S_Charlottenborg_1933

4905844127

Charlottenborg

Ud g i v e t af Ku n s t a k a d em i e t

Nyt Nordisk Forlag • Arnold Busck København 1933

Char l o t t enborg

Charlottenborg

Historie Opmaaling

U d g i v e t a f K u n s t a k a d e m i e t

Nyt Nord i s k Fo r l a g Ar n o l d Bu s c k K ø b e n h a v n 1 9 3 3

& 09.44 ( % 2 +

H a n s M a j e s t æ t KONG CHRISTIAN DEN TIENDE K u n s t a k a d e m i e t s h ø j e P r o t e k t o r

a l l e r u n d e r d a n i g s t t i l e g n e t

INDHOLD

C H A R L O T T E N B O R G S H ISTOR IE . A f cand. mag. Fr. Weilbach: I n d l e d n i n g S ide 1 I. O p f ø r e l s e n ............................................................................................. - 3 II. D e t indre i G y ld en lø v e s T i d ...................................................... - 14 III. B ygn ingern e i B a g g a a r d e n ........................................................... - 26 IV . H av en og S t a l d g a a r d e n ................................................................. - 27 V . D ronn ing C harlotte Am a lies, PrinsCarls og P rin sesse H ed ev ig s T id 1700— 1735 ............................................................... - 31

V I. C harlottenborg som k on g elig t S l o t .........................................

- 37

VII. C harlottenborg som K un stakadem i. S a ly sD ir ek to ra t .

- 41

VIII. H a rsd o rffs og A b ildgaard s T id 1771— 1809 .........................

- 44

IX . D en n yere T i d ..................................................................................

- 49

O P M A A L I N G E R ................................................................................T a v le 1—34

35—60

FO TOGRA F ISK E TA V L E R m ed O p tagelser fra 1932

ULR I K F R EDE R I K GYLDENLØVE F o r s t ø r r e l s e at M e d a l j e n S i d e 0.

i

FORORD

Hensigten med Udgivelsen af nærværende Væ r k om Charlottenborg er at give en Fremstilling af Bygningens Udseende og Historie. Gennem de senere Aar har S tuderende paa Kunstakadem ie ts A r k ite k tu r s ko le ud ført en nogenlunde fu ldstænd ig Opmaaling og indsamlet Gengivelser af Malerier, Tegninger, Fotografier m. m. af Bygningens Udseende gennem Tiderne; de tte Materiale findes tilgængeligt i Samlingen af Ark itekturtegn inger i Kunstakadem ie ts Bibliotek, og Gengivelserne i de tte Væ rk er i Hovedsagen et Udvalg deraf. Kunsthistorikeren, cand. mag. F r e d e r i k W e i l b a c h har under Opmaalingen bistaaet med historiske Oplysninger og har derefter sk reve t T e k s ten til Værke t, hvis Udgivelse blev paabegynd t paa den daværende Akadem iin spe k tø r E . S p a n g - H a n s s e n s Foranledning. Bekostningerne er afholdt af A k ad em ie t med S tø tte af N y Carlsberg- f ondet.

A x e l J ø r g e n s e n A k a d e m i e t s D i r e k t ø r

Indledning. D a C h arlo ttenb org s røde Mure i A a r en e 1672-77 r e jste sig paa K o n ­ gen s n y e T o rv , var d e t e t Sæ rsyn i d e t d a væ r en d e K øb en h a vn . I d en gam le By, der fø r st n y lig h a vd e sp ræ n g t d en æ ldre B e fæ stn in g s snæ vre Baand, laa d et h a lv t m id d ela ld er lig e, u r eg e lm æ ssig t b y g g e d e K øb enh avn s S lo t paa sin v a n d om fly d te B orgholm . H u sen e i d e snæ v r e og krumm e G ad er var o v e r v e je n d e af B in d in g svæ rk og h a v d e e t gamm eldags eller som m an d en gan g sagd e, e t „ g o tisk “ Præg. M ed C h ristian IV ’s sm ukk e B ygn inger, B ø rsen og R o sen b o rg , h a v d e R e ­ næ ssan c en gan sk e v is t h o ld t sit Ind tog i K øb enh avn , tilm ed paa en glan sfu ld M aade; m en d enn e S til m ind er ik k e ret m e g e t om d e t, som m an i Italien forstaar v ed R enæ ssan c e. Paa sin V e j fra S y d til N o r d var S tilen b lev e t b e ty d e lig t om fo rm et; d en bærer ty d e lig e Spor af d en M od stand , d en har m ød t, og b lan d e s m ed E lem en te r, der tilh ø re r M idd ela ld eren . D en n e P ro ces var især fo r eg a a e t i H o lland , som d e n ­ gang ind tog en fø rend e S tilling, ik k e b lo t paa H a n d e len s, m en o g saa paa K un sten s Om raade. B y gn in g ern e har fa a e t en n y D rag t; m en i d eres indre Struktur er de ikk e k la ssisk e , m en n o rd isk e m ed stæ rk e M ind elser om M idd ela ld eren . I C harlo ttenborg find er v i d erim od d en S ymm etri i G rundp lan og Facader, den Ro og K larhed i B y g n in g en s L in jer, som var d en ita lien sk e R enæ ssan ce s Ideal. M en i M e llem tid en var U d v ik lin g e n i syd lig e r e Lande sk r ed et v id e re frem , og R enæ ssa n c en h a v d e a ffø d t en n y S tilart Barokken , m ere sto r sla a e t i P lan læ gn in g og R um ud fo rm ­ ning. D e n Form , hvori v i m od to g d en n y e S til, er d en h o lla n d sk e Barok, un d e rtid en og saa k a ld et h o lland sk K la ssicism e, fo rd i d en har e t m ere ak ad em isk Præg end d en sam tid ig e ita lien sk e Barok , m ed den s m ere p la stisk e F o rm fø lelse, og slu tte r sig nær til R e næ ssa n c e ­ tid en s sto r e T eo r e tik e r e V ig n o la og Pallad io.

