S_Charlottenborg_1933

I Hofmester Juels Værelser i Sydfløjen er der derim,od adskillige; i hans Gemak til Torvet (25) over Dørene Portrætter af Christian V, Charlotte Amalie, Sophie Hedevig og Prins Christian; desuden et Søstykke over Kaminen. I Sovekammeret (26) to Portrætter af sven­ ske Prinsesser, Dørstykker, og i Hofmesterindens Gemak (27) en hes- sisk Prins og to do. Prinsesser som Dørstykker samt over Kaminen to Knæstykker af en Prins og en Prinsesse. Endelig havde Frøken Holck i sit Værelse (28) tre gamle Portrætter af hessiske Prinser over Dørene og over Kaminen to af en hessisk Prins og Prinsesse. Inventariets Meddelelser om Mezzaninen og Stueetagen har min­ dre Interesse. Kun Hofmarskal Moltkes Værelser i Nordfløjens Stue­ etage var godt udstyret; i to af dem var der malede Lærredstapeter, i de to andre »Safttapeter«.* I Vestfløjen var der mellem Hoved­ trappen og Porten Kontorer for Hofskriver Smidt og hans Fuld­ mægtige, og paa den anden Side af Porten havde Slotsforvalteren sit Kontor. Derefter kommer Pagehofmesterens Kammer; Pagerne boede nemlig i de tilstødende Værelser i Sydfløjen. CHARLOTTENBORG SOM OPERAHUS Da Kronprinsen i 1745 flyttede ud for at tage Bolig i Prinsens Palæ, tog han naturligvis alle de nye Tapeter og Møbler med sig. Det gik især ud over Nordfløjen, hvor Værelserne i Beletagen nu stod med bare Vægge. Charlottenborg stod atter ledigt; i nogle Aar blev det nærmest benyttet som et Slags Operahus. Allerede mens Frederik V som Kronprins residerede der, blev der givet Koncerter i Riddersalen, og efter sin Tronbestigelse overlod han i 1747 Salen til »Det musikal­ ske Societet«, som afholdt offentlige Koncerter en Gang om Ugen. Men allerede næste Aar, da Thura skrev Teksten til »Hafnia hodierna«, var Salen indrettet til et »Theatrum for italiensk Opera«.* Italienerne blev i 1750 afløst af et fransk Skuespillerselskab, som forblev til 1753. En kort Tid, i 1751, holdt ogsaa den franske Sprogmester L. A. de la Beaumelle Forelæsninger for en adelig Kreds i et Lokale i Beletagen. I Stueetagen fik det af Jacob Langebek stiftede »Danske Selskab til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring« nogle Lokaler til Møder og til Opbevaring af »Danske Magazin«. Det første Møde blev holdt den 21. September 1747. VII. Charlottenborg som Kunstakademi. Salys Direktorat. AKADEMIET En ny Æra oprandt for Charlottenborg, da det i 1753 blev bestemt, at den største Del af Slottet skulde overlades »Det kgl. Skildrer-, Bild- hugger- og Bygningsakademie«.* Denne Institution havde allerede fun­ geret i en Del Aar; dens Oprindelse gaar tilbage til 1701, da Maleren Hinrich Krock med flere Kunstnere fik Tilladelse til at danne et So­ cietet, der ligesom tilsvarende Akademier i Udlandet stillede sig under St. Lucas’s Patronat. Men først i 1738 gav Christian VI Akademiet en saadan Form, at en regelmæssig Undervisning kunde finde Sted under Ledelse af lønnede Hofkunstnere: Maleren Hinrich Krock, som dog døde kort efter, Billedhuggeren Le Clerc og Maleren Miani, senere ogsaa Malerne Marcus Tuscher, J. F. Gerhard og Carl Gustav Pilo. Skolen, som først havde Lokaler i Postamtets Bygning bag Børsen (nu Krigsministeriet), sygnede dog hen, og der blev en Tid kun givet Undervisning i et Hus ved Gammelstrand, hvor Miani boede; men i 1748 fik Skolen Lokaler ovenover Kronprinsens Stald paa Christians­ borg, omtrent hvor nu Thorvaldsens Museum ligger, og samtidig fik Undervisningen en fastere Form ved at Ledelsen blev lagt i Hof­ bygmester Eigtveds Haand. Der blev nu ogsaa givet Undervisning i Bygningskunsten af Eigtveds Tegner og Medhjælper G. D. Anthon. En udmærket Støtte fik Akademiet, da Overhofmarskal A. G. Moltke, Kong Frederiks uundværlige Raadgiver, i 1751 blev udnævnt til Aka- 4 1

* Med »Safttapeter« menes vistnok gennem* farvede Tapeter.

* Der blev ogsaa i 1749 af Tømmermester Zuber bygget en »Schene« i Slotsgaarden for Theatermaleren Jacopo Fabris, 16 Alen i Kvadrat. I en Skrivelse fra Eigtved betegnes denne Bygning som et Skur, som Fabris har forlangt »zu Verfertigung der allergnådigst anbefohlenen Decorationen und Machinen«. Der blev altsaa ikke spillet paa denne Scene; det var blot en Theatermalersal. Se Dr. Tor* ben Kroghs Udgave af Jacopo Fabris’s »In* struction in der Teatralischen Arehitectur und Mechanique«. S. 27.

* Om Akademiets Historie, som ikke behand* les her, maa henvises til det bekendte Værk af F. Meldahl og P. Johansen, »Det kgl. Aka* demi for de skjønne Kunster« 1904.