m g i v e l s e r og fra V a l b y B a k k e . Særlig spiller H a v ­ nen en frem trædende Rolle. U n d e r Ch ristian VI og F rede rik V skabes det storslaaede Dokan læg og de ligesaa betydn ingsfu lde Anlæg paa Frederiksho lm og N yho lm . Og samtidig med at Hand e len tager et mægtigt Opsv ing udvides Havnean læggene, den nye Toldbygn ing anlægges og i Slu tn ingen af Aa rhund re - det bygges de store P a k h u s e paa By en s Side ned fil Toldboden , samtidig med at det asiatiske Kompagn is Bygn inger, B jø rns og Appelbys Skibsværfter og talrige P a k h u s e og Op lagsp ladser opfylder Ch ristianshavns Siden lige til Langebro, som dann e r By en s anden Forbindelseslinie med Ch ristianshavn . Om dette H a vn e ­ partis Skønh ed og Livfuldhed faar man i Da tid skun s ten s Fremstillinger et leven­ de Ind tryk , og man vil he r finde disse gengivne i et stort Antal ligefra det 18de A a rhund red e s Midte indtil 2den Halvdel af 19de Aa rhund rede , da Dampsk ibe ­ nes Ove rvæg t begynde r at gøre sig gældende og nye re Bebyggelser og B r o a n ­ læg trænger ind, uden dog at kun n e berøve vor vidunderlige H avn dens af N a ­ tu ren selv skabte Ynde. Ligesom Københavns Ud s e end e fra H a v n e n i saa lang Tid bevarede sit Skønhedsp ræg , saaledes bevarede ogsaa U d s y n e t fra V a l b y og F r e d e r i k s ­ b e r g B a k k e sin Tiltrækningskraft, selv efterat Fo rstaden Vesterbro havde be­ gynd t at udvik le sig og spærre Udsigten. Fra Midten af det 18de Aa rhund red e og et helt A a rhund red e igennem har Kun s tne re søgt at fremtrylle den Poesi, som Modsætn ingen mellem Fo rg rund en s idylliske landlige Ro og den store H o v e d ­ stads Volde, Kirker, Spir, Slotte og Bygninger, frembyder. P ro spek te t S. 34, udført af Hambu rg e r en Zeidler, danne r Begynde lsen til de mange hjemlige Fremstillinger, som ikke alle bærer Skønhed smæ rke t, men paa den anden

XI

PROSPEKT AF KØBENHAVN, med Vartegnet c. 1750

Sam tidig Stik.

Side giver trofaste og sandd ru Billeder af den Udv ik ling , som e fterhaanden om end ku n langsomt foregik uden fo r København s Volde, indtil D ema rka tion s ­ linien i Aa re t 1852 begrænsedes til Søe rne og Bebyggelsen overalt tog Fart. Men ligesom Dema rka tionslin iens ind sk rænkn ing var V idne sby rd om, at den gamle Fæstnings Dødsdom sna rt sku lde fuldbyrdes, saaledes gav den ogsaa Signalet til Tilintetgørelsen af den ejendommelige Skønh ed , som særlig havde kende tegne t Københavns nærmeste Omg ivelser og Adgangene til Hoveds taden . Og da saa endelig Vo ldene faldt, betød det, at det gamle København sank i G r a ­ ven. Men M indet om det er bevaret i de mange stemningsfulde P r o s p e k t e r , i hvilke man ikke alene læser Histo rien om By en s Vækst og Udv ik ling , men ogsaa faar et fyldigt Ind tryk af Kun s tne re s Forstaaelse af det gamle Københavns maleriske Skønhed . P ro sp ek te rn e fra det 17de og 18de A a r hund r e d e er jævnlig ledsagede af P a a ­ skrifter, dels i Verseform dels i højtidelig Prosastil, de r be rømme r Staden, K on ­ gen, Kun s ten og Videnskaben , Hand e len s Blomstring, Befæstningen o .s .v . De t Pro spek t, der danne r G rund lage t for de fleste i det 17de A a r hund r e d e i Ho lland udførte Stik af København , ja endog er beny ttet som G rund lag for uden land ske Fremstillinger af Københavns Ildebrand 1728 og Bomba rdemen te t 1807, nemlig J o h . v .W i c k s berømmelige P ro sp ek t af København 1611 set fra Søsiden ( S . 6-7), gør ogsaa Begynde lsen med de pragtfulde Tirader, hvo raf he r skal gengives nogle af de ejendommeligste. W ick s P r o sp ek t bære r Ove rsk riften : „København , D a n ­ ma rks Hoved s tad og vid tberømte Havn “ , og Unde rsk riften lyder saaledes i dansk Oversættelse (efter Ca rl B r u u n : København I. 454): „København, Du, som stiger op af den baltiske Thetis’ Bølger, Du, som fra en ringe Landsby er begyndt at blive en stor Havn, nu vokser Du i den tyvende danske Konges Tid og strækker Dine høje Spir op imod Skyerne. De store Goder, hvoraf Du praler, skyldes Christus og den

PROSPEKT AF KØBENHAVNS HAVN fra Nyhavn til Knippeisbro 1797

Efter Akvareltegning paa Frederiksborg.

