S_Charlottenborg_1933

gaard v ed K øb enh avn sku ld e tilfa ld e ham. H an b lev af de to S ø ­ sk en d e b e tra g tet som en V e n og uundvæ rlig R aadgiver og fo r sto d at op træ d e m ed en tilsva r en d e Væ rd igh ed . B ek en d t er A n e k d o te n om , at Frederik IV engang, da P rins Carl, led sa g e t af P ie ssen , kom til H o f­ fet, udbrød: »D er komm er Prins P ie ssen og m in B roder Carl«. P r in se sse S oph ie H ed e v ig s Væ r else r laa som sag t i S tu ee tag en , lige under P rins Carls, og L ejligh ed en var, som P lan ern e viser, in d ­ r e tte t gan sk e paa samm e M aade. I samm e E tage b o ed e K amm erjunker v. L in stow , der v istn o k var i P r in se ssen s T je n e ste ; i M e z za n in e ta g en b o ed e d erim od R ejsem arch allen , K amm erjunker v. S teuw en , efte r N a v n e t at dømm e en H o llæ nd er, og K amm erjunker v. B iilow . H e r ­ opp e b o ed e ogsaa Pagerne L in stow , B iilow og P ow isch m ed d eres H o fm ester . H o fsta te n b e sto d ialt af 37 P erson er fo rud en S ta ld p e r so ­ nalet, der ikk e er op fø r t paa L isten . N o g le af dem har ty sk e N a v n e som H o fsk r iv e r en W o ld enb erg og M un dk okk en E ngelsk irch en ; Fyr­ b ød eren h ed Cardinal. En M æ ngd e Væ relser b e tegn e s som led ige, især i N o r d flø je n i alle tre E tager, en ten ford i der ikke var Brug for dem , eller fo rd i der endnu ikk e var ta g e t B e stem m else om d eres A n v e n d e lse . A lle H a v e ­ stu ern e i n ed er ste E tage staar lig e led e s led ige. P rin sen b o ed e kun paa C harlo ttenborg om V in te ren . Om Somm eren o p h o ld t han sig d els paa sin e egn e G od ser, V em m e to fte og Jæ gerspris, d els paa D ronn in g lund . OMBYGNINGEN D e b e ty d e lig e Om bygn inger, som Prins Carl lod ud fø re paa Char­ lo ttenb o rg , sy n e s at væ re sk e t faa A a r e fte r In d fly tn in g en , s a n d s y n ­ ligv is i 1721.* I d e tte A a r trak P rin sen og P r in se ssen sig n em lig tilbage fra H o ffe t, m isfo rn ø je t m ed at K on gen efte r D ron n in g L ou ise s D ø d h avd e o p h ø je t sin E lsk erind e A n n a Soph ie R e v en tlow til D ronn in g . R esu lta te t af Om bygn in g en ses af tre E tagep laner, der fin d e s i R ig s­ ark ivets K ortsam ling. D e t er ikke lø se R ids, som V o la n d s P laner fra 1716, m en v e l ud førte T egn inger, der ud en T v iv l sk y ld e s d en A r k i­ tek t, der led ed e Om bygn ingen . H v em d et var, er ikk e d irek te o v e r ­ leveret; m en der har ikke væ ret n o g e t sto r t U d v a lg paa d e tte T id s ­ punkt. D er kan i G runden kun væ re T a le om een , n em lig G en e r a l­ b ygm ester Johan Conrad Ernst;* og da man tilm ed ved , at E rn st var P rin sen s B ygm ester v ed Om b ygn in g en af V em m e to fte i 1717-19, er d et ikke for d ristig t at antage, at han og saa har le d e t Om b y gn in g en af C harlottenborg. P lanerne kan kom b in eres m ed nog le F o rtegn elser ov er S lo tte ts Væ relser, som find es i R ig sa rk iv et og nu er h en lag t i d en samm e Pakke, hvor Soph ie H ed ev ig s Papirer ligger.* T o af L istern e har de samm e Num re, som ses paa P lanerne. D e er sk r evn e m ed K a b in etssek re tæ r A nd rea s L iiders’s H aand og ind eh o ld er e t Forslag til S lo tte ts B e n y t­ te lse som K ongebolig. D er maa altsaa hav e væ ret T a le om,, at K o n g e ­ fam ilien v ild e fly tte til C harlottenborg, og A n led n in g en har ud en T v iv l væ ret den sto re Om bygn ing af K øb enh avn s S lo t i A a r en e 1724-27. En n ø je re T id sb e stem m e lse kan ud led es af, at der er an v ist V æ r e lse r til Frederik IV ’s og A n n a S oph ies lille Søn P rins Frederik C h ristian , som b lev fø d t 1. Juni 1726 og død e 15. Maj 1727. F ly tn in g en om ta le s e lle r s ingen S teder og er sikk ert ikke b le v e t til noget. H o ffe t fo rb lev paa Frederiksberg Slot, som gan ske v ist laa h elt ud en fo r B yen , m en d og ikke for langt borte for e t H erskab , der raadede ov er saa m ange E k v i­ pager. D e to oiritalte L ister er gan ske ens; kun er der i d en en e (N r . 1) g jo rt nog le R ettelser m ed en and en H aand , m aa sk e af K on g en selv . L istern e N r. 3-5 er for saa v id t m ere in te re ssan te, som de o p ly se r o s om , h vo r led es S lo tte ts Væ relser b lev b e n y tte t af Prins Carl e fte r Om bygn ingen . D e er sk revn e af S lo tsfo rv a lter V o la n d og er a ltsaa saa au ten tisk e, som d et kan øn sk es. O gsaa d isse L ister kan sam m en h o ld e s m ed E rn st’s E tageplaner. Ser man nem lig d isse n ø jer e efter, bemæ rker man, at der under de N um re, der svarer til L istern e 1-2, fin d e s andre Num re, som er udraderede, m en dog til D e ls kan læ ses. D is s e N um re

* Den 4. Maj 1720 blev nogle Tegninger til Indretninger paa Charlottenborg sendt til Prins Carl, som dengang opholdt sig paa Jæ? gerspris; men om der allerede dengang var Tale om en større indvendig Ombygning, vides ikke. (C. H. Brasch: Vemmetoftes Hu storie II, S. 117-18). I Maj 1721 fik Prinsen og Prinsessen et Tik læg af 16.000 Rdl. til deres Apanager, da de nu vilde føre egen Husholdning. Hidtil havde de spist ved Kongens Taffel paa Københavns Slot. Samtidig blev deres Bohave flyttet fra Slottet til Charlottenborg. Men kort efter blev de begge syge; og da Prins Carl vedblev at være svagelig, forlod de kun sjældent Vemmetofte. (Brasch: Vemmetofte, smst.). * J. C. Krieger, den senere Overlandbyg* mester, var i Aarene 1720-22 fuldt optaget af Opførelsen af Fredensborg, Slottet i Odense og flere andre Arbejder. * Se Noten S. 2 om Pakken SH i Rigsarkivet.

20. P rin s C arl. R o sen b o rg .

.33