I

S lo tte t har fa a e t N a v n e fte r C h r istian V ’s D ro n n in g C h a r lo tte Am a lie ; m en hun var ikk e d e ts fø r ste E jer. B y gh e rr en var S ta th o l­ d eren i N o r g e , U lr ik F red erik G y ld e n lø v e , C h r istian V ’s H a lvb rod er. Ifø lg e sin h ø je S tillin g m a a tte han fø le sig k a ld e t til at gaa i S p id sen fo r at o p fy ld e K o n g en s Ø n sk e at gøre d e t n y e T o r v til en m o n um en ­ tal P lad s, om g iv e t af a n se lig e B y gn in g er , saa v id t m u lig t i en en sa r te t Stil. G y ld e n lø v e b eb o e d e s it Palæ i o v e r ty v e A ar. D a C h r istia n V d ø d e i 1699, fø lte han sin S tillin g truet; han n ed la g d e sin e Em b ed er og trak sig tilb a g e til P r iv a tliv e t. E fte r at h a v e so lg t d e t sto r e Palæ til E n k ed r o n n in g en b e g y n d te han at b y g g e e t m ind re paa H jø r n e t af B r ed gad e og D r o n n in g en s T vergad e,* d e t sen e r e M o ltk e s Palæ , som nu er gaa e t o v e r i H a a n d væ rk e r fo r en in g en s E je. U n d e r O p fø r e lse n b o ed e h an i H am burg; m en her in d h e n te d e D ø d e n ham i 1704. H an har næ pp e s e lv n a a e t at fly tte ind i s it n y e Palæ , sk ø n t d e t v e d han s D ø d s to d fæ rd ig t og fu ld t m o n te re t; m en han s S øn G r ev F erd in and A n to n D a n n e sk jo ld Laurvig b o ed e her i e t h a lv t H u n d r ed e A ar. D r o n n in g C h a r lo tte Am a lie , som var R e fo rm e rt, lod e t H u sk a p e l in d r e tte i Ø s tflø je n v e d S id en af „P o r tik en “ ; m en e ller s s y n e s hun ikk e at h a v e g jo r t F orandringer. E fte r h e n d e s D ø d (1714) a rv ed e h e n ­ d e s yn g re Søn, Prins Carl, P a læ et. D e n u g ifte , s v a g e lig e P rin s b o e d e a ltid samm en m ed sin S ø ster, P r in se sse S op h ie H e d e v ig , om S om ­ m eren paa V em m e to fte , om V in te r e n paa C h a r lo tten b o rg ; og e fte r P rin sen s D ø d (1729) b o ed e P r in se ssen en d n u n o g le A a r paa C h a r­ lo tten b o r g in d til sin D ø d 1735. D e r e fte r g ik S lo tte t i A r v til K on g C h ristian V I, og sid en d en T id har d e t væ r e t S ta tse je n d om . I 1754 fik »D e t k o n g e lig e Sk ildrer-, B ildhu gg e r og B y g n in g s A c a d em ie « L o ­ kaler paa S lo tte t, og i 1787 fik d e t E n era ad igh ed , som d og ikk e a ltid b lev r e sp ek te re t; fø r st fra 1832 har A k a d em ie t h a ft u fo r sty r r e t B ru g s­ ret til h ele S lo tte t. I P rin s Carls T id er der sk e t b e ty d e lig e O m b y g n in g e r i d e t indre, og i d en T id , K u n sta k a d em ie t har h a ft s it H jem paa S lo tte t, har de v o k se n d e K rav til U n d e r v isn in g slo k a le r m e d fø r t m an g e F orandringer. V a n sk e lig h ed en v e d at gøre R ed e fo r B y g n in g sh isto r ie n i d en æ ldre T id ligger deri, at de fø r ste E jere, om de en d alle h ø r te til d e t k o n g e ­ lig e H u s, dog som E jere var P riv a tp e r son e r . S om F ø lg e d era f er B y g ­ n in g sr egn sk ab e rn e ikk e in d g a a e t i S ta ten s A r k iv e r og m aa b e tr a g te s som tab te. D e r fa n d te s d og e fte r S o p h ie H e d e v ig s D ø d i P r in se sse n s B revkamm er en D e l S k ød er og andre D o k um en te r , som b le v a fle v e r e t i R en tek am m e r et og nu fin d e s i R igsark ivet." D e r ib la n d t er e t » In v en ­ tarium og B e sk r iv e lse« fra 1799, o p ta g e t v e d O v e rd r a g e lsen til E n k e ­ d ronn in gen , som g iver m an g e v ig tig e O p ly sn in g e r , o g sa a om G y ld e n ­ lø v e s T id . I ø v r ig t m aa d e sp a r som m e E fte r r e tn in g e r om O p fø r e lsen supp leres m ed d et, som k an o p ly s e s v e d S tud ium af B y g n in g e n selv . og her har O pm aa lin g en sk a b t e t væ rd ifu ld t G rund lag.

* Om Gyldenløves lille Palæ se Vilh. Lo* renzen: Københavnske Palæer II, S. 56 ff.

* Pakken betegnes i de følgende Noter for Kortheds Skyld SH. Dokumenterne er af Prinsessens Sekretær E. U. Dose ordnet i to Rækker (1. og 2. Nummerering). Dertil kommer et Læg med Papirer, som angaar Slottets Vandforsyning, og tilsidst et under Generalbygmester Haussers Tilsyn i Januar 1736 optaget Inventar. Af det første Læg er Skøderne udtaget og henlagt i en anden Afdeling, »Kongehuset«, i Rigsarkivet. Til Gengæld er der foran i Pakken henlagt et Læg med nogle vigtige Dokumenter fra 1726-27, stammende fra en opløst Afdeling, »Københavnske Ejendomme«.

2

2. Gyldenløves Palæ, set fra Staldgaarden. Maleri af Jacob Coning 1694. Frederiksborgmuseet

I. Opførelsen. BYGHERREN

* En Biografi af U. F. Gyldenløve, forfattet af den norske Historiker M. Birkeland, findes i Brickas »Dansk biografisk Lexikon« VI.

U lrik Frederik G y ld en lø v e,* F rederik IIFs Søn m ed M argreth e Pape, fø d t 1638, var i en ung A ld e r (1664) b le v e t u d næ v n t til S ta th o ld e r i N o r g e m ed B olig paa A k e r sh u s S lot. Fra 1669 var han d o g fr ita g et for at op h o ld e sig til S tad igh ed i N o r g e , e fte r at O v e Juul var u d ­ næ vn t til V ic e sta th o ld e r ; og e fte r T r o n sk ifte t i 1670 fo rb lev han i K øb enhavn , hvor han sto d i sto r Y n d e st h o s d en un ge K onge. Flan b lev M ed lem af G eh e im ek o n se ille t, i 1671 o p h ø je t til G r e v e m ed T ite le n »H an s h ø je E x c e llen c e« , og G r e v sk a b e t Laurvig b le v o p r e tte t for ham. N æ s te A ar b eg yn d e r O p fø r e lsen af d e t sto r e Palæ paa K o n g en s N y to r v , h vo r til K on g en se lv lagd e G ru n d sten en d en 3. A p r il 1672. S tort m aa tte d e t væ re, da d e t ikke b lo t sk u ld e væ re P r iv a tb o lig for d en fø r ste af R ig e ts S tormæ nd , m en og saa Sæ d e for d en ø v e r ste S ty r else af N o rg e . M an m ød er u n d e r tid en d en O p fa tte lse , at G y ld e n ­ lø v e som S ta tho ld e r i N o r g e kun i kor te re T id srum har k u n n e t bo i sit Palæ i K øbenhavn,* m en d e t er en M isfo r sta a e lse . U n d e r K rigen m ed Sverige (1675-79), som i N o r g e k a ld te s G y ld e n lø v e fe jd e n , m a a tte han gan sk e v is t d en m e ste T id væ re i N o r g e ; m en e fte r F r ed sslu tn in ­ gen fly tte d e han m ed sin unge Hu stru A n to in e tte A ugu sta,* fø d t K om ­ te sse af A ld enbu rg , til D anm ark , og i 1680 fik han en fo rm elig T il­ lad else til at op h o ld e sig i K on g en s N æ rh ed , h vo r d enn e m a a tte være. I de ty v e A ar (1679-99) ind til han so lg te P a læ et, har han, saa v id t m an ved , kun fire G ange væ ret i N o r g e , i 1685 som L ed sag er for C hristian V , i 1689 paa G rund af tru end e K rigsfare og en d e lig to G ange (1690 og 1696) samm en m ed C h ristian G y ld en lø v e ,* der var u d se t til hans E fterfø lger. U lr ik Frederik G y ld e n lø v e har altsaa væ r e t b o r te i en sto r D e l af d en T id , hvo ri hans Palæ var under O p fø r e lse ; m en han var d og h jemm e i 1672-73 ind til Juni i sid stnæ v n te A ar, og han har a ltsaa k u n ­ n e t væ re tilsted e v ed P lan læ gn in gen og de fø r ste A rb e jd e r . H an s K o rresp ond an ce m ed den k on g elig e »G en e ra lfak to r« i A m ste rd am G abriel Milan* om B yggem a teria ler viser, at han p e r son lig tog le v en d e

* Saaledes hos Philip Weilbach: Konst og Æsthetik (1870) S. 172 og hos flere andre For* fattere. * Gyldenløve var 3 Gange gift; første Gang (hemmeligt) med Sophie Urne 1659; anden Gang med Marie Grubbe 1660, hvilket Ægtes skab blev opløst ved Dom 1670; det tredje Ægteskab blev sluttet 1677. * Christian Gyldenløve var Christian V’s ældste Søn med Sophie Amalie Moth. Om hans Barndomsliv og Udenlandsrejser fortæls ler Lakajen Mathias Skaanlund i »Memoirer og Breve« udg. af Jul. Clausen og R. F. Rist XVII: Gyldenløves Lakaj.

* Gabriel Milans Privatarkiv (Rigsarkivet).

3

* Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, S. 18 og Bilag 7.

