S_CarlJacobsensLivOggerning

— 273

sit Land. Fem Billedtavler. — 3 Jfr. ogsaa Francis Beckett, Brygger Jacobsen og Kunsten, i Illustr. Tidende 3. Marts 1912 Nr. 23, i Ugens Tilskuer IV 1914 Nr. 172. 4 En Bog, der maatte tiltale Jacobsen, var: O. Swett Marden, Jeg vil fremad. Med et Forord af Admiral A. de Richelieu. 16. Opl. 1913. Han udsendte til Arbejdere og Funk­ tionærer Eksemplarer af den med et facsimileret Brev: »Medfølgende Bog siges at være særlig benvendt til »De Unge«; men den har i Virkeligheden Bud til os alle — jeg, som ikke er ung, trænger ligesaa meget som nogen anden til den Spore, som Bogen giver. . . . Det vil være mig en Fornøjelse, om De vil modtage et Eksemplar fra Carlsberg Bryggeri­ ernes Bestyrelse« (18. Okt. 1913). 5 Jfr. Jacobsens foran (S. 72) omtalte Forsøg med »National«. 3 Man kan forstaa Jacobsens Følelse og vel endog billige den, naar han ved den arkæo­ logiske Kongres i Athen skriver: »Igaar var det store Aabningsmøde paa Akropolis, og om Aftenen var Parthenon og Erekteion oplyste med bengalsk Ild, og der afbrændtes et stort Fyrværkeri paa Akropolis. Jeg linder det yderst smagløst. Det er det vi gør paa Tivoli, hvor det hører hjemme. Men Folk var henrykte«. (8. April 1905). 7 Til Erindring om Kongefamiliens Besøg er paa det Gamle Glyptotek indsat en smuk Mindetavle, se Forskønnelsen 1916 102 f. 8 Jacobsen maatte, som alle, føle sig tiltrukket af Prins Valdemars energiske, hjerte­ varme, kunstelskende Hustru Prinsesse Marie — foruden at Prinsessens Valgsprog, som nu staar paa Statuen af hende paa Langelinie: »Qui qu’ en grogne, je m’en moque«, faldt sammen med hans eget (S. 259). Der findes en Række Biæve, hvori Prinsessen paakalder (aldrig forgæves) Jacobsens Hjælpsomhed overfor hendes velgørende Foretagender ved Køb af hendes Akvareller eller paa anden Maade. 9 Jacobsen var taknemlig for de Ordener og Hæderstegn, han modtog, men ingen vil kunne tillægge ham Bestræbelser for at opnaa saadanne. Da han var paa Rejsen i Tunis 1913, havde Beyen bestemt at tildele ham Nishan-el-Iftikhars Berømmelsesorden, men Ja­ cobsen vægrede sig ved at faa den tildelt, han var kommen til Landet i andet Øjemed. 10 Det kejserlig tyske arkæologiske Institut i Rom optog ham 1899 til ordentligt Medlem. 11 13. Jan. 1908 blev der af Fællesrepræsentationen for Ilaandværk og Industri overrakt Jacobsen den af Justitsraad Bauer stiftede Medaille som Udtryk for 300 Haandværks- og Industriforeningers Paaskønnelse af hans Virksomhed som Industridrivende, som Mæcen og som den gode Borger. — 12 Sophus C. A. Th. Møller f. 1840, Student 1859, cand. med. 1867, praktiserende Læge i Broust (Øster Han Herred), gift 1869 med Anna Heibroch, 1878 Distrikts­ læge i Nørre Sundby, d. 1899. Med H. R. Magnus udgav han »Haandbog for Distriktslæger« og »Haandbog for Læger«. Jfr. Magnus, En gammel Læges Liv og Optegnelser 185. — 43 Job. Steenstrup, C. Jacobsen og hans Fader 98, 99 ff. — 44 Jfr. Stephan Sinding, En Billedhuggers Liv 91, 153, 158, 200 f. — 45 Ved Borgernes Mindefest i Raadhusliallen den 4. Febr. 1914, hvor 2000 var tilstede, blev Beethovens Sørgemarsch af den 3. Symfoni spillet og Mozarts Ave verum sunget, medens hele Forsamlingen sang Grundtvigs »Udrundne er de gamle Dage«. Taler blev holdte af Direktør Harald Bing og Professor Vilh. Andersen; de er offentliggjorte i Forskønnelsen 1914, Nr. 1.