Fjerde, der bærer Navn efter Christus — Christus, thi her forkyndes det sande Ords Lov, Kongen, thi han omgiver Murene med et dædalisk Værk.“

E t endnu kraftigere U d t r y k af Da tidens Beund r ing for Stadens F remvækst og Be tydn ing giver den franske Unde rsk rift und e r et Stik af Rombou t v. d. H o e y e n fra 1618:

„Copenhague, cité belle comme le jour, Est l’ornement du Nord, de son Roy les delices, La Neptune et Themis ont leurs plus beau séjour Mars, Neptun et les Arts leurs dictes exercises. La curiosité luy porte un tel homage Que celuy, qui n ’est point stupide, doit avoir Toujours devant ses yeux sa plus naive image En tout temps en son coeur le désir de la voir.“

anden Forfatter givet sin Begej st ring Fuf t i folgende Ve r s

Pa a Ty s k ha r en

(1616):

„D ie berühmte Königs Statt, Das hochädle Koppenhagen Der bewehrten Dänen Preis, Hat der schnelle Fama-Wagen Längsten durch die weite Welt Über S ee und Meer getragen.“

Pa a det lille, som Titelvignet anvend te Stik fra c. 1590, der forestiller tre H a v ­ fruer svømmende i S trømmen foran København , fremstilles disse som Nomina Sirenum: Aglaope facie placet At Soror altera voce Theixiope Cythara tertia Pisinoe. 0 : Si r ene rnes Navn : Aglaope fort ryde r ved sit skønne Ydre, hende s Søs ter The i x i poe ved sin St emme , og den tredje, Pi sinoe, ved sit Citharspil.

XIII

PROSPEKT AF KØBENHAVN set fra Snapophuset c. 1828

Efter Stik af Fritz, Dr. A. Cranz. Altona.

Gang efter Gang gentages slige Betegnelser. Men i det følgende (18de) Aar- h und r ed e forsvinder de for at give P lad s for højtidelige og bombastiske D ed i­ kationer til Kongehuse t og Landets S to rmænd . Be tegnende er det, at det nu ud e lukk end e er K o n g e n s København , som prises. N u hedd e r det: „ J o r d e n v e d S o l e n , S t a d e n v e d K o n g e n “ , og med T ilkny tn ing til Hov ed s tad en s be­ rømmelige H isto rie sætter en Digter und e r G riinewa lds P r o s p ek t af Køb en ­ havn c. 1740 følgende Linier:

„Mandhafte Kiøbenhavn, Din Ælde og Din Ære I For- og Eftertid Dit Vidnesbyrd skal være, At Du er Kongen huld og trofast for den Stad, Hvor Din Hiert-elsked Mand paa Tronen ser sig glad.

En særlig P lad s b landt køb enhavn ske P r o sp ek te r indtager P ræ s id en t P e d e r H a n s e n R e s e n s F u g l e p e r s p e k t i v a f K ø b e n h a v n 1 674 . D e n n e af D a n ­ ma rks og særlig af København s Historie saa fortjente Mand ha r i sit be røm te Kildeskrift „Atlas D a n i c u s “ givet Besk rive lse r og Korttegninger af alle danske Bye r. D e t foreligger kun i Haand sk rifte r paa de to store køb enhavn ske Biblio­ teker, men det har danne t G rund lage t for alle senere topografiske Besk rive lse r af de danske Købstæder. Hv ad København angaar findes 25 af de til Væ rke t hø rende Kobbe rp lade r tryk te, og særlig Be tydn ing ha r det ogsaa nu he r gen­ givne Ko rt over København i Aaret 1674. De t er ded iceret til P e d e r Griffen- feldt, der sandsynligvis ha r støttet R e s e n v e d Udfø relsen af dette pragtfulde Kort. De t er ledsaget af en paa tysk affattet Beskrivelse af København med nøjagtige Be tegnelser af G ade rne og de fornemste Bygn inger. Men det bør bemærkes, at der paa dette Kort ligesom paa saa mange and re Kort fra samme, ja endog senere Tid, er fremstillet endnu ganske ubebyggede Dele af By en som bebyggede, idet

XIV

P R O S P E K T AF Ø S T E R V O L D MED D R O N N I N G E N S MØLLE

Efter Fotografi.