D e l deri. V i har o g sa a d en s v e n sk e A r k ite k t N ic o d em u s T e s s in s Ord" — g an sk e v is t sk r e v e t 20 A a r sen e r e — for, at han var »un se ig n eu r d e grand e c o n n o is s a n c e e t lum ière dan s le s b ea u x arts«. G y ld e n lø v e m en te o g sa a s e lv at h a v e » co g n a issa n c e de l’a rch ite ctu r e« o g k un d e g iv e sin g o d e V e n P ed e r G r iffe n fe ld R aad m ed H e n s y n til B y g g e ­ a rb ejd er paa d e n n e s E jen d om i N o r g e . I e t B r ev in d p r en te r h an ham , »qu e du m o in s l’o n o b se r v e la régu larité e t p rop erté, c h o s e que n o str e n a tio n n ’o b se r v e guerre ou n ’a tten d p o in t, q u o y que ce la n e c o u ste rien,«* en U d ta le ls e , som v ise r, at han i h v e r t Fald h a v d e F o r sta a e lse af e t H o v e d p u n k t i B a rokk en s k u n stn e r isk e Program . BYGGEGRUNDEN A n læ g g e t af K o n g en s N y to r v * staar i n ø je F o rb in d e lse m ed B y e n s U d ­ v id e ls e m o d N o r d u d en fo r d en gam le V o ld lin je og m ed d e t G a d enæ t, som b le v u d stu k k e t her e fte r d en h o lla n d sk e In g en iø r H en r ik R iise s P lan. D e sn o r lig e G ad er skæ rer h in a n d en und er r e tte V in k le r , saa a t der d an n e s rek tangu læ re H u skarréer, e t S y stem , der staar i d en sk a rp e ste M o d sæ tn in g til d en gam le B isp e sta d s se lv g r o e d e F æ rd se ls­ lin jer. Paa G ræ n sen m ellem d en n y e og d en gam le B y b le v m ed e t ra sk G reb en L in je d rag et tvæ r s ig en n em h e le B y en , fø r s t som en G ad e , G o te r sg a d e , der fo rb ind e r N ø r r e v o ld m ed B y e n s n y e C en tr a l­ p lad s, d e r e fte r lang s d en n y e H avn , der sk u ld e aabn e S k ib sfa r ten V e j ind til d e tte C en trum , en d e lig fo r tsa t paa C h r istia n sh a v n ssid en m ed en K anal ud til d en n y e V o ld lin je . D e n s id s te D e l af P r o je k te t b le v d og aldrig genn em fø r t. V in k e lr e t paa d en n e H o v e d a k s e fø re r B r ed ­ gad e og d en s Para llelgad er i n o rd lig (n o r d ø stlig ) R e tn in g ud til N y ­ b od e r og K a ste lle t. G o te r sg a d e , B red gad e og S to r e K o n g en sg a d e b e stem m e r G ræ n ­ sern e for d en n o rd lig e D e l af K o n g en s N y to r v . H v o r sto r e n U d ­ stræ kn in g m o d S y d m an har v ille t g iv e T o r v e t, og om d e t var T a n ­ k en at g iv e d e t en rek tangu læ r Form , er v a n sk e lig t at afgøre. T il For­ sta a e lse af C h a r lo tten b o rg s P la cerin g paa T o r v e t er d e t im id le r tid n ø d v e n d ig t at gaa lid t næ rm ere ind paa S p ø rg sm aa let. Paa en P lan fra ca. 1672 er N o r d -S y d -A k s e n m a rk e r et v e d en » co rp s d e garde« (V a g th u s) m id t paa T o r v e t; m en d en r ek tangu læ re Form s y n e s — h v is d en o v e r h o v e d e t har væ r e t p a a tæ n k t — a ller ed e at væ r e o p g iv e t. B aad e B y e n s gam le G ræ n se lin je v e d E n d en af Ø ste r g a d e og d en skraa B e lig g en h ed af S e jlh u se t (G a rnm a g a sin e t) paa B rem erh o lm sk a b te V a n sk e lig h ed e r , naar m an ikk e v ild e sk r id e til k o stb a r e E k sp rop r ia ­ tion e r og Om b ygn in g e r. P r o je k te t v ise r, a t m an paa d e tte T id sp u n k t har tæ n k t sig at lad e B rem erh o lm b e h o ld e sin K arak ter af 0 og fo r ­ b in d e N y h a v n m ed H o lm en s K ana l v e d e t K a n a lsty k k e m ed e t K næk , sv a r en d e til K næ k k e t v e d n u væ r en d e H o v e d v a g tsg a d e . E t Par A a r e fte r (1680) er d en n e P lan b le v e t ændret.* K an a len b o r tfa ld t, og T o r v e t fik en b e ty d e lig U d v id e ls e i R e tn in g af d e t n y o p ­ fø r te G je th u s, der k om til at ligg e i F lugt m ed S e jlh u se t. D e skraa L in jer har d e fin itiv t se jr e t; m en U d v id e ls e n har sk a b t en Skæ vh ed , som sø g e s o p h æ v e t v ed , at N o r d -S y d -A k s e n g enn em K o n g e sta tu en og d en d erom an lag te B ep lan tn in g »K rind sen« er fo r sk u d t m od Ø st i F orh o ld til M id tlin je n m ellem B red gad e og S to re K on g en sg a d e . T il G en gæ ld er Ø s t-V e s t-A k s e n b le v e t fa stla g t v ed , at S ta tu en er s tille t m id t fo ran C h a r lo tten b o rg s F açade, saa at d en k an se s in d e fra G aa rd en g en n em d en aabne P ort. D e t er d e t F orho ld , v i fin d er d en D a g idag. P la d sen s Form er en u r eg e lm æ ssig F em kan t; i S te d e t for G je th u s e t har v i d e t k o n g e lig e T h ea te r , som d og ikk e g iver P la d sen saa god en A fs lu tn in g som d e t gam le G je th u s. T h e a tr e t d om in er er P lad sen , sk ø n t d e ts B e lig g en h ed i e t H jø rn e ikk e b e r e ttig e r d e t dertil. D e n n e R o lle var af G rund læ gg e rn e tiltæ n k t G y ld e n lø v e s Palæ . G y ld e n lø v e s B y g g ep lan e r gaar tilb a g e til han s Faders, F red erik III’s R eg e rin g stid . S en t paa A a r e t 1668 var han k om m e t n ed til D anm a rk e fte r i fire A a r at h a v e s ty r e t N o r g e som S ta tsh o ld e r . N u b le v han v e d U d n æ v n e ls e n af en V ic e s ta th o ld e r d e lv is fr ita g e t fra sin e For­ r etn inger, og den 22. M arts 1669 gav K on g en ham Skøde* paa G rund en

* Griffenfelds Papirer i Rigsarkivet; Brev Nr. 30, dateret Tønsberg 18. Juni 1673.

* Sign. Vilh. Lorenzen: Københavnske Pas læer I, S. 8 ff. j. t J ITU. Ik

3. Plan af Kongens N y to r v c. 1672. Rigsarkivet.

4. Plan af Kongens N y to r v 1680. Rigsarkivet.

* Begge Planer findes i Rigsarkivets Kortsams ling. Aflevering fra Krigsministeriet, Mappe Nr. 1. Den sidste har en Paategning om, at Kongen samtykker i, at »Kongetorvet, samt de derom liggende Gader, maa paa den Maade indrettes, som hosføjede Afridsning udoser, og at den paa Kongetorvet nu staaende Corps de Guarde maa henflyttes til den Krog mel* lem afgangne Generalltn. Rosenkrantz’s og Friederich Gieses Gaarde«. Den er dateret 5. Juni 1680. Paa denne Plan er Hjørnet af Sejlhuset nedbrudt for at give Plads for Syds fløjen af Gyldenløves Palæ; paa den først omtalte Plan er det endnu ikke sket, hvilket viser, at den senest er fra Foraaret 1673.

* Orig. paa P e r g a m e n t i Rigsarkivet (Konges huset). Kopi i Sjællandske Registre XXVII, 421—23, trykt i Københavns Diplomatarium VI, 498/620*.

'

^ t J a la u nu b k .M u fl \tywåaiiin$c; [antf N

'

ttta n f/it) /.♦,.«

f'y/ I ,fif titt.iC (n-x yt ttlt ft-fOn

AAt

n ip

*& V V 1y t **-»' ' (t~CWTL^Vt ~ C .

y e t K - y - 1 Q ^Cll: f j l —

5

' , # ^ V a . •

.

