S_CarlJacobsensLivOggerning

— 240 —

skab ønskede at fremsæ tte Fo rslag om, at h an g jo rdes til Æ r e sm e d lem , f rab ad h an sig dette, da h an d e rved mu lig vilde blive h i n d r e t i ved g iven Lejlighed at k u n n e ud ta le u fo rb eho ld en t sin Mening om fo re ­ liggende Spø rgsmaa l. Man vil ikke finde J acob s en som Deltager i Stiftelsen af Aktie­ s e lskabe r eller a n d r e Fæ llesfo re tagende r paa H ande len s og I n d u s tr ien s Om raade . Han ho ld t sig tilbage derfra, da h a n k la rt indsaa , at de r hv ilede meget s tæ rke og alvorlige Fo rp lig te lse r paa h am ove rfo r h an s store F o r r e t n i n g med dens mange F o rg r en ing e r , ove rfo r de Byggefore­ tagende r, som han stadig maa tte anse for nødvend ige for Bedriften , eller som h an s Gavm ildhed overfor Offentligheden paa lagde ham . Der fand tes i Jacob s en s Bo efter han s Død saa at sige ikke en eneste Aktie. Af s amm e G rund væg rede han sig bes tand ig ved at indgaa nogen K au tion s fo r ­ pligtelse, n a a r da ikke h an s egen Omsæ tn ing fo rmen tlig k ræv ed e det. Selv om Jacob s en paa disse Om r a a d e r som paa and re , d e r ti d ­ ligere er nævn te , satte G ræn se r for hvad h a n k u n d e in te resse re sig for eller m edv irk e ved, v a r h an dog op taget af saa mange Opgaver, d e r ofte havde en eu ropæ isk Spændv idde , og h a n gik saa fuldt op i dem , at det ikke e r til at u n d r e s over, at nogen Ligevægt maa tte gaa tabt. Da Carl J. naaede Sekstiaarene, kom d e r lidt Fo r c e r e t ove r h a n s Op træden , han havde en s tigende Tilbø je lighed til at væ re Sand s ige r om mange F o r h o ld ; h a n fik i hø je re Grad end før Lyst til at være egena rtet. Det va r paa d enn e Tid, at den Rose, som h a n ge rne b a r i Knaphu lle t, flyttedes op til Munden — saaledes som h an k ende s fra talrige Billeder i B ladene — h an b a r det Hovedtøj, som h a n selv vilde, en rød Fez, en sko tsk Hue osv. Paa disse T i d e r mæ rk e d e man , at h an lang t m e re end før træng te til at søge Hvile for sin a rb e j d end e H je rne ved at lytte til Musik og til Dan sen s Ry tme r. Hans H u s t ru synes ogsaa at væ re o pmæ r k s om de rpaa , h u n sk r iv e r i et paa Engelsk sk reve t Brev til sin Søn i E n g ­ land (Novembe r 1902): »Papa er igen i Aften paa Concert. Jeg tro r, h an føler sig bero liget og oplivet ved god Musik — me n h an er ogsaa us tandse lig i V irk s omh ed den hele Dag, og 0111 Aftenen s k r iv e r h a n Breve i Hu i og Hast, og ne rvøs t; h an e r ove rans træng t« .