man har gengivet P ro jek te r, som aldrig kom til Udførelse. Dette gælder for E k s ­ empel hele Gamme lho lm s Kvarteret, der langtfra var saa stærk t bebygget, som det he r fremstilles, ligesaa F rede riksho lm s Kvarteret, der lige var i sin Tilbli­ velse, endv ide re det paa Kortet opførte Bykva rte r, der strække r sig fra C h r i ­ stianshavn til Kvintus. D e r er heller ikke det rette Fo rho ld mellem Gade rnes B redde , og H u s e n e gør selvfølgelig heller ikke Ford ring paa at være Afbildning efter Virkeligheden. I Kastellet er saaledes afbildet et Slot, som var paatænkt til Re træ tepos t for Kongen u n d e r mulige op rø rske Bevægelser i Staden, men som blev opgivet. Kortet har dog trods disse Mangler sin store Interesse, saa- vel paa G r u n d af dets monumen ta le Karak ter, som fordi det giver topogra­ fiske Op lysn inge r, der savnes andetsteds. Saaledes fremtræder her S lo tsho lms­ kva rte re t og dets Bebyggelse med stor Anskuelighed , ligesaa Kvarteret omkring Helligaandsk irken med Tug thuspo rten , og Bebyggelsen omk ring Gammeltorv , der dengang havde et ganske andet Præg , end det fik efter B r and en 1728. Kortet tør med Re tte betragtes som det mest gennemførte P ro sp ek t af København ved Udgangen af det 17de Aa rhund red e , og har derfor ogsaa faaet en fremtrædende P lad s i det he r foreliggende Værk.

X V

OM S T AA E ND E KOR T ER EN

G E N G I V E L S E AF P E D E R H A N S E N R E S E N S P E R S P E K T I V K O R T OVER K Ø B E N H A V N

1674

Ilia tui nuper fe lix , Mars, area belli , Ealthica cui Yidit par nihil ejje Thetis.

Talls adeß gemini littus complexa profundt i d PißF W J - , & inViFtum tollit ad aßra caput .