, " ,

£ t tX r ijfttt *//*■"'<"»

¥ryy A 'ln rffrn ..

C D

»jtvttt ¿ y ttfft nl/tx ■ (., M , **r p’i'x ' /

^ (tø -— 'sU*' ■<

’r ’'- • r '

.. _ t ‘¿ .tj otf.:

-

f G m*vjA**/W '& £& +•£*/■.$!*& & «**& -» t« y*v,

N »Jrt‘*^< /V*>* ‘ Y^, '>*-«>•*** ‘* i»»»i**«*ft{ F* /G•>2» .P~-7/7/5 fif- /tf -

OH H l ! K

?,{$.../,■%

/ J -

> * * / * > * • & ¿¿ •'¿A ty ....... - .— COtnAA ~ (*"*»■'*».*St&ff-rf*-"*•■*> /f«» <"... ; -C - - -" . . / v - i c 2 a £ :Ofl ¿ * ■ * * 1 * ' * / t 9 * vA ~ * *-»• w r.,.!* 'iin i IT ( J l t f i i t / /

KL

u

%i /-{*■/fr-SJk-r

&»**»«*»'

j

j

5

tøtjØPfUÅnfifi*rfiy *$’/«***/*» -'‘tf*- »* (/¿r;-. yVt-'t .»-* i l - t r V A"# V r V ^ " . M m r i r . t * t f t t f £ - X ' f «

V . . j r = _ : O □ [ ] □ j L j : J L I ■ __

r o

w

- -_<>• / i i U Z .

JrC t. T # " * r * ■ + ' - * / '

**V

•',

p » t M & - r *

0

4

7

/

^

'

"

___ -•■ QQf(i:3 é - * s . . \ _ tfcfå.n jr _*.. ----------- r. . , „ q 6 m Zd* - f i f * t ' r % ; t » » ! * * < f c - A A * - i T t J t

v

Æ - , .'.: ..

ER

R i T^f ,

'

t

t

.

7" 7 / / ? w - i - , - -

E D jjttt fJt l* t * / * W M Cfa t. vf t t - J ’ - t t i ; ; t t t t t n t t J y A l »<■«►»* O T - i . - v ¿CS*- ( i ; - - - - - - 0 6 M— ------------- • ;(analeA . . . . ( ¿ f. _ _■_ . . . _____ ZjØCtf- — 3 l T U 43tlr%*> »v/*«*» j l f a g t / f i t i r t / * . 4, r i f *V«.*o>»^ V».. i f t n ' t ■A Jttf/r r w * A f : * * * * ♦•• ..-, /.1««r w /» 7 C f r * y * ; t ■ U t n a l t n . •_/- - . - S Q Å i : ------ -------

yrwirim ^

,T. v - 5 7 " ' # 4 ' ^ ' - . “ S '';: T ' - “ - ■i!#-® ^ -

5 #

O Z m ty - (X( — -

-

tty v /t .‘i*..^V> «»*/ r»"-$l* l/ d m fb -tit ►.,)> yftn ^ tr >t-tf-yt-ty*rt . -A i vry U> ' Z“" : - fi/'/^etd trdfiOeXedhdj'ptCt^.CeHt.f' *^rf'A-»^ ^ * ' *' V (Xt*s> > / / -'/ (i*,.*-

'$/*/** n l/ t r o ,v, ■^ ' rtiJfUf

c r

* i

dcrtcnicfcé. \

d z i:

V^. ^ . , .is ') / « z f pHiieftpt ¿-¿¿---y&tmv •

5. Elovius Mangors Maalebrev. Rigsarkivet. * Et mindre Grundstykke ved Nyhavn købte Gyldenløve af Laurids Hansen Grønbech, Præst ved Holmens Kirke. Det orig. Skøde i Rigsarkivet (Kongehuset); læst paa Køben« havns Byting 9. Oktober 1671.

»langs m ed v o r es Sk ib sho lm , fra d e t sto r e n y e T o r v og n ed e r til S tran ­ den«.* M en der gik dog lang T id endnu , in d en B y g g e a rb e jd e t kund e b egyn d e . G y ld e n lø v e b lev d en 5. Maj 1669 se n d t til Eng land i S p id sen for en sto r Am b a ssa d e , og herfra k om han fø r st tilb age e fte r K on g en s D ø d (9. Februar 1670). D e n 12. M arts var han a tter i K øb enh avn ; m en der var m eg e t at o rdn e baade an gaa end e han s p e r so n lig e S tilling under den n y e K onge og m ed H e n sy n til B yggegrund en . D e n Grund, som b lev o v e r lad t G y ld e n lø v e , h a vd e en sto r U d ­ stræ kn ing i D y b d en ; Fa 9 ad en var fo rh o ld sv is kort, m en dog til­ stræ kk elig. H an fik hele Ø stsid en af T o r v e t op til H jø r n e t v ed d e t p ro jek te red e G je thu s; N o r d sid e n m od N y h a v n eller »C analen« var 5

saa regulær, som m an ku n d e ø n sk e sig; m en paa d en sy d lig e S id e b le v S k e llin jen m od H o lm en s A r e a le r u r eg e lm æ ssig paa G rund af S e jlh u se ts og R eb erb an en s skraa R e tn in g slin je r . A f d en n e G rund k und e h e ller ikk e h ele F a ça d e lin jen m od T o r v e t (126 A le n ) u d n y tte s til F açad e for P a læ et, naar d e tte sk u ld e h a v e d en regu læ re Form , som T id e n k ræ v ed e. F a çad en k u nd e kun b liv e paa 78 A le n , og saa m a a tte man en d d a regn e m ed , at K on g en v ild e tillad e , at S e jlh u se ts n o rd re H jø rn e b le v a fsk aaret. U n d e r O p fø r e lse n fik G y ld e n lø v e o g sa a B e ­ v illin g til at n ed b r y d e d e tte H jø rn e , »saa v id t som d en y d e r s te L in ie af han s n y e H u u se s F liigel d e t tr effer« (26. M arts 1673).'“ D e t der b le v * Orig. i Pakken SH, l. Nummerering Nr. 5.

tilb ag e af F a çad en m od K o n g e to r v e t, og d en b a g v ed lig g e n d e tr e ­ k a n ted e G rund b le v b e n y tte t til en M a teria lgaard eller B aggaard . U d im od T o r v e t b le v der b y g g e t e t V a sk e h u s, fo rb u n d e t m ed P a læ e t v e d en lav e re Fløj m ed P o r t ind til B aggaarden .

