S_CarlJacobsensLivOggerning

— 51 — send te over paa Carlsberg og tum led e sig fra n u af ofte de rov re ; s amm e Aars E f te raa r — det v a r Carl J.s Kon firma tionsdag den 6. Ok tobe r — gik h an selv ove r til sin Fade r , og de taltes ved, som om ingen Ad­ skillelse havde været. Den følgende V in te r blev rig paa Lykke. Begge Fam ilie r havde d e s ud en store P lan e r for, idet F a d e r en agtede sig til Rom , som h an ikke havde set siden 1862, og h a n ønskede, at h an s Hu s tru sku lde følge med ham , meden s Carl J. og Ottilie fo rbe red te sig paa en S tud ie ­ rejse til G ræken land . De havde i n d b u d t flere Arkæo loger og Kun s t­ ne re til at ledsage dem og vilde støde til dette Rejseselskab i G ræken ­ land , meden s de selv først vilde tilb ringe en ko rt Tid i Rom og h e r træffe s amm e n med Fade ren . Carl J. og h an s H u s t ru naaede Rom den 28. Feb ru a r , og et P a r Dage efter — den 4. Marts — ankom Fo ræ ld rene . Det va r en stor Glæde for F a d e r og Søn at mødes i den Ry, i hvis store Fo r tid de altid havde levet, de genop friskede Mindet om den Rejse, de havde foretaget s amm e n for 25 Aar tilbage. Særlig blev Tho rva ld sen s »ro­ m e rske Fødselsdag« , den 8. Marts, fejret, den havde de altid ho ld t i Æ re . »Du kan tro« — sk r ive r Lau ra J. til sin lille Sønneda tte r — »vi havde nogle dejlige Dage s amm e n , ind en Dine Fo ræ ld r e rejste, d em vil vi a ld rig k u n n e g lemme , de Dage va r alene Rejsen værd« . Den 13. Marts maa tte im id le r tid Carl og Ottilie afsted for over Brind isi at naa de res Rejseselskab i Græken land . F jo r ten Dage sene re blev Kaptein J acob sen pludselig syg og p in tes frygteligt, de tilkald te Læger fand t ingen and en Udvej aaben , end at sk ride til en Ope ra tion for at f r em ­ skaffe Vand ladn ingen . I flere Uger laa J acobsen paa Sygelejet, ofte u n d e r store Lidelser, medens T ils tanden bølgede op og ned. Stor Glæde voldte Børnenes Breve med Be re tn ingen om de res Rejse. »Jeg tænk e r Ede r s Rejse vil s tyrke E d e r for hele Livet« — skrev F r u Lau ra ko r t efter Afrejsen — »I k omm e r hjem som He rr og Madam Herku les og have ud re tte t det utrolige. Hvo r vi dog havde dejlige Dage med I kære Rørn!«. Senere maatte dog F r u Lau ra sende de mø rk e Med­ delelser og tilsidst et Telegram, som kaldte Bø rnene til Rom. Da va r de paa en længere Udflugt i B jergene, og Bud skabe t naaede dem 7*