benabfonbecllcbbie glorroörbigftXnbencfingunb©ottfeelige Einige aug bemDibenburgifcbem ©tammbi« auf benheutigen f'ag-ju/ biefe©tabtmitpielfältigenunbgroffengceibeitcn (w>el< cbenebft allenanbernalten unbobenerroebntenPnvilegus auf bemBiabthäufe beroobretunbba* felbftgefunbenroeeben) rcgalirt, FRIDER 1 CUS T ER TlU s, bererfte©rb5Acuigbat (nacb jüngft geenbiatem Kriege / aufgeftanbener fei/roeren ©clägerung aueb Anno 1659 Den 1« Februarii abgefci)lagenem©turm unbenblicberfolgtemgtiebe) niebt adein adeporige unbalte greibeitenAnno idöi ben 24 3unii beltäftiget/ fonbernaueb bie©tabt mit ganjneuen unb grobenPrivilegiisalfauebneuenhier o 6 enangebängtem 2 Bapen;unbübecbemmit bem»oicpuicr ¿ebnaugXinial. ©nabenmilbreicblicbenbegabet/ bieunfer je/st rcgicrenbec 2ldetgnabigftec©rb* KSnig/unbüerr/ König CHRISTIANUS QV 1 NTUS (beuroir aOt ein friebfertfge« £Xegi* mentunblangeglebeuanroünfcbm) Anno id/oben 29Septembr. adergiiabfgftconfirmirnunb abermablrerbeffernrooden. 2Ber ooit aden ein roeitlauftigerg begel/cet / roirb folct/e»mit ber Seit aug PETRI RESEN 1 I Defcriptione Danisjufcbeu befommen, 3 iloj M u n D attD erc ^o n iglirf)C © e b d u e roteauch DieStreben / tmgletcbeneiniger ©ro|)er Herren jpcJufer unb fonff anbere Publiqvc-gXdtjje. A bag £'önigi.©cble§f«miber Kirche. B bieSieit^abn. C becSönigl:©tad. D begf ber ©talmeifterg Öang E bag Keftbaug. F beg eprinjeng ©fad. G bagq 3 rau*£at Hbaggeughaufi. 1 Proviant^auff. K bieKönigl. Bibhotheca, famtber Kunft^Kamm L SSadbaug. MbieBürfa. N ©remecbolm. O Jbolmg>Kitcbe, P Kriegg Collegium, ©iegbaug. R ßr.Sülbenlörog^aug. S bec Königinne ©arte / Sophia: Amaliae-Cgurc nannt. T Cmcellarii Patri BJeej ©arte. U godbube. V Burri Laboratorium inllrum. chanic roetebegaugber©alipCompagnien jfjotfuuabgebroeben/ fonber©d)abe buccb bag nigl. 25 ootgiSBotcf bfebergebracht- W ber jDrt/ roofür biefembiegenanteSRunbc*ob« s, /) Kirche geftanben/fo chrifiianus lv. roegenber 9/eu:5Suben oberbafeibft roonenbenSBootg ten/ fundiren laffen/ roarb abernacb ber IBelägerung demolirt. X ber Königl. SfJiaterial Y Königl.©arte farot bem©cblof 9 {ofenburg. Z St. Peter, bie£>eutfcbee(ffelben 9 íabmenpon ©gbornSnareg/ welcher begSBi« fehofféX bfolong©Srubergeroefen/unb ein©aug ftebenbgehabt/ roofelbftjeggoepetet Peterfeng ÍRabtgberrn©auggebauet. 52 Compagm-Straaffe /Inbleferlff bie¡Cünfche®reifaltigfeftg» Compagni. ©iefelbfthieltenbie©inroobnerenmbÖ- SJreifaltfgfelt unbgegenbie5?.©Beinach* tenfonber 6 abre 3 ufammenfunftfen unberroäbltenCompagni-QSrübec/ w. auchpftegten bie©. bei* unb anbere pornebme teure ln felbiger©Bohnung bas Jbochgeitmabt gu halten. 53 gtof* fieKna*brugg* 0 traaffe/ roarb Anno id2o groffe Knage*robt©tr: genant. 54ileln Kna6rügg* ©t. 55 93 ab»ftuben€ 5 traaffe. yd S 3 ro*ligger («tein brügger* '6 tr . y7 ©nbetoog*©rr. 58 SDlag*©traaffe. 59 beimötranbe (floon berí na*brúgge*©traaffen©cíenbeiberneuen* S 3 rüggeblgguber 2 Baage. VI. Im©franb»Qrartier, 60 ©Selm©franbe ift ber «Raum / pon ber 5 ^och*© 3 rücf*©cfen ab big an ber 0 ?abo*lög» (obneíSlach^babt^Straaffengu. di ©chlog-belm. d2 hinter ber ©Sörfe. 63 9 ?eu*© 5 irfe. d4 9?iffe*©traaffe. 6 y Slabodog« /ohne Stachbabr) ©traaffe. dd ter* ( Íeitet«) ©traafft. 67 Säften ©traaffe. 68 $och*S 3 rü(f ©tr. V II. Fmü)b(?ummer*©affe. 73 taché*©traaffe. 74 Del* pbin* ober ®bbené©affe. 7 y SMcfe* (£Däge(cten*) ©tr. 76 HcinUlcfe«©affe. 77 groffe Ulcfe--@affe. 78 2 Befn*gaarb ( 2 Bein*bof*) ©tr. 79 König«-0tr. 80 Helile Königg.fetr, 81 3?afn*(0g ( 9 iabmen*log) 0 tr. ,82 $enrich Wüdeté 2 Hrchen- 0 tr, 83 ©Palber-@ag. 84 ©Ibmiral-ctrag. 8y bag alte QSad-baug- 8d beim©tranbepon ber j¡jolmeng-© 5 rügge big gubergroffenSebre-©traffe. 87 Sortun-(©iücf-)etr. 88 Heine$efirHBtr, 89 groffe^ebre' ©tr. 90 blegroffe Klrchen-etr, 91 Heine Kirchen-©«. V III. Im Äauf-macfctt Qvartier, 92 Kaufmacher ©traaffe / roarb »or alteré unb annoch Anno rd2o. Jftiob-manger* bag (fl @chl«hter*©traaffegenant. 93 ©iar«©^uben/ alroo©iarat Kloftertorbiefem gefianben. 94 gj?ünger-@af|e. 95 bie alteSXüng. 96 ®ibr(ch 93 abfcherg-@ang. 97 biegrüne©affe. 98 ^e* terü)iabfeng@ang. 99 ©brift-Q?ernefoug®traffe. ioo©r.2lntboni-©tr. 101 Wde-©trag. io2 ©eiben-@affe/ ln roelchtr CHRlsrlANUS lv. Käufer gur©eibeu-®pinere( aufbaucn laffen, IX . Im Stofm&urg»Qyartier, (®iefegroflt»6rbinm(t bemKauf*macher*QvartiereinperIe( 5 t/ Anno idd8 ben 28 lanu; roibrumabgefonbertunbeineígneé bacaug gema^t/roiefolget:; 103 Kofenburgg-®affe, 104 ©BaD-@affe. 105 tanbemeref. 106 ©pring-ffiaffe. 107 (Eljríftían^awtt* Stítty/fflávau uubandere©ebdue. A bie neue Kircfe. B ^jonae ircclunbg j£>aug. C Admiral General 2 lbelerg ftaug. D 3 ?$ Segens oftM; 3. í>ang 3enffong; 4 . ^ . ^tgeng^apen. ,8 i ^ucobPonbcruRoaen; % SRagmugJenffonAtWanng^apen. y9 r. ©ort pon 93nffeg; 2'¿¿aS06?¿ílíonéí,^¿!JCn- 60 1 ©laii60ol!g; 2 (RentmcíllergAcíntíd/SniúlIttsftaceti. di i.spichael 2 Bíben- 2 . 2 )anfel©inchelerg; 3. ipeterfügtenunb JhanSipopnerg toaeen- d2 1 O t­ to iyibenerog; t •P.StPetr©rubbenober BencbimBeeten; 3 ^angfoopgßapen. dt 1. ft. 3 fCiig©parteé; 2 . 0 J?ichaelKoché; 3. ,^onag ftefnemarrfg; 4. Admiral General 2 lbelaefg ¿aren. i.^ r . 2 (nbreag ©Silbes• 2.3mgBenoffong; 3. Carl pan íFíanberé jjapen, ® a d ifio r famt bo , tua forma noVis nunc didita chartis , Tars pridem Tatriæ , protinus Orbis erit. V. BERING.