PLANLÆGN ING , ARKITEKTEN D e t fø r ste T e g n til, at A r b e jd e t ska l b e g y n d e , har v i i e t M is s iv e til den fu n g e rend e K omm and an t i K øb en h a v n N ie ls R o sen k r a n tz om , at G y ld e n lø v e maa op g rav e og bruge d e F u n d am en tsten , som han m en e r ska l væ re und er Jo rd en paa d e t n y e K on g e to rv '“ (15. Juli 1670). M en d e re fte r hører v i in te t om B y g g e a r b e jd e t før F oraaret 1672, da G v l- d en lø v e b eg y n d e r at fo r sk r iv e M a te r ia lie r fra H o llan d . D e n m e llem ­ lig g en d e T id maa væ re gaa e t m ed R egu le r in g sa rb e jd e r . T hu ra b e r e tte r, a t »d en tilfo rn la v e og n ed r ig e G rund« b le v o p fy ld t m ed d en Jord, som b lev o p g ra v e t v e d K an a len s A n læ g .* S a n d sy n lig v is har og saa P ilo te rin g væ re t n ø d v en d ig . D e n 29. N o v em b e r 1671 o p n a a ed e d en h ø je B ygh erre Frihed for G ru n d sk a t og andre Paa læ g paa E je n d om ­ m en »P r in c e ssin -sty r und tagen«.* D e n eg en tlig e O p fø r e lse s y n e s at væ re b e g y n d t i S y d flø je n . H e r b lev i 1886 v e d d en ø stlig e E nd e fu n d e t to M ed a ille r, som var n e d la g t v ed G rund sten en .* D e har G y ld e n lø v e s P o rtræ t paa A d v e r s e n , m ed en s R ev e r sen paa d en en e v ise r en k r o n e t L ø v e m e llem G y ld e n lø v e s og N o r g e s V a ab en , paa d en and en e t B illed e af P a læ e ts Façade. M ed a il- lern e o p b ev a r e s nu i K u n sta k a d em ie ts B ib lio th ek . D e var for ø v r ig t ikk e h e lt u k en d te; andre E k sem p la r er fin d e s i M øn t- og M ed a ille- sam lin g en i N a tio n a lm u se e t,* og d e er a fb ild e t i d e t i 1791 u d g iv n e M øn t- og M ed a illevæ rk . M en m an b le v fø r st nu o pm æ rk som paa, at d en Façade, som M ed a illen v ise r , er ikk e saa lid t fo r sk e llig fra d en v irk elig op fø r te , og d e t b le v m u lig t at id e n tific e r e en T e g n in g i N a ­ tio n a lm u se e ts A rk iv , der stem m e r n ø je m ed M ed a illen og m aa væ re d e t o p r ind elig e U d k a s t e ller en K op i deraf.* D e m od T o r v e t frem ­ sp r in g end e F lø je har o tte s id e d e K upp e lta g e, og M id tp a r tie t a fslu tte s for o v e n m ed en b red tr e k a n te t F ro n tisp ic e paa god h o lla n d sk M anér. E nd v id e r e ser m an paa T e g n in g en , at der ik k e b lo t var p r o je k te r e t en P ort m e llem P a læ e t og V a sk e h u s e t, m en o g sa a en tilsv a r en d e v e d N y h a v n . F. M eldah l, A k a d em ie ts d a væ r en d e D ir ek tø r , g jo rd e nu opm æ rk ­ som paa, at d en b ek e n d te h o lla n d sk e A r k ite k t Ph ilip V in g b o o n s (1608-75) i M id ten af A a rh u n d r ed e t, da han k on k u r re red e m ed Jacob van C am pen om R a ad h u set i A m ste r d am (nu kgl. S lo t), har g jo r t e t U d k a st, som v iser en p a a fa ld en d e L igh ed m ed d en paa M ed a illen a f­ b ild ed e Façade.* »Sæ tter m an h o s V in g b o o n s b lo t 2 V in d u e r i S id e ­ flø je n e s G a v le i S te d e t for 3, og b o r tta g e r m an d en sto r e T rap p e for n ed en og T a a rn et o v e r M id ten , er L ig h ed en fu ldk om m en .« D e n n e Ia g tta g else er af sto r R æ k k e v id d e og var n a vn lig paa M e ld ah ls T id , da m an ikk e saa n ø je som nu h a v d e u d r ed e t d en k u n stn e r isk e For­ b in d e lse m ellem D anm a rk og H o lla n d i C h r istian V ’s T id , e t v ig tig t F ingerpeg. N y e r e U n d e r sø g e lse r har v ist, at d en h o lla n d sk e Ind ­ fly d e lse , som er saa a fg jo r t b e stem m e n d e for S tilen i v o r e R enæ s­ san ceb ygn in g e r, o g saa i A a rh u n d r ed e ts s id s te H a lv d e l er sæ rd e le s le v en d e og stræ kk er sig h e lt op i F red erik IV ’s T id . D e n naar end - ogsaa til Sverige, hvo r Ju stu s V in g b o o n s i n o g le A a r (1653-56) var

* Sjællandske Tegneiser XXXIX, 129, trykt i Kbhvns. Dipi. VI, 544/738. Gyldenløves For< modning beroede paa, at en Del gamle Huse var blevet nedbrudt, da Torvet blev anlagt.

* Danske Vitruvius I, S. 54.

* Orig. i Pakken SH, 1. Nummerering Nr. 2. Kopi i Sjæll. Reg. XXVIII, 531-32, trykt i Kbhvns. Dipi. VI, 575/807. * Ifølge F. Meldahls Beretning i »Tidsskrift for Kunstindustri« 1892, S. 29-33, blev Me> dadlerne fundne »i Hjørnet af den sydøstlige Fløj«.

* Her findes ogsaa et Eksemplar, hvor begge Reverser er forenet.

* De i Nationalmuseet bevarede Projekter til Charlottenborg blev dog først offentliggjort mange Aar efter, af Vilh. Lorenzen i »Købens havnske Palæer« I, S. 84-85.

* Ph. Vingboons’ Projekt er gengivet i den ovenfor anførte Artikel af Meldahl.

6. Medaille, Adversen.

6

* Ragnar Josephson: Svenska Riddarhuset, i R idd a rhu sets Bygm ester.* B aade P lan, P rop o rtion e rin g og F agad ern es »Ord och Bild« 1925. ttj j r u U d sm yk n in g h idrører o v e r v e je n d e tra ham.

V i nærm er o s herm ed d e t in te r e ssa n te , m en v a n sk e lig e Spørgs- maal, h v em der har væ re t C h a rlo ttenb o rg s B y gm ester . G y ld e n lø v e var se lv i H o lland i V in te r en 1669-70; han har m aa sk e væ r e t i p e r ­ son lig F o rb ind e lse m ed Ph ilip V in g b o o n s og fa a e t en T e g n in g af ham . M en se lv om d e t sku ld e v ise sig, at d e t fø r ste U d k a s t er g jo r t af en h o llan d sk A rk itek t, har G y ld e n lø v e dog ikk e k u n n e t und væ r e en k y n d ig B y gm e ste r til at led e O p fø r e lsen , og de b e ty d e lig e Æ n ­ dringer, der b lev g jo rt i P r o jek te t, fo ru d sæ tte r n ø d v e n d ig v is T ils t e d e ­ væ r e lsen af en A rk itek t. D e su d e n om ta le s u d try k k e lig i en S k r iv e lse jcun sj æ ld en t i o ffic ie lle Sk rivelser. D e r fin d e s d og een , som har B e ­ ty d n in g for Sp ø rg sm aa let om A rk itek ten . D e n 16. Juli 1672 b le v der genn em K an c ellie t u d fæ rd ig e t en O rdre til M a g istra ten i K ø b enh a vn , »at I d end anordn ing giøre, at v o r is b iu gm e ster E fv e r t Jan sen stra x b ek omm er th i eller to lf af de d y g tig ste m u u r e rm e ste rsv en n e her i stad en , som vo r is e g e t sa a v e lsom vo r is sta th o ld e r s o s s e lsk e lig e Hr. U ld r ich F riderich G u ld en lew e s a rb eid e u d en w iitlø fftig o p h o ld im od Jansen til C h a rlo ttenb o rg s A rk itek t. I n o g le h a a n d sk r ev n e O p ly s n in ­ ger om S lo tte t, som han i 1907 m ed d e lte A k a d em ie t, sk r iv e r han fø l­ gende: »P a la iet er b y g g e t af E v er t Jan sen , en H o llæ nd er , der var kgl. B y gm e ste r paa B rem erho lm — S ø e ta ten s H u sb y gm e ste r — , m en tillig e b e n y tte d e s som B y g n in g sin sp ek tø r til at tage S yn o v e r og ud a rb e jd e P ro jek ter for andre k o n g e lig e B ygn inger. H an har til G y ld e n lø v e s G aard gan sk e v is t b e n y tte t Id éen i V in g b o o n s R a a d h u sp ro jek t fra Am ste rd am , dog kun for H o v e d f agaden, der h o s V in g b o o n s g en ta g e s paa alle 4 Fagader, lig e som han v e d andre P ro jek te r har laan t h o s P. P o st og andre h o llan d sk e A r ch itek te r , m en m an m aa dog b e tra g te ham som A r c h ite k t for Palaiet.« D e t s y n e s p a a fa ld en d e , at G y ld e n lø v e v e d e t saa s to r t B y g g e ­ fo r e ta g en d e er gaaet u d en om G en e ra lb y gm e ste r en , L am b ert van er k om m e t 1 p erson lig B erøring m ed E v e rt Jan sen og har s y n te s g o d t om ham. Paa d en and en S ide maa d e t frem hæ v e s, at d en O m stæ n d ig ­ hed , at E v ert Jan sen har Brug for to lv M u r sv en d e , ikk e b e r e ttig e r til d en A n ta g e lse , at han har væ re t d en le d e n d e A rk itek t. D e n ty d e r snarere paa, at han har h a ft O p fø r e lsen i E n trep rise, n o g e t som u n d e r ­ ord n ed e B y gm e str e i k on g e lig T je n e s te o fte in d lo d sig paa. D e t b liver sa a led e s n o g e t tv iv lsom t, om Fr. S c h iø tts H y p o th e s e er holdbar. D e t er i d enn e Samm enhæ ng af In te r e sse at v id e , at der sam tid ig m ed G y ld e n lø v e s Palæ b le v b y g g e t e t an d e t s lo tslig n e n d e Palæ , h v is B y gm e ste r kan p aa v ises. K on g en s B roder, Prins Jørgen , som h avd e faa et V o rd in gb o rg A m t paa L iv stid , lod fra M arts 1671 e t Palæ b ygg e paa den gam le B orgp lad s m ed G aa se taa rn et. B y gm e ste r en var G y ld e n lø v e s B y g g e fo r e ta g en d e , som jo var af p r iva t A r t, om ta le s p r S ch iø tt har h era f ta g e t A n le d n in g til ud en v id e r e at gøre E v e r t

