S_CarlJacobsensLivOggerning

VI —

Side

KAPITEL VII. FORHOLDET TIL FUNKTIONÆRER OG ARREJDERE. Carl Jacobsen som Arbejdsgiver. Det gode Forhold til Funktionærer og Arbejdere. Den nye sociale Lovgivnings Indvirkning paa de ældre for Rryggerierne gældende Bestemmelser. Jacobsen hædrer paa forskellig Maade veltjente Hjæ lpere................................................................. KAPITEL VIII. NY CARLSBERG OG SAMARBEJDET MED FAGFÆLLER I DAN­ MARK OG UDLANDET.

81—86

Bryggerierne i Danmark organiserer sig, ligeledes deres Kunder. Loven 0111 Ølskat 1891. Bryggermøder og Stiftelsen af Bryggeriforeningen 1899. Gamle og Ny Carlsberg indgaar under fælles Ledelse 1902. Overenskomsten med de Forenede Bryggerier 1902. Jacobsens Samvirken med Fagfæller i U d lan d et................................................................................................................................... 87—100

KAPITEL IX. GLYPTOTEKET PAA NY CARLSBERG SKÆNKES OFFENTLIG­ HEDEN. DEN AF VILH. DAHLERUP OPFØRTE BYGNING.

Jacobsens Kunstsans. Hans Kærlighed til den under Tborvaldsens Ind­ flydelse staaende Kunst. Den franske Kunstudstilling 1888. Nye Erhver­ velser til Glyptoteket. Tilbud til Stat og Kommune om at overdrage Sam­ lingen. Den af V. Dahlerup rejste Bygning............................................................. 101—115

KAPITEL X. NY GAVE AF KUNSTVÆRKER OG GLYPTOTEKETS UDVIDELSE MED DEN AF H. KAMPMANN OPFØRTE BYGNING. SAMLINGERNE OG STYRELSEN AF DEM.

Talrige nye Antiker erhverves. Tilbud om Gave af disse, imod at en ny Bygning, med Tilknytning til den ældre, opføres. Dahlerups Bygning faar Kuppelsal. Samlingens forskellige Afdelinger og disses Karakter. Kataloger og Vejledning for S tud erend e................................................................... 117—135 Religiøs Følelse hos Medlemmer af Jacobsens Familie. Ny Carlsberg Legatet om Opførelse af en Jesuskirke. Hos Jacobsen en Forbindelse af religiøs Følelse og Skønhedsfølelse. V. Dahlerups pragtfulde Kirkebygning og Kampanile. Præsteembedet ................. 137—148

KAPITEL XI. JESUSKIRKEN.

KAPITEL XII. MINDESMÆRKER I HOVEDSTADEN. LEGATET ALBERTINA. Nye Anskuelser om, for hvem Mindesmærker kan rejses og af hvem de tør bekostes. Huitfeldt-Monumentet paa Langelinie. Statuen af A. J. Carstens. Albertina-Legatet 1880. Den ved Legatet frembragte Forandring i Byens KAPITEL XIII. MUSEET FOR KUNSTINDUSTRI OG AFSTØBNINGSSAMLINGEN. Værelset paa Rosenborg Slot i Empire-Stil. Ny Cai’lsberg Legatet. In­ dustriforeningen beslutter Oprettelsen af et Museum for Kunstindustri. Jacobsens Virken for at købe Afstøbninger og for at skabe en større of­ fentlig Samling af saadanne. Han udnævnes til Direktør for Statens Sam­

Udsmykning. Kunstværkernes Art og deres Formaal........................................ 149—161

ling. Virksomheden ved d enn e..................................................................................... 163—172

KAPITEL XIV. KØBENHAVN SOM TAARNENES BY.

Stadens ejendommelige Taarne. Bestræbelser for at faa Nicolai Kirke bygget. Tilbud om at genopføre Spiret paa Nicolai Taarn. Tilbud om at rejse det i 1807 nedbrændte Spir paa Vor Frue Kirketaarn. Tilslutning til Tanken og Kampen imod den. Ved Jacobsens Død Beslutningen udskudt 173—187