Kttrje 23 rfd)retöuttg

t t g t a t ø fe ©tabt Kopenbapen wirb in 3 Reifen / ncmlicb fn©(lf*unb 9 ?eu*Ko» venbacen/unb bann in©()riffiané*bapenabgetbeilcf. 21tt- unb 9 teu*Ko* penbapenroerbenburcb bec©otbeh*@affe (welchem obenftebenbcr 2lb6t£- bung bei No 1^3 ¿uerfebm)gefcbieben * 3roifci)enjenen beebenunb©bti* fiian^6«»enfleußtbec£apen/ wie No, 166 anbeut» 2 (f j?open{)cu>en. .Kopenbapen/fpormablg Kauffmang*barenoberKopmangbapen/(roeiln efeinereonben beqpemftenunb aller&eficn ftapen/ fo inbec £>oft*©ecfür

bieKaufleufeitnbber Kaufmanfchaftift) genannt/ roariu begKönigg Woldemari 1, feiten nur einofnec^lecf / unbjwac Anno ud 8 /al§ Abfolon ©SifchofjuSRofchilb (welcher Anno 1178, ©rä*'-öifcboftiU iunbea in©cbonengeworben) nab biefec«Stabtbie©tegekburg (roofelbft an« jegio bag Königl. «cl/kg fiefjc) aufbauentaffen. «tegei6ucg iftfopietalg ©erichtg*obec£Rä* ber*S 3 utg gefügt t bannfclbigeSSurgbenenØee-Kaubecn alf ein «tcf;cerfencor ©eelanb ju ba* ben/ aufgerichtet/ biefelbenbafetblrguüiertf/eiten/ wann manfte tonte gefangen bekommen, ®iefer Abfolon Ijat©tabt unb©cblofj (roelcheg ¿ufeiner 3 eit naci) ihm Äpfel-ftauff / bag (ft: Abfolon.toct)loft/ nacf)maf/(»aber©tacfe- 35 urggenannt worben) famtber^nful 2 Unagbem ©tiftSXofcfjilb beigelegt, £>ag ponbiefemi&fcboife KopenbapeniuaHererft©tabtg*5reibeiten unb©Bapcn/ niebt aberpon 3 JC°b©rlanbfon(fo erftlich©Sifchoffju Siofchilb/unb ju tefjt<£c(j< ©ifeboffiniunbengeroefen) roie2l .fcpitfelb p,238 unb 232bafilr hält/ erhalten/ iftfonbec Sroeiffel/bann alf Abfolon Sifcboft geroocben/rc>ar ^openøapen iiuceinSiecf/ enblichabercon felbigemalf eineSeabt bemSRofcbiiber©tift jugelegt.Unb bafj Kopenbacenpielebenbecøtabtg* $rei(;eitenunb©Bupen/ alf Anno r254 gehabt/ tan aué benenPrivilegiis, rfobiefec 53 ifchof ©rlanbfon 3. Id. MartiiimJejtecmebntem^abc felbigec gegeben/ unbin Petri RESENlIlüuf* tiger S3efcbreibung pon toamfoe ju finben ftnb) beroiefen werben ; bann in benenfelben roicberroebiit/bagbajumabl fifron-öürgereibieibr £Recf)t/ Statuten, ©Bütte/ ©rabenunb ©Bapcngehabt) roaren roofmbaft geroden. &iefeö legteren©Sifchoffg Privilegia haben be(fen Sfochfolgere: 53 :fd) 0 ff Petrus ‘Sang Anno 1275/10. Kal, Martii; ©Sifchoff©tig Anno 1279 idiMenfiDecembr^fBifcboOngpacJQiocf Anno 1182 1y Kal; junii allebefrüffftget -Öeftbe hiervon 21 . ppftfelb p. 240. guber SXofcbilbec©SifchöftrnSeiten ift König Ericus ©lipping bec erfteunter ben©innemaetfiftben Königengeroefen/ fo Anno 1284 Kopenbaceneinige Sreibei* ten ertbeifet. ®eflelben Sohn / König Ericus TOtenoeeb (welcher Kopenhagen Anno 1290 roegenber SftorroSger 2 tnfaUbeffec bann corf/tn befüftigen taffen/ unb bfeeefte König geroefen/ foÖögte hier eingefejt) fjatber©tabt Anno 1294/2 Die Pentecoftesein Privilegium gegeben/ baftSrftefcböjien unb fchabenfrei halten roolte/ roann fte biefej €Kefd>é §einbe entroeberges fanglfcf)/ oberauch berofelben ©ütec