* Gyldenløves »mémoire« af 20. Februar 1672. »l’a r ch itec te d o n t S. H. E. se sert.«"' i GabrielMilans Privatarkiv (Rigsarkivet);

se S. 15. S. H. E. Sa haute Excellence.

* Sjæll. Tegneiser XL, 169 (med Evert Jan* billig b eta lin g kand forfærdige.«* sens Ansøgning), trykt i Kbhvns. Dipi. VI,

r Q 7 /o c o

* Han kaldes i Kunsthistorien sædvanlig Hans H av en , eller d en k on g e lig e B y gm e ste r H an s van S tenw ink el;* m en d e t Stenwmkel den yngste, i Modsætning til Chn* k an j Q tæ nk es, at han v ed U d læ g g e t af B ygg eg ru nd paa B rem erh o lm stian IV’s Bygmestre Hans Stenwinkel den , i - t -> • i t i ^ ældre (f 1601) ogden yngre (+ 1639).

* TageTlegister iiber Chr. V’s glorwurdigstes ifø lg e en sam tid ig K ilde* Hans van S tenw in kel. S lo tte t er fo r læ n g st Lebens* und Regierungs*Geschichte. »1671 n e drev et, m en d e ts U d s e e n d e er g o d t k en d t fra Thu ra s »D a n sk e V i- Mart. liessen Ihr. Hoheit Printz Georg zu # Danemarck*Norwegen mit dem Bau des neuen truvius«. D e t var b y g g e t i d en samm e h o llan d sk e B a rok stil som Char- Schlosses zu Waringburg durch Baumeister lo tten b o rg m ed rigelig A n v e n d e ls e af »F eston s« som U d sm y k n in g af SteenwinckeleinenAnfangmachen.« Fagaden

G y ld en lø v e , ‘som var Prins Jørgen s H a lvb rod er, har n a tu r ligv is væ ret g od t u nd er re tte t om d e tte B y g g e fo r e ta g en d e og om S tenw in k e ls D e lta g e lse deri. D e t var a ltsaa m eg e t næ rligg end e at h en v en d e sig til ham om at gøre U d k a st til P a læ et paa K on g en s N y to r v . N a a r der ikke sk e te H en v en d e lse til Lambert van H av en , har d e t sa n d sy n lig v is sin G rund deri, at P lan ern e til G y ld e n lø v e s saa v el som Prins Jørgen s Palæ er u d k a ste t før han s H jem k om st fra U d la n d e t i D e c em b e r 1670. H v is altsaa S tenw in k e l har væ ret »den A rk itek t, som H an s h ø je E x ce llen c e b en y tter« , maa vi tæ nk e o s, at han fø r st e fte r G y ld e n lø v e s

7. Medaille, Reversen.

7

Ø n sk e har u d k a s te t en F açad e e fte r Ph ilip V in g b o o n s ’ P r o jek t og d ere fte r, da d e tte F orsøg ikk e fa ld t tilfr e d s s tille n d e ud, har om a rb e jd e t U d k a ste t. En T egn ing* i N a tio n a lm u s e e ts A r k iv v ise r d e t n y e P ro jek t, som n o g e t m ere end d e t om ta lte fø r ste U d k a s t næ rm er sig til d e t v ir k e ­ lig op fø r te . D e t er tillig e m ere g en n em a rb e jd e t. D e t fø r ste , m an læ gger Mærke til, er at P a v illo n e rn e s K u pp elta g e er fo r sv u n d e t; til G en gæ ld er B a lu strad ern e p r y d e t m ed S ta tuer. D e n sto r e F r o n tisp ic e o v e r M id tp a r tie t er der end nu og har tilm ed fa a e t en S ta tu e paa T o p p e n og e en v e d h v e r t F ljørne; G a v lfe lte t er u d fy ld t m ed K an on e r og an d en K rigsarm atur. En sto r F orb ed ring er d et, at d e a ltfo r lan g e P ila str e i M id tp a r tie t er b le v e t d e lt v e d e t k r a ftig t B aand (»C o rd o n g e sim s« ) m ellem 1ste og 2 d e t S tok væ rk . D e ø v e r s te P ila str e har nu de r e tte P rop o rtion er, og de n e d e r ste v ise r sig som m ere b e sk e d n e S ok k e l- p ila stre. D e t d ek o r a tiv e S a n d sten sa rb e jd e , som paa d en fø r s te T e g ­ n ing kun er sv a g t a n ty d e t m ed B ly an t, er h er ty d e lig t an g iv e t. I B e l­ e ta g en har V in d u e rn e paa de fr em sp r in g en d e P artier F ron ton e r m ed v in g ed e H o v e d e r og for n e d e n G u irland er (»F e sto n s« ). O g sa a i M e z z a ­ n in e ta g en er der G u irland er und er V in d u e rn e . M id tfa g e t er sæ rlig stæ rk t d ek o re r et m ed hæ n g en d e G u irland er i M e z z a n in e ta g e n og o v e r d e t m id te r ste V in d u e B y g h e r r en s B u ste , der fo r sv a r e s af to g lub end e Løver, der s y n e s at v ille s ty r te sig n ed i H o v e d e t paa dem , der næ r ­ m er sig P orten . D e tte m ind re sm a g fu ld e M o tiv b le v dog o p g iv e t und er U d f ø r e l­ sen . L ø v ern e b le v fly t t e t h en i P a v illo n e rn e s V in d u e sfr o n to n e r , h v o r de sidd e r lig e som i Bur, s k ø n t d e ser b id sk e n o k ud. M id tp a r tie ts K om p o sitio n er b le v e t om a rb e jd e t, h v o r v e d d en a fg jo r t har v u n ­ d et. P orten , o p b y g g e t af S a n d sten i d o r isk Stil, er g o d t sam m en ­ k om p o n e r e t m ed B a lk on en . D e t sto r e M id tv in d u e , som a ltsaa e g e n t­ lig er en B a lk ond ø r, fla n k e r e s nu kun af n e d hæ n g e n d e F eston s.* U nd e r S id ev in d u e rn e er der L ø v e sk in d i S te d e t fo r B lom ste rgu ir lan d e r og i F ron ton e rn e K v in d e h o v e d e r m ed e t str e n g t m ed u sa a g tig t B lik. P ila sterk ap itæ lern e er rigt og fa n ta sifu ld t k om p o n e r e t, en fri V a r ia ­ tio n af de an tik e K om p o sitk a p itæ le r , m ed Ø rn e, G r iffe r og H u n d e m ellem B lad væ rk et. D e t er d o g ik k e n o g e n n y O p fin d e ls e af A r k ite k ­ ten ; K ap itæ lern e er k o p ie r e t e fte r d en h o lla n d sk e U d g a v e af V ig n o la s »R egola d elle cin qu e o rd in e« (1619). Ser m an paa F a ç a d e k om p o sitio n e n som H e lh ed , er d en m e st iø jn e fa ld e n d e F o rsk el d en , at d en sto r e tr e k a n te d e F ro n tisp ic e er b o r tfa ld e t tillig e m ed sam tlig e S ta tu er. K om p o sitio n e n er b le v e t m in ­ dre h o llan d sk og m ind re barok ; d en slu tte r sig næ rm ere til d en ita lie n ­ sk e R enæ ssan c e . H v ad F a çad en har b e h o ld t af d en h o lla n d sk e S til, er isæ r d en u d v en d ig e M aad e, h vo rp aa O rn am en te rn e a n v en d e s. D e o rn am en ta le L ed g iver ik k e U d tr y k for en in d r e Spæ n d in g i B y g n in g e n s M a sser, m en er ren t d e k o r a tiv t fo rd e lt o v e r F lad en , g a n sk e som i d en forud - g aaend e n ed e r la n d sk e R enæ ssa n c e . P ila str e og andre Sm yk k e fo rm e r laan es fæ rd ig e fra A n tik e n , d og ik k e d ir ek te , m en fra V ig n o la s, Pal- lad io s og de andre T e o r e tik e r e s Væ rk er. F o rm aa let er at gøre In d ­ tryk af d e t fe stlig e ; de m e g e t y n d e d e »F eston s« er jo lig e fr em en E fter lign in g af de B lom stergu ir lan d e r, som m an v e d fe s tlig e L e jlig ­ h ed er op hæ n g te paa H u se n e s Façader. En ind re N ø d v e n d ig h e d for F a çad ed ek o ra tion en fo r elig g er ikk e; d en kan en d o g sa a h e lt und væ r es, som m an ser d e t paa S lo tte ts N o r d s id e . A llig e v e l sa v n e r B y g n in g en ikk e p la stisk V irk n in g ; d en b eror isæ r paa d en m a ssiv e K ra ft i de fr em sp r in g end e F lø je og paa d en m a g tfu ld e B r edd e i M id tp a r tie t. F açad en har, som v i nu ser den , en S to rh ed og A d e l, som fa tte s de tegn ed e U d k a st. N æ s t e fte r F açad en er d e t isæ r G rundp lan en , der p aak a ld e r vor In ter e sse . S lo tte t er jo , som d e t nu staar, firfløj et. M en m an v il h a v e lag t Mæ rke til, at paa b eg g e d e fo ran g en g iv n e P lan er af K o n g en s N y to r v er der kun tre F lø je. Ø s tflø je n k an a ltsaa fø r st væ r e o p fø r t e fte r 1680 paa e t T id sp u n k t, da de tre andre F lø je i fler e A a r h a v d e

