S_Charlottenborg_1933

Hornbechs Overslag og under hans Ledelse." Til Gaardsiden blev Portikens Ydre ikke forandret; den midterste Bue var siden Hars- dorffs Tid tilmuret, og i de to andre Buer var der Døre af samme Slags som de, der endnu findes i Salens Endevægge. Men ud til Haven maatte der lukkes forsvarligt. Der blev sat dobbelte Døre udenfor Glasdøren og to Fag indvendige Vinduesskodder. De øvrige Forandringer var ved Nyhavnsporten, hvor en Trappe op til Stueetagen blev borttaget, Porten fik Gipsloft, og der blev ind­ rettet et Auditorium i et Værelse vest for Porten. Desuden et Par mindre Reparationer. Professor Hetsch, som nu boede i Preislers gamle Lejlighed, altsaa den, der i en Aarrække havde været brugt til Politikammer, fik samtidig bevilget et Beløb til Istandsættelse af Lej­ ligheden.* F. MELDAHL I den sidste Halvdel af Aarhundredet har F. Meldahl spillet en lig­ nende Rolle som C. F. Hansen i den første. Han var Professor fra 1864 (efter Hetsch) og i en lang Aarrække (1873-90) Akademiets Direktør. I hans Tid falder Opførelsen af den nye Udstillingsbygning, som blev indviet 1883.* Før den Tid blev den aarlige Udstilling holdt i Skole­ lokalerne paa selve Slottet. Den nye Bygning aflastede ogsaa paa an­ den Maade Charlottenborg, idet den rummer Akademiets Bibliothek og Afstøbningssamlingen. Da der skulde være Gennemgang til Udstillingen gennem Char- lottenborgs Gaard og Østfløjen, medførte de nye Forhold ogsaa en Ændring af Portiken. Den midterste Bue blev brudt igennem, og Sten­ huggerarbejdet paa alle tre Buer blev fornyet. Meldahl gik i sine Restaureringer ikke altid frem med den Omhu og Hensyntagen til det historiske, som nu kræves. Man har fundet de ældre Profiler under det moderne Stenhuggerarbejde, og det viste sig, at de var anderledes end de nye. Det er ogsaa en Afvigelse fra det oprindelige, at hele dette Fa 9 adeparti er udført i hugne Sten; tidligere stod Sviklerne mel­ lem Buerne og det retlinede Murværk i røde Sten. Endelig er det ogsaa noget nyt, at den udvendige Portal nu blev bygget af hugne Sten lige­ som den indvendige; men det var jo ret godt motiveret ved den nye Gaard, der opstod mellem Slottet og Udstillingsbygningen. KUNSTNERBOLIGER Hele Projekteringen af det nye Kvarter, der blev anlagt paa Gammel­ holms og Botanisk Haves Grund, var lagt i Meldahls Haand, og han benyttede Lejligheden til at skaffe Akademiet en Udvidelse mod Syd ved at det, der blev tilbage af Reberbanen og Garnmagasinet (det gamle Sejlhus), efter at Tordenskjoldsgade var udstukket, blev indlemmet i Charlottenborgs Grund. Derved blev det muligt at skaffe et Par nye Professorboliger, hvilket var højligt tiltrængt, da de voksende Krav til større Undervisningslokaler havde medført, at der kun var blevet faa Boliger tilbage paa Slottet. Det vil ikke være muligt indenfor den her givne Ramme at gøre Rede for alle Ændrin­ ger i Lokalernes Brug, der har fundet Sted i den nyere Tid; men en kort Oversigt over Kunstnerlejlighedernes Beboere i Tidernes Løb vil formentlig have Interesse, da vi jo her træffer de største Navne inden­ for vor Maler-, Billedhugger- og Bygningskunst.* Stueetagen. Som tidligere omtalt deles Etagen ved de fire Porte, saa at der bliver en Lejlighed i hvert Hjørne. Syd -Øst. Efter Salys Bortrejse i 1774 tilfaldt Lejligheden Billed­ hugger Weidenhaupt, som var Professor i Anatomi og tillige (efter Pilos Afgang) ved Modelskolen. Han boede her til sin Død 1805. Der­ efter blev Lejligheden reserveret Thorvaldsen, sojn man haabede vilde komme hjem og overtage Professoratet ved Modelskolen; men da han blev i Italien og kun var hjemme paa et kort Besøg i 1819-20, blev Væ­ relserne benyttet paa anden Maade, og i 1820 blev Lejligheden givet til Maleren J. L. Lund, der boede her i en meget lang Aarrække (f 1867), dog med en Afbrydelse i Aarene 1840-44, de fire Aar fra

* Rentekmr. Resol. 1832, Nr. 352. Bygnings Adm inistrationens Journal 1832, Nr. 668, 812 og 1096. * I Nationalmuseets Arkiv er Tegninger be« varet saavel til Indretningen af Hetsch’s Lej* lighed som til Auditoriet ved Nyhavnsporten og Portiken. Et Sæt Tegninger, ligeledes i Nationalmuseet, hvis Tid ikke nøje kan be« stemmes, viser^ at der ogsaa har været et lille Auditorium i Beletagens Sydfløj i det lille Værelse med Ørnen i Loftet.

34. P ortiken efter 1883. Fot.

* Om Udstillingsbygningens Opførelse, som ikke behandles her, findes der en Del Doku« menter i Rigsarkivet, Cultusministeriets 3. Exped.«Kontor, S. Nr. 513/1874. Paa en Plan af Meldahl fra 1878, hvor man tillige ser en Del af Charlottenborg, er Portiken betegnet som Udstillingslokale.

35. F. R ichardt: Thorvaldsefis A telier. Thors valdsens Museum.

* Som tidligere bemærket (S. 44 Note) giver Inventarierne efter 1777 ingen Oplysning om Beboelsesforholdene. Til Gengæld har man fra 1770 Københavns Vejviser, hvoraf O. Krak har meddelt Uddrag i Bogen »Minde« rige Huse«, samt Syns« og Overleveringsfor« retninger i Akademiets Arkiv. Desuden er benyttet nogle Optegnelser, som Malermester A. C. Johansen har gjort i en lang Aarrække, mest om Reparationer (nu i Akademiets Studiesamling).