tönten befommen. Uberbaö bflt annoeb corerroebnter ÄBnia Anno 13.19 Die Afc.enGjnisbie ffmiwfmere non hemneuiingekgtem 3 oHbefrepet- Äe« nigWoldemarbecSierteconnrmirtebiefe Privilegia Anno 1 341 Dominic. Exurg.Domin. unbgab ihr Anno 1348 Dominica ante diem B Laurentii bie Sreibeit 6ei®ragoe juftfeben/ unbbafelbftüftareftju halten. Sfiacl) becSeit betamen bie S'bnige in ®ännemarcf baé Äo<= pcnbaoifcbc ©eblofifamt berøtabr unb 2 tmag »on benenDtofcbilbifcben 93 ifcb 5 ffcnbuccb eine Sertaufcbung ^ fnroelcbem^abcabcrbiefeögefcbeben / roeig man niebt eigentlicb/ bann offt angejogener JbPitfelb melbet p. 240/ bafj es gti beöKönigs ERlCl POMER ANl unb anbecéi roo p .832.fcbreiöefec/baf eSjubeS Ä'önigö CHRlSTOPHORlBAVARlgeifen Annoi443 fodgefebebenfejn. Sonftenfinbet man ineinigen ui/ralten ^Briefen/ baf Sönig ERICUS biefec ©tabt Anno i422Dominica Septuag. erltlicb roegen becSaufmanftbaft groffe^cefbeiten/unb abermafiinmebenfelbigem JJabr DieSimonis& lud*noebanbtePrivilegienerfbeilet; xonig C H R 15 TOPHORUS aber bat Anno 1^ 3. die B. CalixtiberøtabtunbbecDbcigteitjon* babceAiticulen, Privilegien, greibeitenunb 23 egnäbigungengegeben, giltatlenanbernba* 5 )au§/ roofelbft bag getigbaus roc 2 lfterS geroefen. v bie ilöaage unb iieuefl. Dbec^ägermeiftecö i?abnea j^auß / roekbes bec 3 §tönbifcben Compagni ibeimuft geroefen. a a Accife-fBube bb bie Äönlgl.£anjellei/ Kabti©tuben unb©cbaijfammer. cc beöi?. Sfeicb^WarfcbaßnSocbrj ^»au8._ dd bei S). ©tabtbaltecö bo#@abel. ee beö £>♦ gelbbercn unb ©ratt ©cbacf& ff bie©algiCompagni. gg brtSneuDfti unb2Be)f-inbifcbe 5 ?auS. hh ©ineColumnaim i>Or pen groifeben Sfepenbacen unb Sbciftianfcbaren. » ¡ 0 . i^ari &'tabben£>aus. ,kk bnöalfe Säaflbauö. 11 baöalteÖft'tnbifcbeiiaBS, mm St. Nicolai itirebe. nn ^), Admiral 23 ielcfen ^aiiS. 00 bec Stabt @aft<£>aug / ¿eeterbift genannt, pp JlbnigS QRartft/ poebiefem ¿aHanbg.iaS genabmt, qq Gen, Major unb Commendanten Major Siofencranj ^)aug, rr £>♦ Otto g>oroifd;en Sjaug. ss beg£>. 9 ?eiebg»Sanjlerö ©raff Peter ron ©rif- fenfelbö Sjaug. tt bec ©raueroSStübern f@caabrobre) öftarcit. uu roo beffelben Siloftcr geftanben. x x i>.©eift;St(C(be. yy ber©tabt; obecbiegroffe&anfcbe©cf;ule. iDicgroffenunbf(eine6fraaf]enalfauci)l>irtiurcO*uni anbre Sin* @4ii3< »erben/ roiefolge/genannt./ unbbiegan^e©eabe in X . Qyarderen abgerteilet. f. IttlSflorber-Qvartier. 1 tftorber<©affe. 2 2Defter*2BatlPinber2Bcftec-©fcaa(fen©ifenab / biftanbeö Studil- ©traaffen ©efen gu. 3 Studii-Stcaaffe/ ln welcher eine 2 Bobnung ber Academigeböcig. 4 ©roffeiarg©to'rnfong©ttaaffe 5 Si(inei.f8iornfong©tr. 6 St Petri«tcaaffe/ roofelbft einigeProfeflbrumJjaufec. 7 iatirgiegg©ttaaffe/ Anno 1^09roarbfotd)C 3 engf>onfoni S tr. unb Anno ¡63 2 nacbbeibec Siabmen genannt. 8 ?epl«gaarb ©tr. 9 9 iorber*SBaH oon legtrgenanbtec©tr: ©efebif ani.leggScten. 