* De to Tegninger er øjensynligt udført af samme Arkitekt.

* Nichen i den brudte Fronton, hvor nu Frederik V’s Buste staar, har uden Tvivl, i Overensstemmelse med Tegningen, været be« stemt for en Buste af Gyldenløve; men om den har været opstillet, er usikkert; den om; tales hverken i Inventariet fra 1699 eller i den Besigtigelse og Taksation, som Hausser og Thura foretog i 1735 efter Sophie Hedevigs Død.

8

8. Projekt til Gyldenløves Palæ. National; museets Arkiv. * Paa Hovedfløjens Skorstenspiber, som er af Sandsten, er indhugget Bygherrens Navne* træk og Aarstallet 1677.

sta a e t færdige.* Paa d en æ ldre P lan er der paa Ø s tflø je n s P lad s b lo t a n ty d e t en bu et Indh egn in g m od H av en . D e tre F lø je er alle i tre E tager og lig e h ø je ; T a g e n e samm en - skaarne i H jø rn ern e. M en saad an har de ikk e væ r e t p lan la g t fra B e ­ g ynd e lsen . Paa de to U d k a s t ser m an e t V a lm ta g , som ik k e naar læ n ­ gere end til d en L in je, der sk iller P a v illo n e rn e fra d en tilb a g e tru k n e D e l af Facaden . A lle r e d e d e t ty d e r paa, at P a v illo n e rn e ik k e o p fa tte s som Frem spring paa H o v e d flø je n , m en som h ø r en d e til T v e r flø je m ed deres e g e t Tag. O g u n d e rsøg e r m an E tag ep lan e rn e, v ise r der sig F or­ hold , som tyd er i samm e R etn in g , n o g e t som fø r st er k om m e t k lart frem g enn em O pm aa lingern e. I H o v e d flø je n s L æ n g d ea k se ligger læ n g st ude m od N o r d og S yd i alle S tok væ rk e t sm a lt V æ r e lse m e llem svæ re Skillem ure, b e stem t til at op ta g e A ftræ k sk a n a le r fra K am iner. V e d S id en af d e tte ligger i Kæ ld eren og de to H o v e d e ta g e r e t sto r t, næ sten k v ad ra tisk V æ r e lse i F lø jen e m od T o r v e t, og til d en m o d sa tte S ide e t V æ r e lse af samm e S tørrelse. F o rh o ld e t er k la r e st i S y d flø je n , hvor de æ ld ste P laner fra 1716 v ise r d en o p r in d e lig e Ind d e lin g . N u er i B e le ta g en d e tte V æ r e lse sla a e t samm en m ed d e t fø lg en d e . I G y ld e n ­ lø v e s T id var de for ø v r ig t kun ad sk ilt v e d to »B redd e-F lyg ler« , saa at m an v ed L ejligh ed k und e bruge d em som e en sto r S p ise sa l. M en m an kan n e top her gøre en Iag tta g e lse, som s y n e s at g iv e d e t a f­ gørend e B ev is for, at H o v ed b y g n in g e n s T væ r flø je e fte r d en o p r in d e ­ lige P lan sku ld e en d e her. D e r h vo r Sk ille rumm e t sto d , b liv e r Y d e r ­ murene p lud selig en hel S ten tyn d e r e , h v ilk e t ikk e g o d t kan fo rk la r es and erled es, end at F o r tsæ tte lsen af S id e flø je n e sku ld e væ re en E ta g e lavere end H o v ed b y g n in g en . D e n n e v ild e a ltsaa h a v e fa a e t Form af e t sto r t H , gan sk e som F red erik sb erg S lo t sen er e b le v b y g g e t. I N o r d flø je n fin d e s d enn e F orsk el i M u r ty k k e lsen ikke. D e n o p ­ rind elige T an k e er a ltsaa b le v e t o p g iv e t paa e t tid lig t T id sp u n k t. M en P lan en fra 1716 røber a llig ev e l d en p a a tæ n k te A d s k ille ls e m e llem en T væ r flø j i tre E tager i nær T ilslu tn in g til H o v e d flø je n og en lav e r e S id e flø j. H er laa n em lig i B e le ta g en e t lan g t G alleri, h v is M id tp u n k t ligger over P orten ; læ n g st m od Ø st ligger e t sto r t V æ r e lse m ed tre V in du er til N y h a v n . B etrag ter m an nu N o rd fa g a d en ud efra, faar m an uden V a n sk e lig h ed Ø je paa T red elin g en . D e tre V in d u e r m o d Ø st sid d e r tæ tte r e samm en en d de øvrige; d en n e D e l af F lø jen sk u ld e danne en B lok for sig, en E nd ep a v illon , m aa sk e i tre S tok væ rk , i h v e rt Fald m ed en T ag form , der v ild e iso le r e d en fra M e llem flø jen . D e n n e b estaar af P o r tp a rtiet m ed to V in d u e sfa g paa hver S ide, h v ilk e t g iver samm e Længde som d et in d v en d ig e G alleri. Læ n g st m od V e s t k om ­ mer saa H o v ed b y g n in g en s T væ r flø j i tre E tager m ed fem V in d u e sfa g , h vora f d e t m id te r ste er V in d u e t i d et lille Kammer. T a g e t o v e r d isse T væ r flø je m aa tte staa v in k e lr e t m od T a g e t o v e r H o v e d b y g n in g e n s M id tflø j, og m an har næ pp e dengang tæ n k t sig flad e T a g e paa de m od T o r v e t frem sp rin g end e F løje. D e t er en F ø lge af d en æ nd r ed e Plan, hvor H o v ed - og S id e flø jen s T ag er sk aa re t samm en i H jø rn e t. 9

