S_Charlottenborg_1933

KUPPELSALEN Det var kun i Charlottenborgs Omgivelser, at Harsdorff havde Lejlig­ hed til at gøre sig gældende som Bygmester. Selve Slottet sorterede under Hofbygmester Anthon indtil hans Død (1781), og heller ikke derefter var der Anledning til at ændre noget ved Bygningen. Hars­ dorff maatte derimod i sin Egenskab af Medlem af Bygningsdirek­ tionen gribe ind overfor en uheldig Ændring, som Anthon vilde gøre i 1776. Anthon havde ikke megen Sans for Værdien af vor ældre Byg­ ningskunst fra Renæssancen og Baroktiden, og han havde navnlig en mærkelig Lyst til at sløjfe Spir og andre opstaaende Prydelser. Det er bekendt, at han i 1772 foreslog at nedtage Spirene paa Børsen og det store Taarn paa Rosenborg. Børsen skulde i Stedet have en Kup­ pel, Rosenborgs Taarn en Altan. Begge Dele blev dog forhindret ved en kraftig Indgriben af Harsdorff. Paa samme Maade havde Anthon i 1776 i sit Overslag over Reparationer indstillet, at Lanternen over Kuppelsalen paa Charlottenborg skulde nedbrydes. Biehl indberetter den 19. April — formodentlig paa Foranledning af Harsdorff — til Bygningsdirektionen, at »Løgten« over Kuplen i Akademiets Forsam­ lingssal efter Anthons Overslag »ikke mere skal have Sted, men plat tillukkes«, og gør opmærksom paa, at dette vil borttage alt Lys fra Salen, saa at den ikke mere kan bruges som hidtil.* Efter at Direktionen havde overgivet Sagen til Harsdorffs Be­ tænkning, udtaler han den 19. Juni, at det med Kuplen forholder sig ganske som Sekretær Biehl i Kunstakademiets Navn har andraget, og at det ikke vil være passende, at Lanternen nedbrydes. Direktionen gav derefter Anthon Ordre til at gøre Overslag over Lanternens Istandsættelse, og lod ham samtidig vide, at naar han giver Forslag til nogen Dekorations Afbrydelse af de kongelige Slotte eller Bygninger, bør saadant særskilt forestilles med dertil hørende Aarsager og ikke simpelthen indføres i Overslagene. Overslaget, som indkom den 12. Juli, blev paa 332 Rdl., men Udgiften blev noget større, 351 Rdl. 48 Sk. POLITIKAMRET Charlottenborg blev af Regeringen stadig betragtet som et kongeligt Slot, skønt Hoffet, efter at Haven var afgivet til Universitetet, ikke havde nogensomhelst Interesse i det. Endnu i 1781, da Akademiet fik et nyt Reglement, udtales det i Reskriptet* (14. Februar), at »Char­ lottenborgs Bygninger ville Vi fremdeles have Os selv forbeholden«, og Reparationer paa Tag og Fag skulde derfor betales af Zahlkassen udenfor det »Fond« (aarligt Budget), som var tillagt Akademiet. Da Klasselotteriet i 1787 flyttede ud, blev det vel tilsagt Akademiet, at det skulde »ene og aleneste være i Besiddelse af denne Bygning«; men det blev ikke overholdt. Ikke alene beholdt den botaniske Have Portiken lige til 1832; men efter, eller rettere midt under Byens Brand 5.-7. Juni 1795, da saa mange offentlige Institutioner blev husvilde, blev det efter en mundtlig Ordre af Kronprinsen til Kammerpræsident Chr. Reventlow forlangt af Akademiet, at det skulde skaffe Plads til Politikamret med dets Arrester.* Akademiet svarede den 7. Juni paa en Skrivelse, det Dagen før havde modtaget fra Kancelliet, at det ikke kunde tilbyde andet end den Lejlighed, som var blevet ledig ved Preis­ lers Død i November 1794, og som nu var bestemt for Professor Meyn. Denne havde hidtil haft Bolig paa Prinsens Palæ og maatte altsaa blive der. Harsdorff maatte tage sig paa at indrette Arrester i nogle Kæl­ derrum, et ret betydeligt Arbejde, som strakte sig ind i Aaret 1796 og kostede 1849 Rdl. Endvidere blev Tallotteriet efter Branden trukket paa Charlotten­ borg, hvilket varede til 1818.* Før Branden var det blevet trukket paa Raadhuset under Klang af Trompeter og Pauker fra Altanen, og paa samme Maade fik nu Musiken Plads paa Slotsaltanen over Porten, hvor Trækningen foregik, medens Justitsdirektionen, der overvaagede Trækningen, havde et Aftrædelsesværelse paa Slottet. Ogsaa senere skete der uventede Indgreb i Akademiets Brugsret,

* Bygningsdirektionens Journal 1776, Nr. 295, og 1779, Nr. 113.

* Sjællandske Tegneiser 1781, Nr. 109

* Rentekmr. Resol. 1795 Nr. 168 og 1797 Nr. 47.

* Rentekammerets Forestillingsprotokol 1818.

48