10 Sfloctec^open pontacgicgg©ctcnbi| an bec £fiorbeti©affen©cfe. II. In ber ^(eiber»C5ubenQvartier. n Ätfiber?S 3 ubfn/ in biefecftnbbegRettoris Schols publicae unbberCollegarum Söob1’ nungen. 12 ©tinber5@affe/infelbigerftnbbiegleifrf>ober©cbiacbter'®ubcn nab anbcrBraiut' iaugg'£auft. •? tleine©anni(fc©tc. 14 groffe©annfefe ©tr. in felbigerftnbi QBobnungen für benfQn. Profeflöribus. 15 Jt(rcbe=©trag. 1 6 giobStraafe / hierftnb *©ange / beretftc BormablP ©laug Äanne*©ifecg/ jeggo «ber M, Georgio Hilario gehörig3 ber anber ©hiore ( 53 uttcr-) ©ang genant. 17 Kofcn^arten / in felbiger©ttaaffeift iaroeibomefongffiang. 18 epetec-iroitfeibö©ttaaffe. 19 ©fibeti-( gaul-)© traafc/ in roelcbecber^nibte-Wad/ec ©ang. 20 ©t ©ertraubtg ©ttaaffe/ anbecfclbeit©cfe bei«pufferpig / wo anjegjo 5 ?, ^jeincicö 9 Ian 30 ugi>auft/iftSt.@ertraubt ¿Hoffet geftanben. 22 griöecicbg'fSucget ©affe. III. imaffc. 129 9 teglid)en-@affe. 130 2Bolf-©>affe. 131 © 5 atfam-®affe, 132 epinbfring- (6ihroein-igel-) ©affe. i33©aloien- ¿35 Ä«3ieni@affe 13d Stefpe-CSucfyö“) ©affe. 137 Krufe- mpntcn-@affe. 38 ^uiis be-@affe. i 39 ©ameel-©affe 140 SKepetan-Öaffe. 141 S£>fire-(¿>afen-)@uffe. 142 ?i= mian-®affe. 143 ©lepbant-@affe 144 £8uffeg ©affe. 145 Klercien-vöaffe. 146 fXigeng (yte(cbg-)@affe, 147 Söcften-@afii. 148 ©rapQyartier faim ®wm«^0Ínt. i 52 ©anal*©afe. 153 <£üiben-iörog-@ajje. iy4©5röge-(33räif«)©afe. ryy©leDo. 156 ®remer-bolmen-@afe. 157 3 J?aft-@afe. 158 Kaarg*(©reuj )©afe. 159 © 3 aab»(i 8 oot<) ©flffc. Appendix ittttt QBrfTfr^Qvartier im (SalC&O. ido @affe, 162 ©buc= 3 urften<@affe. 161 ©arbinal ©affe, 154 Xbt»©affe, ids £D? 5 ncbí®affe. / g a n d lf/ 55 rúcífii unb®dmm f. idd bcriiapen. 167 bie KöniglicheilPPtn. id8 Kdnig(nnen«®anal. id9 @i 5 (ben 4 örog« ©anal/roarbAnno 1073 gegraben/unb bag©Bafferin bemfelbenjabram 1p Odtob. eingelaffen. 170 ijolmi©anal. 171 jR 3 niggi©unal, 172 SD?öbb©anal. 173 iproBtanti©anal. 174 -oorfe.Sanal. 175 bie JBorg* 3 Sräcf. i7d Me^olmi-Brüif, 177 bie^ob=©5räci i78«prim gemíBrucí. 179 KömginnemlBrucf. 180 Kón(gg=© 5 cúcf. 181 ffalebro;©tranb. 182 ©, Sorgeng©ee, 183 g)ebUng*eee, 184 berfcbn)arge©amm, ftberé©5olroercf. 15 £Rofencrang-f8olroertf. i 6 bagO ffe rie r. 17 im®afted/roelcbcg 5 riberícbgíbaPtngenanntn 5 írb/ftnbfolgenbe©Selroercfe: i8begKöniggi »9 ber Königiim= 20 beg pringeng* 21 ber qprmceginnen* 22 bet©rapen» 23t ®eelanb. 24 Salfter* ay Sühnen. 26 Wcen. 27 ©Bornholm. t8 laalanb. 29 3 ?or- roágen. 30 Winnenberg. 21 fR^buten. 32 begKdntgg?bor. 33 bag ®pcf«?bor. 34 begKö< nigg^ieff. 35 Wropíant«í>aue. 3d ©3acf«unb 18 rau»Sjauf. v Scugi^aug. 3* beeSem» menbantemijauf. 39 bteOfficircr.^iauf. 40 ©rönlanb. Qyos portus} qVæ caßra Vides; arces%; domosq, j E t 'varium genii bellipotentis opus, Sta fulta ¿eternis Urbs inconcußa columnis , % E S E W 1 dobla Were juffa mamt. ©Bagen-SKänner ©affe, 108 © 5 runn-@affe. 109 ©lippen. 110 2 ia 6 en- 0 ?aa, i n ®om- bufcb-@affe. 112 «puffer>p(g.