N a a r G y ld e n lø v e b e stem te sig til at fø re M e z z a n in e ta g e n v id e r e o v e r b eg g e S id e flø je , var d e t n a tu r lig v is af ren t p ra k tisk e H e n sy n . H an var om g iv e t af en h el H o fs ta t m ed P ager m. m., som en k o n g e lig P erson , og der m a a tte sk a ffe s P lad s til d e t sto r e T jen e r sk a b , som en M and i han s S tillin g ikk e k u nd e und væ re. M en d e t kan jo ik k e næ g te s, at F açad en m od N y h a v n har tab t m e g e t derved .* T r e d e lin g e n v ild e h a v e g iv e t F a çad en R y thm e og A fv e k s lin g ; som d en nu er, ser den n o g e t en sfo rm ig og aan d lø s ud. S en e re F orand rin ger har b e v ir k e t en yd e r lig e r e F o rrin g else af d en n e F a çad es V irk n in g . N y e V in d u e s r am ­ m er m ed sto r e Ruder er traad t i S te d e t for d e o p r in d e lig e b ly in d fa t­ ted e og sm aa rud ed e V in d u er . L an g t væ rre er d e t d og , at F a çad en s E nh ed er brud t v e d In d sæ tte lse af n o g le sto r e m o d e rn e A te lie r v in d u e r . H er v il en R estau rerin g væ re p aak ræ v et. En B ek ræ fte lse paa d en fr em sa tte T e o r i v il m an m a a sk e kunn e fin d e deri, at P o r tp a r tie t b aad e m od N y h a v n og in d ad m o d G a a rd en er fo rm e t sa a led e s, at n e d e r ste og m e llem ste S to k væ rk er samm en - k om p o n e r e t og a fdæ k k e t m ed en F ron ton , m ed en s M e z z a n in e ta g e n er ud en fo r K om p o sitio n en . G a n sk e v is t m a a tte F ro n to n en hæ v e s h ø je r e , d e r som H o v e d k r a n se n u nd er T a g e t sk u ld e lig g e her; m en T e g n in g en har jo m a a tte t æ nd re s, da d e t b le v b e s lu tte t at b y g g e M e z za n in ov e r S id eflø jen .* Ø s tflø je n m aa væ re o p fø r t i A a r e n e 1680-83; d en er n em lig a fsa t paa e t Kort, der er te g n e t paa e t P e rg am en t-S k ø d e , som b le v u d s te d t d en 6. Juni 1683 til B ek ræ fte lse paa a lle tid lig e r e e rh v e r v e d e A d ­ kom ster.* D e tte K ort er m e g e t o p ly s e n d e , o g sa a m ed H e n s y n til G ru n ­ d en s Form og d e t o p r in d e lig e H a v ea n læ g . S e jlh u se t stø d e r um id d e l­ bart op til P a læ et; der er kun a fsk a a r e t saa m eg e t, som n ø d v e n d ig v is m aa tte fjæ rn es. E ndnu i G y ld e n lø v e s T id , u v is t i h v ilk e t A a r, er e t større S ty k k e b le v n ed b ru d t af S e jlh u se t, og G y ld e n lø v e o p fø r te da d en lille H jø rn e flø j m o d S y d -Ø st, fo r e lø b ig kun i e e t S tok væ rk . Ø s tflø je n ad sk ille r sig paa en re t p a a fa ld en d e M a ad e fra S lo tte ts andre F lø je. D e n b esta a r af tre om tr e n t lig e s to r e D e le , h v o r a f d en m id te r ste har en m o n um en ta l O p b y g n in g , for n e d e n tre P o r tbu e r — »P ortiqu en« eller »D u r ch fa r ten « — m ed M o tiv e r fra rom e rsk e T r ium f­ buer, for o v e n en Sal m ed K u pp e lta g og L an tern e. D e to S id ep a rtier, h v is Y d re er h ø js t b e sk e d e n t, dann er F o rb in d e lsen m ed N o r d - og S y d flø jen ; m en F o rb in d e lsen er m a n g e lfu ld og u o rgan isk . M an kan ikk e væ g re sig v e d d en T a n k e , at d e t fra fø r st af har væ r e t B y g ­ m e ste r en s M en in g at b y g g e en T e r r a sse flø j i e e t S tok væ rk , h v o r o v e r kun K upp e lsa len sk u ld e hæ v e sig. I saa Fald var h e le K om p o sitio n en b le v e t lan g t m ere tilfr e d sstille n d e . P a læ e t h a v d e b e h o ld t sin Form af e t tr e flø je t S lo t; Ø s tflø je n var b le v e t en P o r tflø j af en Form , som i B a rok tid en er re t a lm in d e lig v e d L a n d slo tte . M an kan , som V ilh . L o r en zen har g jo r t opm æ rk som paa, b e tra g te C h a r lo tten b o rg som e t L and slo t, der er f ly t te t ind i en B y og d r e je t rund t, s a a led e s at H o v e d ­ flø jen , der e g en tlig sk u ld e v e n d e m od H a v en , er la g t ud im od en o ffe n tlig P lad s, m ed en s P o r tflø je n er v e n d t im o d H aven .* Som F ølge deraf m aa tte der væ re P o r t i H o v e d flø je n ; P o r tik en s B e ty d n in g som »D urch fart« er d e rim od m inimal.* S id ep o r ten e var fra G y ld e n lø v e s T id og ind til ca. 1770 lu k k ed e m ed B ræ d d evæ g g e , h v o r i der sad o v a le V indu er. O g saa de m id te r ste Buer var som R eg e l lu k k e t m ed a lm in d e ­ lig e P o r tflø je , saa at R umm e t k und e b ruges som en H a v e sa l. S en ere b lev S id ep o r ten e tilm u ret, som de end nu er til H a v e sid e n . M od G aa r­ d en er de i d en n y e s te T id (1922) b le v e t h e lt aabn et; m en d e t er a ltsaa ikk e n o g en G e n o p liv e ls e af e t o p r in d e lig t F orho ld . P o r tik en er, m ed sin e P ilastre, Buer og O v e rvæ rk i k o r r ek t to sk a n sk S til e fte r V ig n o la , h e lt af S and sten . Æ ld r e T e g n in g e r v ise r im id le rtid , at S v ik le rn e m e l­ lem Buer og P ila str e var m u ret i rød e S ten . F o rand rin g en er s k e t v e d en R estau rering i M e ld ah ls T id.* OPFØRELSEN Om B y g g ea rb e jd e ts G an g har v i kun sp a r som m e O p ly sn in g e r . I B e ­ g y n d e lsen s y n e s G y ld e n lø v e at h a v e d r e v e t paa A r b e jd e t m ed sto r

* Paa Sydsiden skete der mindre Skade, da den alligevel skæmmedes af det skraat foran liggende Sejlhus paa Bremerholm.

* Paa en Plan af København fra 1675 i In« geniørkorpsets Arkiv ser man virkelig Slottet afsat omtrent i Form af et stort H. Fløjene mod Øst er dog noget længere end de vesti lige, og det er ikke sikkert, at Kortet kan bruges som Bevis for, at Ffovedfløjen har været planlagt i HiForm. Det ser snarere ud, som om Sidefløjene naar hen til de to Porte; saa langt var man formodentlig naaet med Opførelsen i 1675. Den antagne Ændring maa være sket tidligere, sandsynligvis i det første Byggeaar (1672). * I Rigsarkivet (Kongehuset); gengivet i Af* bildning 10.

* V. Lorenzen: Københavnske Palæer I, S. 77.

* Det hændte dog, naar Kongefamilien be* søgte Gyldenløve, at man sejlede fra Køben* havns Slot gennem Havnen til Nyhavns Ho* ved og derfra i Karosser kørte op igennem Haven og ind i Gaarden. Chr. V’s Tage* Register, 25. Juni 1697.

* Saavel denne Restaurering som Forandrin* gen i 1922 vil blive omtalt senere.

I O