S_Charlottenborg_1933

flø je n h a v d e m an jo god K om m u n ik a tio n v e d H jæ lp af R id d e r sa len s G a ller i (16). Prin s Carl har ikk e h a ft m e g en G læ d e af d e sto r e B ek o stn in g e r , han a n v en d te paa C h a r lo tten b o rg ; han b o e d e som o f t e s t m ed sin S ø ste r paa V em m e to fte . D o g h a v d e han ik k e fo r la d t K ø b en h a v n og C h a r lo tten b o rg fo r b e sta n d ig . D e n M isstem n in g , der h e r sk ed e m ellem K o n g ep a rr et og H o ff e t paa V em m e to fte , v e g u n d e r tid en fo r en v e n ­ lig er e S tem n in g , som i E fte ra a r e t 1724, da P r in sen og P r in se ssen , som d en g an g o p h o ld t sig paa Jæ gersp ris, m o d to g en In d b y d e lse til F re­ d en sb o rg , h v o r P rin s C arls F ø d se lsd a g , d en 26. N o v em b e r , b le v fe jr e t »m ed al m a g n ific en c e og Fryd«. O g til s id s t u d so n e d e P rin s Carl sig m ed K o n g en og in d v ilg e d e en d o g i at sta a Fadder til A n n a S o p h ie s y n g s te Søn , der b le v o p k a ld t e fte r ham . D e n n e P rin s, Carl d en yn g re , der var fø d t d en 16. Februar 1728, d ø d e im id le rtid , som alle D r o n n in g A n n a S o p h ie s Børn , i en spæ d A ld e r (10. D e c em b e r 1729). M en d et, som in te r e sse r e r o s her, er at U d s o n in g e n m e llem K o n g en og h an s B rod er kan sæ tte s i F o rb in d e lse m ed e t fo r n y e t O p h o ld af d e n n e paa C h a r lo ttenb o rg . I e t M ø b e lin v en ta r fra 1735, som sen e r e v il b liv e næ r­ m ere om ta lt, har n em lig n o g le af V æ r e lse rn e i B e le ta g e n n y e N a v n e , som v ise r , at de er ta g e t i Brug af P rin s Carl.* P r in sen har u d v id e t sin L e jlig h ed i N o r d flø je n m ed de Væ r e lse r , som tid lig e r e b e b o e d e s af C. A . P ie ssen ; han har nu i N r. 17-19 e t F orgem ak , e t A u d ie n s ­ væ r e lse og e t H jø rn eg em a k til T o r v e t. H v o r P ie s s e n er f ly t t e t h en , kan ikk e d ir ek te ses; m en h v is han er b le v e t b o e n d e p aa S lo tte t, er der næ pp e n o g en and en M u ligh ed en d at h an har fa a e t d e gam le D r o n n in g evæ r e lse r i S y d flø je n s V e s te n d e . D e t k an im id le r tid o g sa a tæ nk e s, at han er fly tt e t ud af S lo tte t. H an var en M and , der s e lv h a v d e R aad til at bo i e t Palæ , og m an v ed , at h an n o g le A a r e fter , i 1733, af G r ev C h ristian Friis k ø b te d e t Palæ paa K øbm a g e rg ad e , som O v e rsek r etæ r Chr. M ø in ich en h a v d e b e g y n d t at o p fø r e e fte r K ø b e n ­ havn s sto r e B rand i 1728, m en som h v e rk en h an elle r G r e v Friis h a v d e fu ld end t. P ie ssen b y g g ed e d e t fæ rd ig t, m en s o lg te d e t sn a r t e fte r (M arts 1734) til K ong C h r istian V I, som] v ild e b ruge d e t til B o lig for O v erh o fm a r sk a llen . D e t er d en n u væ r en d e Postgaard .* SOPHIE HEDEVIGS TID E fter Prins Carls D ø d (8. Juli 1729) b le v P r in se sse S o p h ie H e d e v ig endnu n o g le A a r b o e n d e paa C h a r lo tten b o rg . T r o n s k ifte t i 1730 v e d Frederik IV ’s D ø d (12. O k tob e r ) fo rb ed r ed e i høj G rad h e n d e s P o s i­ tion v e d H o ffe t, id e t C h r istian V I og D r o n n in g S o p h ie M a g d a len e altid h a vd e stille t sig v e n lig t til h en d e, m ed en s E n k ed r o n n in g A n n a S oph ie m a a tte træ kk e sig tilb a g e fra H o f f e t og tilb r in g e R e s te n af sin e D a g e paa C lau sholm . S oph ie H e d e v ig b e h o ld t sin e gam le V æ r e lse r i S y d flø je n og k u nd e nu u d v id e L e jlig h ed en m ed en Su ite V æ r e lse r i Ø s tf lø je n h e lt h e n til H jø rn e væ r e lse t v e d N y h a v n (11). D e tt e h a v d e P rin s Carl i d en sid s te T id , e fte r at han h a v d e fa a e t A u d ie n svæ r e lse ud til K o n g en s N y to r v , b e n y tte t til S o v evæ r e lse , og d e t b le v nu P r in se ssen s S o v eg em a k . D e t grønn e G em ak (10) k a ld e s nu » d et lan g e Kamm er«. I d e t tid lig e r e S o v evæ r e lse (6) m ed de sm aa K ab in e tte r (7-8) b le v S k ille rumm en e fjern e t, h v o r v ed der v a n d te s e t sm uk t Rum af S tø r r e lse som d e t lange Kammer.* D e tre V æ r e lse r i S y d flø je n er stad ig F o rg em akk e r og A u ­ d ien sg em ak . S tu k lo fte rn e b e sk r iv e s i H au sse r s In v en ta rium n o g e t t y ­ d elig er e end i d e t gam le fra 1699, h v o r der b lo t ta le s om »D ø n n ik e - værk«. I d e t fø r ste G em ak (2) var L o fte t g la t g ip se t, i d e t a n d e t (3) var der K vadratur og L øv væ rk og i A u d ie n sg em a k k e t (4) K vadratur. M ed d e tte O rd b e te g n e s O rn am en ter e fte r g e om e tr isk e L in jer i M o d ­ sæ tn in g til frit k om p o n e r ed e O rn am en ter m ed Figurer, som i K u p p el­ salen . B e sk r iv e lsen p a sser paa de n u væ ren d e L o fte r, og der kan næ pp e væ re T v iv l om , at d e t er de samm e, som b le v o p sa t i G y ld e n ­ lø v e s T id , e fte r at d e t op r in d e lig e T ræ lo ft var tildæ k k e t (S. 23), M en b e sy n d e r lig t er d et, at Sk illerumm et paa P lan en fra ca. 1720, alt- saa e fte r Prins Carls Om b ygn in g , staar sa a led e s, at en D e l af d e t

23. Mezzaninetagen ca. 1720.

* Eller i hvert Fald, at det var hans Hen* sigt at tage dem i Brug. Prinsens Svagelighed tillod ham kun sjældent at forlade Vemme« tofte; ved den lille Prins Carls Daab kunde han saaledes ikke være personlig tilstede. (Brasch: Vemmetoftes Hist. II, S. 139).

* Udførlige Oplysninger om Postgaarden fim des i Artiklen »Marskalsgaarden paa Købi magergade og dens Bygmester« i Hist. Med* delelser om København, 2. Række II, S. 181 ff.

* Det kaldes nu »det nye Sovegemak«; det har maaske været benyttet som ParadeiSenge* kammer.