® t f(druna b

b. unbbl. blau, gl, gc(b, g, grün, r. robf. w, weif.

gufdufbei Daniel Paulli an®f. CDteríert#ÍK$$of 167s. 3

Nørreport

H ane-Taarnet j

Vor Frue Kirke

Jerm ers Skanse

Vester port

I Slottet og Vagttaarnet Belejrings Værker

| St. Petri Kirke | |

PROSPEKT AF KØBENHAVN UNDER BELEJRINGEN 1536

Ef'er H am elm ann: O ldenburg-Chronicon. S. 337.

Denne ældste Tegning af København er udført af en af Deltagerne i Københavns Belejring 1535-1536 og gengivet i ovennævnte Værk i Aaret 1599. Byen er set fra et Skib i Kongens' Flaade, der for fulde Sejl veksler Skud med Slottet. Amager antydes i Forgrunden til venstre som et fremskydende Næs med to Træer. Midt i Billedet ses Slottet, omgivet af Mure med Skydeskaar og Rundeler, ovenpaa hvilke er anbragt Kanoner. Indenfor Murene ses en Bygning, formentlig Slotskapellet, og et Taarn med Kuppel. Det højeTaarn med Vippegalgen, hvori hænger to Mænd, er Byens Vagttaarn, der laa paa Slotspladsen ligeoverfor Boldhusgaarden ved den ene Ende af Havnen. I Fortsættelsen af Slotsbefæstningen ses Bymuren med Stadsgraven, der udmunder i Stranden ved Vandkunsten. Murens yderste Taarn stod omtrent i Vartovs Gaard; derefter følger Vesterport med to Taarne, bag ved det til højre St. Klemens Kirke (i nuværende Frederiksberggade). Derpaa følger i Hjørnet til venstre Jermers Skanse med et stort Flag (ved St. Pederstræde), Hanetaarnet (vod CuuHggffjRTe) og Nørreport med et mægtigt For­ værk. Foruden Vor Frue Kirke med sit høje Spir ses til venstre for den St. Petri Kirke med et lille Spir. Udenom hele Byen er Belejringsværkerne og Teltlejren, derved to Vandløb, et fra Peblingesøen ned mod Hanetaarnet, det andet fra Sortedamssøen ned mod Tornebuskegade, er delt i tre Dele.

CO TU o c o c CD p OJ

— S. u-5

fe £ -s s , s l * a > « | ^ S o o 2 2 2 < u - 2 . >> ■>(D 03 u- *'T o ^ - gr; ^to ^ (D O ^ S- S >~* bX) . C J ci ^ JD t - ^ - . < D _ ^ c O aj c/7 o ~ C 2 H — T3 pn—• i- ^ cd ‘¿se (L) CL k r\^ —*

g to £ g c Si ^ c a g « « « -c o f l . h H m u "

c/) g « å ' g ° DQ >

S C£

Blspe- St. Gertruds St. Klara Nikolaj V ester St. Jørgens Hospital N ø rreP o rt gaard Vor Frue Kirke Kloster Kloster Kirke Port Sejlhuset Slottet T øjhuset

tt- " a « E H t U l i i o £

® '5. ^ - w | §

't—3 bD—, S bp Q £

c z

3 3 O

^

TU V) r

(D

1

*—

c f/h SO c ^ J g ^ ^ ^ >,53.£ d t 2 S g £ z S z . s