S_CarlJacobsensLivOggerning

FTERAT Carl J. havde s tude re t h e r h jemm e i nogle Aar, blev det besluttet, at h a n sku lde søge sin vide re Ud ­ danne lse i Udlandet. Dette kom ove r ra skende , om det end altid havde være t F ad e r en s P lan , at Carl, efter at være g rund ig t fo rbered t, sku lde i nogen Tid søge at blive

P r a k ti k a n t i tyske eller franske Bryggerier. Men det v a r sikke rt gaaet op for Fade ren , at Carl havde væ re t en altfor lærvillig Elev u n d e r den mangeaa rige Opdragelse, h an havde ladet h am blive til Del, og at han v a r en altfor tro Gengivelse af sin Læ r e r ; d e r imod syn tes Glæden over selv at vælge og T rangen til at mæ rk e i sit Ind r e et selvstænd ig t Kilde­ sp r ing ikke at væ re vaagnet. »Er det Na tu ran læg eller Opdragelse og Eksempe l, d e r h a r vak t og udv ik le t Din Sans for den klassiske og no rd isk e Oldtid, for Poesi, for Kunst og Musik? Jeg tr o r sna res t det sidste, th i Du h a r i alle disse Re tn inge r k u n a ab e nb a r e t Modtagelighed, Evne til at tilegne Dig, men ikke noget Anlæg til Selvv irksomhed . Det s amm e gæ lde r til Dels om Dine S tud ie rs Retning« (Brev fra Sept. 1866). Man vilde næppe k u n n e nævne et Omraade , hvo r Carl havde en fra F ad e r en forskellig Interesse. Nu v a r F ad e ren s Spændv idde ganske vist betydelig, men i Carls Blik for Kunst, for Historie eller for Ku ltu rfo rho ld af forskellig Art syn tes netop de s amm e T id s rum , de samme Em n e r eller Yndlinge som hos F ad e r en at træde i Fo rg rund en . Unde rlig t v a r det, at den nu 24aarige unge Mand ikke selv va r b leven vår, i hv ilken Grad h an havde ladet sig støbe i en bes tem t F o rm ogstadig havde a rbe jde t u n d e r F ingerpeg . I denne Alder eller re tte re langt tidligere p lejer de r jo dog ge rne at vaagne nogen Kritik overfor Fo ræ ld r e ; men kun en enkelt Gang, som paa Rejsen med F a ­ de ren til Italien (1862), k u n d e p ludselig en T rod s komm e til Udb rud . Ogsaa Kaptein J. havde mæ rke lig sen t faaet Øje for, hvo r lidt det selv­ voksne havde givet sig Ud tryk hos Sønnen . Efter at være bleven op