S_CarlJacobsensLivOggerning

— 261 -

akademiet. Paa »mit« Portræt i Glyptoteket, som er en senere, mange Aar efter [1838] malet Gentagelse af Eckersberg, ses Ringen vel,men Saphiren er ikke an­ givet. Da Portrætet var færdigt, tog Thorvaldsen Ringen af sin Finger og gav den til Eckersberg. Efter Eckersbergs Død arvede hans Døttre Ringen. Men engang, da de trængte til Penge, ønskede de dog at sælge den. Gamle W ilckens, Thor- valdsens trofaste Kammertjener, var dengang Kustode ved Musæet, og mange kom til ham for at tale om Thorvaldsen, hvis Forgudelse dengang — det var vel i Halvlreserne — var paa det højeste. Han havde selv anlagt en lille Samling af Relikvier efter Thorvaldsen, som han gerne viste Fremmede, der besøgte Musæet. Eckersbergs Døttre mente nu, at W ilckens, som saa’ saa mange Fremmede, mange Udlændinge, bedst kunde sælge Ringen for dem. Men den trofaste gamle Tjener vilde ikk e, at Thorvaldsens Ring skulde sælges, og uagtet han jo var en fattig Mand og Ringen skulde betales godt, købte W ilcken s’ Ruste, den som nu er opstillet udenfor Kustodens Lejlighed i Kælderen, forærede W ilckens Stein Ringen, og paa hans Finger saa jeg den ofte og hørte dens Historie, da han i Halvfjerserne og Begyndelsen af Firserne modellerede Carstens’ Statue for mig. Engang i Begyndelsen af Firserne kom Stein til mig og tilbød mig Ringen for 1000 Kr. Jeg betænkte mig ikke et Øjeblik, men købte den straks. Dette er Ringens Historie. Den bør altid være paa et Sted, hvor Thorvaldsens Minde holdes helligt med samme Inderlighed som hos de fire Mænd, der have ejet den, Eckersberg, W ilckens, Stein og Ny Carlsberg, 15. Okt. 1902. G a r l JACOBSEN1. THORVALDSENS UHR. Dette Ulir kendte jeg godt fra W ilckens’ Sam ling af Relikvier efter Thorvaldsen. Jeg kan derfor indestaa for dets Ægthed. W ilckens har sikkert ikke solgt det, men jeg formoder, at en eller anden har arvet det efter ham. Det blev mig tilbudt som »Pant« for et »Laan«, og da jeg ikke vilde, at Uhret skulde komme i andre Hænder, gav jeg »Laanet« og fik saaledes Uhrel2. Ny Carlsberg, 15. Okt. 1902. CARL JACOBSEN. THEOPH ILUS HANSENS LORGNET MED KÆDE. Min levende Interesse for Theophilus Hansen, som jo har faaet Udslag i Hermebusten i Glyptotheket og Opkaldelsen af Th. H .s Gade, var Aarsag til, at Eksekutorerne i hans Dødsbo Etatsraad Dahlerup og Bygningsinspektør Bønecke testamenterede mig en ret betydelig Samling af Erindringer efter Th. Hansen, og deriblandt ogsaa denne historiske Lorgnet. 1 [Ringen opbevares nu i Carlsberg Museet]. 2 [I Følge Jacobsens Optegnelse i en Notebog har han erhvervet Uhret af Malermester Hans Petersen, der i 1881 købte det af W ilckens’ Søns Arvinger. Ogsaa Direktør Ludv. Müller har anerkendt dets Identitet. Uhret er bortkomm et ved Tyveri]. han selv Ringen og gemte den iblandt de andre Relikvier. Da nu Stein, vistnok i Halvfjerserne, havde modelleret